Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Stor ulighed mellem provins og hovedstad


Stor ulighed mellem provins og hovedstad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Borgmester i Esbjerg Kommune (V) Johnny Søtrup
OLU
Danmark Debat. 

Som avisen Danmark har dokumenteret over de seneste uger i artikelserien 'Helt skævt', så er der store forskelle på de økonomiske vilkår for landets kommuner. Derfor ser vi også markante forskelle i velfærden på tværs af provins og hovedstadsområdet. Borgmestrene i hovedstadsområdet gør alt hvad de kan for at sløre dette billede, men faktum er altså, at kommunerne i provinsen har betydeligt vanskeligere ved at få enderne til at hænge sammen økonomisk, end hovedstadskommunerne har.

Derfor har Esbjerg Kommune også - sammen med de øvrige kommuner bag udligningsinitiativet Bedre Balance - foreslået at fjerne den særstatus, som hovedstadskommunerne har i kraft af den særlige hovedstadsudligning. Ja, man kan faktisk sige, at vi har foreslået, at hovedstadsudligningen skulle udbredes til at gælde for hele landet, da vi ikke ser nogle faglige - eller for den sags skyld politiske - argumenter for, at kommunernes udfordringer, skal udlignes på to forskellige niveauer.

Det er positivt, at hovedstadsborgmestrene tager aktivt del i debatten om udligningen, men i mangel på holdbare argumenter forsøger de desværre at køre debatten af sporet. Hovedstadsborgmestrene forsøger nemlig at få det til at se ud, som om borgerne i hovedstaden lider under et højere skattetryk, døjer med flere sociale problemer og har et lavere serviceniveau end resten af landet. Men det er altså politisk spin, alternative fakta - eller hvad vi ude vest på, bare kalder noget vrøvl. 

Men hvad er egentlig fup og fakta i debatten om kommunernes økonomiske vilkår og udligning? Lad os se nærmere på et par af de nøgletal, der afspejler den virkelighed, som Avisen Danmark dokumenterer i deres artikelserie.

Skattetryk

Hovedstadskommunerne hævder, at "skattetrykket er højest i hovedstadsområdet". Det lyder som et argument, der kan trumfe det meste, men det har ikke hold i virkeligheden. Faktum er, at borgerne i provinsen betaler en større del af deres indkomst i kommuneskat end borgere i hovedstaden.

For at understøtte deres budskab har hovedstadskommunerne lavet en opgørelse, som de kalder for "skattetryk". Det er egentligt bare kommunens skatteindtægter fra personskatter, grundskyld og dækningsafgift. Disse samlede skatteindtægter for kommunen sætter de så i forhold til udskrivningsgrundlaget for personbeskatningen. De glemmer så lige, at dækningsafgift er noget som gælder forretningsejendomme.

Normalt opgør man skattetrykket som samtlige skatter og afgifter i forhold til BNP. Det er ikke let at gøre på kommuneniveau, så lad os bare holde os til det enkle: Kommuneskatten på almindelige lønindkomster er højere i provinsen, end den er i hovedstaden. Og forskellen bliver større og større. I 2017 hedder den vægtede kommunale skatteprocent 24,2 % i hovedstadskommunerne, mens den hedder 25,4 % i provinskommunerne. Og så kan man selv regne på, hvad det vil betyde for ens husstand, hvis kommuneskatten pludselig blev ændret med ca. 1,2 procentpoint.

De mest belastede kommuner

Spørgsmålet om "socialt belastede kommuner" spiller også en rolle i den igangværende debat. Og der er selvfølgelig sociale udfordringer og udsatte boligområder i flere af hovedstadskommunerne, men samlet set er det altså provinsen, der har det største gab mellem indtægtsgrundlag og udgiftsbehov. Det økonomerne kalder for en strukturel ubalance.

Hovedstadskommunerne fremhæver, at 7 ud af de 10 mest belastede kommuner ligger i hovedstadsområdet. Det, de henviser til, er det såkaldte socioøkonomiske indeks, som Social- og Indenrigsministeriet laver for alle landets kommuner. Det er et indeks, der bruges som en mellemregning i den samlede opgørelse af udligningen mellem kommuner. Journalistisk virker det selvfølgelig godt at kalde det "de mest belastede kommuner", men hvad med resten af regnestykket?

Det socioøkonomiske indeks bruges til at give et skøn over det såkaldte socioøkonomiske udgiftsbehov. Ved siden af dette beregnes også et aldersmæssigt udgiftsbehov, der siger noget om alderssammensætningen af borgerne i de enkelte kommuner. Tilsammen udgør disse to opgørelser det samlede kommunale udgiftsbehov, som er grundlaget for udligningen. Og laver man hele regnestykket, så viser det, at provinsen samlet har det største udgiftsbehov.

Samtidig har provinsen også et lavere indtægtsgrundlag. Når udgiftsbehovet sættes i forhold til indtægtsgrundlaget, får man derfor det fulde billede. Det viser, at kommunerne i provinsen har et strukturelt underskud som er mere end dobbelt så stort som kommunerne i hovedstadsområdet. Det er netop disse uligheder mellem kommunerne, som udligningen skal udjævne. På grund af den særlige hovedstadsudligning er det dog kun i hovedstadsområdet, at udligningen sker på et ret højt niveau. For landets øvrige kommuner må vi nøjes med et betydeligt lavere udligningsniveau - og hvis det står helt slemt til nogle 1-årige særtilskud fra staten.

Serviceniveau

Borgmestrene fra hovedstadsområdet påstår, at kommunerne bag Bedre Balance blander serviceniveau og serviceudgifter sammen, men det er vist mest udtryk for, at de leder efter argumenter, der kan mudre billedet. Kommunerne har mange opgaver. Nogle er serviceopgaver som skoler, daginstitutioner og hjemmehjælp. Andre er overførselsudgifter, som består i at finansiere førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge. 

Det giver dog ikke bedre service i kommunen, at der eksempelvis er mange førtidspensionister og dermed høje overførselsudgifter. Det ved vi i Esbjerg, og det ved borgmestrene i hovedstaden også godt. Hvis det er svært at få pengene til at række til gode skoler, dagtilbud og ældrepleje, så er det en ringe trøst, at der er høje udgifter til førtidspension. Derfor er det meningsløst at tælle overførselsudgifterne med i serviceniveauet.

Alligevel holder hovedstadens borgmestre fast i et særligt nøgletal, der har fået et misvisende navn. Nøgletallet beregnes ved at dividere alle kommunens driftsudgifter med det forventede udgiftsbehov. Det betyder, at dette nøgletal for serviceniveau også indeholder kommunernes udgifter til overførsler.  Så grunden til, at nøgletallet for serviceniveau (som burde hedde nøgletal for service og overførsler) er højere i provinsen er, at der er flere på førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp mv. Derfor viser nøgletallet også nogle besynderlige resultater, som f.eks. at serviceniveauet skulle være betydeligt højere på Lolland end på Frederiksberg. Det er vist mere teknik end realiteter.

Realiteten er derimod, at kommunerne i provinsen ikke tilnærmelsesvis har råd til det samme niveau for serviceudgifter som hovedstadsområdets kommuner. Det er uholdbart og noget Folketinget bør tage på sig at få ændret. Vi skal have et Danmark i balance, hvor alle landets kommuner har mulighed for at tilbyde deres borgere et serviceniveau, der står i et rimeligt forhold til den kommuneskat, der opkræves. Alt andet er - som avisen Danmark nu har sat fokus på - 'Helt skævt'!