Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lange knive, lykke og lyse nætter


Lange knive, lykke og lyse nætter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


sognepræst, Lynge Marie Høgh
Billede
Danmark Debat. 

"Da går ungdom til dans, på dit bud sankte Hans." Og selvom man måske ikke er helt så ung længere, som man var engang, kan midsommernætterne fremkalde den umiskendelige ungdommelige følelse i kroppen. De lyse nætter er for længst begyndt den 5. maj og nætterne er så lyse, som de bliver det heroppe i nord. Og rigtig mørk bliver natten først igen den 8. august. Men før højsommeren og sensommeren kommer med lyngbakker, bær og den brune lugt af hede og høst, da strejfer os den der midsommermelankoli. Glæde over lyset, begyndende fortvivlelse over mørket, mens vi tænder bål på hver en bavn og bringer budskab fra stavn til stavn. Og der er en berettiget fortvivlelse, for med de lyse og lykkelige nætter følger lastbiler der mejer folkemængder ned, selvmordsbombere og gerningsmænd, der roligt fører lange knive igennem deres ofre som forleden, da natten var lys og lang i London. Sommerens terrorsæson er begyndt.

Sankt Hans natten var efter gammel overtro den nat, hvor byens hekse og sognets trolde huserede. I skumringen tændte man bål, for at den lysende ild skulle holde os det onde fra livet. Vi tror ikke længere, at der bor trolde i skoven. Og vi tror ikke længere på hekse med krogede næser, der har afsværget Gud og hengivet sig til Djævlen. Alligevel tænder vi blus på bavne, strande og enge i midsommernatten hvor tordenlatter og tordenbrag gjalder. Vi tænder blus på fædrenes gravhøje, fordi blussene bringer os bud. Nok tror vi ikke på troldtøj og heksekoner, men dog er ondskabens ånd tilstede verden og forårsager dødelige angreb. Den rendyrkede ondskab, der ikke tror på ånd i mennesker, der skaber vores længsler og drømme - kærlighed og midsommernattens magi. Den ondskab der ubemærket lusker rundt iblandt os i de lyse og lykkelige sommernætter og tager livet ud af mennesker.

Den ondskab lægger 132 imamer og religiøse ledere fra den sunnimuslimske paraplyorganisation Muslim Council Britain afstand til ved at nægte at medvirke ved en traditionel muslimsk begravelse af de tre livløse terrorister. Der er grund til at glæde sig over deres udmelding og håbe på alle demokratiske muslimers opbakning. Men der er også grund til at bemærke at denne udmelding demonstrerer den klokkeklare forskel på islam og kristendom. En kristen præst ville aldrig nægte selv den værste forbryder en begravelse i afsky for hans handlinger. For under Guds blik er ethvert menneskes liv lige meget værd, uanset hvor usselt du lever dit menneskeliv. "Røveren på korset og Kristus har det samme menneskeliv tilfælles", skriver Grundtvig. Mens de korsfæstede hænger der på Golgata i langfredagsmørket, siger Jesus til røveren: "I dag skal du være med mig i Paradis" (Luk 23,2). For i kristen forstand er ethvert menneske skabt I Guds billede. Også røveren og morderen. Også terroristen i lastbilen og ham med den lange kniv er et adlet menneske. Også over deres livløse legemer skal de vanvittige ord om deres synders nådige forladelse og det evige liv lyde. De ord intet menneske kan sige sig selv. Kun Gud kan sige dem og intet menneske kan med rette fraholde nogen Guds ord om tilgivelse og velsignelse. Om så deres gerninger i menneskeøjne er aldrig så utilgivelige.

Derfor var det ufatteligt, at sognepræst Jesper Bacher for nylig lavede følgende facebookopslag: "Lad os bede for, at vreden må ramme dem, som gør det onde. Gerne før de gør det." Nu har den fløj (Det nye Tidehverv) ganske vist let ved at få Gud over på deres side for tiden. Men alligevel. Vi skal ikke som imamerne kæmpe Allahs eller Guds kamp. Og vores dom er ikke Guds dom. Det vidste selv Ronald Reagan, da han blev anklaget for at besøge en kirkegård, hvor døde SS-folk var begravet. Som om han derved viste respekt eller sympati for deres ugerninger. Reagans svar på anklagerne var: "De står for en højere dommer nu". Nemlig. For det er aldrig menneskets gerninger vi velsigner ved en begravelse, men det er et Guds menneske, der bliver stedt til hvile. For Gud har altid sejret på forhånd, derfor kan vi med frimodighed i hjertet bede, for ofrene og deres pårørende for terrorangrebet i London. Må det evige livets lys skinner for dem, og må det overvinde ondskaben og mørket der bor i attentatmandens hoved.

Kristi nederlag på korset er Guds evige sejr over alle mørkets kræfter - uden så meget som ét eneste løftet sværd. "Lyset besejrer mørket", udtalte Lars Løkke Rasmussen i sin Grundlovstale. Hvis det skal forstås som en trosbekendelse, er det rigtigt Hvis det skal forstås som en overbevisning om, at vore "værdier" automatisk sejrer hvis bare vi tænder tilstrækkeligt med stearinlys, er det forkert. Vel har Kristi Far, vores Gud i himlen på forhånd sejret over mørkets kræfter, men det fritager ikke vore ledere fra at værne nationens fred og frihed - værne om nationens mænd, kvinder og børn. Det frigør os til at kæmpe vores kamp med mod. Uden at flygte fra opgaven.