Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Macron og May, tag ved lære af det samarbejdende folkestyre


Macron og May, tag ved lære af det samarbejdende folkestyre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Medlem af Europa-Parlamentet (S) Christel Schaldemose
Billede
Debat Danmark. 

Juni står altid i demokratiets tegn. Først med grundlovsdag, hvor vi glædes over vores gode gamle grundlov og folkestyrets indførelse i Danmark. Siden folkemødet på Bornholm, hvor politikere, medier, lobbyister og "folket" mødes under uformelle rammer og lader sig inspirere gensidigt. Og når juni går på hæld, og det bliver sommer - med eller uden regn - mødes vi over en fadøl eller ved Skt. Hans-bålet og glædes over vores dejlige land og ganske velfungerende demokrati. Den fælles grundtone ved disse lejligheder er, at nok har vi udfordringer og store opgaver foran os og forskellige politiske bud på, hvordan de skal løses, men forskellene ikke er større, end at vi godt kan holde af hinanden, selvom vi ikke stemmer ens. 

Det er en af mange årsager til, at jeg elsker det danske folkestyre. Den lille spærregrænse og et tinge med mange partier tvinger os til at lytte, forstå og samarbejde. Det betyder, at folkestyret bedre afspejler og navigerer efter vælgerhavet. Også når dette er oprørt. Når man ikke har demokratiformer, der hurtigt kan opfange bevægelser i vælgerhavet, så bliver krusninger let til tsunamier. Det ser vi, hvis vi vender blikket fra Danmark ud i Europa, hvor juni i år også har stået i demokratiets tegn. Både i Frankrig og i Storbritannien har der været parlamentsvalg. I Frankrig var der klar opbakning til den nyvalgte præsident Marcrons politiske bevægelse En Marche, som sætter sig på hovedparten af pladserne i den franske nationalforsamling. I Storbritannien var der også genvalg til Premierminister May, men kun med nød og næppe. Hun fejlede totalt med sin strategi og satte sin ellers markante føring over styr, fordi hun simpelthen ikke havde nogen god fornemmelse for tidens strømning og folkets problemer.

Noget af det, der slår mig, når jeg har fulgt med i disse valg, er netop, hvor stor betydning demokratimodellerne har for, hvor stor kløften bliver partier og folk imellem. Og hvordan der så opstår disse vælgerreaktioner, disse tsunamier. Macrons valg er en tsunami. De gamle partier er stort set skyllet væk i Macron-bølgen. I Frankrig har 2017 budt på et total opbrud med de gamle etablerede partier. Le Pen og Macron, der gik videre til anden valggrunde, var mest af alt et fravalg af de gamle partier, der ikke havde formået at lytte, følge med tiden og holde styr på egen butik. Macron vandt som bekendt, og han har netop meddelt, at han vil se på at reformere valgsystemet i Frankrig, for at gøre det mere proportionalt - så ikke kun nærmest to partier kan opnå valg. Et fornuftigt træk, synes jeg.

I Storbritannien har de også oplevet en tsunami. Brexit er blandt andet et resultat af, at de etablerede partier ikke har været gode nok til at opfange de problemer, som mange briter har stået i. Og til sidst bliver vælgerne altså sure. EU får skylden, og så hellere melde sig ud end at fortsætte det bestående, når det bestående ikke lytter godt nok. Og ved parlamentsvalget blev Mays planlagte valgtriumf også til et nederlag af samme grund.  Briterne har nemlig også et valgsystem, der gavner de store partier, og når de store ikke opfanger de signaler, vælgerne sender, så kommer trodsreaktionerne.

I Danmark kan vores politiske uenigheder kan sagtens overkommes. Vores demokratimodel skaber rammen for have et meget mere mangfoldigt parlament, som favner vælgerne bredere og fornemmer krusninger i vælgerhavet bedre. Jeg forstår godt, hvorfor Macron ønsker at lære af vores model. Den virker nemlig. Og flere andre lande kunne med fordel blive inspireret af os.