Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Klap lige motorvejshesten


Klap lige motorvejshesten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Ellen og Jens Frydendal, Batum Hedevej 3, Tjele
Billede
Debat Danmark. 

Hærvejskomiteen har i årevis bombarderet både regeringen og os andre med krav om, at vi snarest muligt bør ødelægge det midtjyske landskab med en bred og larmende Hærvejsmotorvej. Argumentet er dels, at vi er alt for mange mennesker med tilhørende biler til de beskedne 1.246 km motorvej, vi allerede har, og dels at vi står overfor en truende ruin, hvis vi ikke brænder et større antal milliarder af på sådan en Hærvejsmotorvej.

Hvad angår antallet af mennesker pr. kilometer motorvej er vi imidlertid allerede godt med. Vi er 4.800 danskere om hver kilometer motorvej, mens franskmændene er hele 6.200 indbyggere og hollænderne næsten det samme antal nemlig 6.500 om hver kilometer. Tyskerne ligger på samme niveau. Naturligvis bliver vi her, som så mange andre steder, slået af de bilglade amerikanerne, der har en kilometer motorvej for hver 3.400 indbyggere. Nu bor de jo også noget længere fra hinanden derovre, så deres motorveje fylder ikke så meget i landskabet som vores gør. I USA er der 105 km² for hver kilometer motorvej, mens vi her i landet har en kilometer af samme larmende slags for hver 34 km². Det er altså tre gange så let at finde et roligt sted i USA end i Danmark - også inden vi forstyrrer freden med yderligere motorveje. Tyskerne døjer med en kilometer motorvej for hver 29 km², men tyskerne bor også 60 pct. tættere end vi danskere. Sammenlignet med andre lande er vi altså rigeligt forsynet med motorveje både i forhold til befolkningstætheden og til vores begrænsede geografiske areal.

Så er der det med økonomien, der efter sigende vil gå helt i stå, hvis vi ikke bestandigt bygger nye motorveje. Englænderne har ikke ret meget motorvej, hvilket ikke hindrer dem i at have et BNP på højde med de noget mere motorvejsplagede hollændere. Nu kører englænderne ganske vist i den forkerte side af deres beskedne motorvejsnet, men det er vel næppe grunden til, at de har et BNP på 4,4 milliarder kr. pr. km motorvej, hvor vi i Danmark må nøjes med 1,2 milliard pr. km. Næsten lige meget hvordan man stiller det op, er Danmark altså i forvejen overbebygget med motorveje.

Når man taler om økonomien ved motorveje, bør man se på anlægs- og driftsudgifter i bredeste forstand. Så vidt vi kan gennemskue, er anlægsudgifterne omkring 20 milliarder kr. For at gøre dette astronomiske tal mere jordnært, kan man omregne til udgift pr. dansker. Det viser sig, at hver dansker skal betale den nette sum af 3.333 kr. for projektet. Det vil sige, at en husstand på fire personer må af med 13.333 kr. Det har de motorvejsbegejstrede allerede regnet ud, vil være en fin forretning. Op til 8 % vil investeringen kunne kaste af sig om året. Forrentningen kommer fra de minutter, bilisterne vil kunne spare ved at suse ned ad motorvejen frem for at snegle sig af sted langs en normal hovedvej.

Ser man på driftsudgifterne kan det dog vise at være en dyr forrentning. Vedligeholdelse af motorvejen, øget brændstofforbrug, CO2 udledning samt samfundsmæssige og menneskelige udgifter ved trafikuheld er nogle af de faktorer, der hører med i billedet. Det øgede forbrug af brændstof er nemt at udregne: Brændstofforbruget og dermed udledningen af CO2 stiger ifølge den svenske naturfredningsforening og det danske trafikministerium ca. 60 %, når man øger hastigheden fra 80 km til 130 km i timen.

Forskellen ved at køre en 100 kilometer strækning med 80 km i timen i forhold til 130 km i timen betyder en tidsbesparelse på 29 minutter. Merforbruget af brændstof er i følge ovennævnte kilder på 3,5 liter. Kører man på almindeligt benzin koster en liter i runde tal 10 kr, hvilket giver en merudgift på 35 kr til brændstof. Man betaler altså de 29 sparede minutter på motorvejen med 35 kr til øget forbrug af brændstof. Det svarer til 72 kr i timen. Den slags beregninger leder man imidlertid forgæves efter i de rapporter Hærvejskomiteen i en jævn strøm sender ud om motorvejens velsignelser. Her opregnes kun fordelene med eksotiske navne som "opkaleringsfaktorer" og "agglomerationseffekter". Disse kaster godt af sig i form af sparede minutter til og fra arbejde mm.

Foruden øgede udgifter til brændstof ved øget kørsel på motorvej kommer skaderne på klimaet ved den øgede CO2 udledning. Omkostningerne med øget CO2 udledning er vanskeligere at beregne, men Danmark har på internationalt plan lovet at reducere udslippet. Hærvejskomiteen modarbejder altså Danmarks overordnende bestræbelser på CO2 reduktion ved at foreslå veje, der lægger op til øget hastighed. Så alt i alt er der grund til at klappe motorvejshesten og få medregnet ikke blot de tilsyneladende positive "opkaleringsfaktorer" og "agglomerationseffekter", men også få alle de samfundsmæssige omkostninger. Herunder CO2 udslip, brændstofforbrug, trafikdræbte, nedsat livskvalitet til dem, der skal døje med trafikstøjen, og ødelæggelse af landskabet generelt. Herunder de tusindvis af hektar landbrugsjord, der skal belægges med asfalt. De sparede minutter med 130 km/t kan vise sig at være meget dyrt betalt.