Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hver anden ung aner ikke, hvem borgmesteren er

Unge til Demokratidag i Horsens op til kommunalvalget i 2009. Lektor på Aalborg Universitet Johannes Andersen vurderer, at stemmedeltagelsen blandt unge bliver lavere ved det kommende valg i november end i 2009. Arkivfoto

Hver anden ung aner ikke, hvem borgmesteren er

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmesteren? Nej, det ved jeg ikke lige hvem er. Det er svaret blandt halvdelen af de 18-29-årige, når man spørger, hvad deres lokale borgmester hedder.

Undersøgelse: Nutidens unge ved intet om politik. De interesserer sig slet ikke for det. Til gengæld er de så sprængfyldt med selvtillid, at hvis de opsnapper noget, der rammer dem og deres retfærdighedssans, går de straks i gang med at aktivere deres netværk.

Det er lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, Johannes Andersens reaktion på en undersøgelse som medieovervågningsfirmaet Infomedia har lavet sammen med Norstat blandt danskerne. Undersøgelsen viser, at blot 51 procent af de unge mellem 18 og 29 kender navnet på deres borgmester, og at det tal vokser til 87 procent, når det handler om at kende blot én lokalpolitiker ud over borgmesteren.

- Men jeg opfatter det som meget bekymrende, at så få unge ved noget om lokalpolitik. Og tallene i den undersøgelse ligger i tråd med de tal vi kender: At halvdelen af de unge slet ikke interesserer sig for politik. De har et meget snævert perspektiv, hvor interessen kun bliver vakt, når der tilfældigvis lige er noget, der rammer dem. De har ikke det brede perspektiv, og hvis de ikke får det og kommer med på vores demokratiske normer i samfundet, bliver det simpelthen svært at føre demokratiet videre, siger Johannes Andersen.

Vi skal sætte ind over for forældrene og især mor, fordi hun er den bedste til at mobilisere de unges dårlige samvittighed.
Johannes Andersen, Aalborg Universitet
Danskere og lokaldemokratiet
Medieovervågningsfirmaet Infomedia har op til arrangementet "Lokalstyret versus lokalfolket" på Folkemødet på Bornholm lørdag lavet en befolkningsmåling indsamlet via Norstat blandt 1000 repræsentativt udvalgte danskere.Den viser, at danskerne tror på det lokale demokrati, men at det halter en smule med viden og deltagelse i debatten:

78 procent mener, at lokalpolitikerne har stor/nogen indflydelse på udviklingen i lokalsamfundet.

72 procent mener, at det nytter noget at stemme til kommunalvalget.

73 procent kender navnet på den lokale borgmester. For unge i gruppen 18-29 år gælder det dog blot 51 procent.

58 procent kan ikke nævne andre lokalpolitikere end borgmesteren - for unge er det 87 procent.

88 procent deltog ikke i nogle debatarrangementer ved sidste kommunalvalg.

49 procent har læst/set/hørt om lokalpolitik de sidste to uger - for unge er det 32 procent.

For dem har har læst/set/hørt har det været i lokale aviser (33 procent), tv (15 procent), sociale medier (13 procent), lokale onlinenyheder (8 procent), radio (7 procent) og landsdækkede onlinenyheder og landsdækkende aviser (6 procent).

Kilde: Infomedia/Norstat

 

Giv dem dårlig samvittighed

Ved sidste kommunalvalg blev der ført en omfattende kampagne til en pris af mellem fem og seks millioner for at få de unge vælgere i stemmeboksen.

- Det havde en effekt, og derfor forudser jeg også, at vi kommer til se et fald i valgdeltagelse for unge ved det kommende valg i november, siger Johannes Andersen.

Han mener dog, at han har et bud på, hvordan man kan lave en billig og effektiv kampagne for at hæve de unges vidensniveau.

- Vi skal sætte ind over for forældrene og især mor, fordi hun er den bedste til at mobilisere de unges dårlige samvittighed. Mens de stadig bor hjemme, er hun god til at få dem i stemmeboksen, men når de flytter ud, daler stemmeprocenten. Den kan komme op, hvis hun lige ringer til dem og minder dem om, at de skal sætte sig ind i lokalpolitik og huske at stemme. Fordi de kan flyttes og aktiveres, hvis de rigtige knapper bliver ramt. Det kan vi se, når de hurtigt danner fællesskaber på sociale medier, men også ikke-digitalt. De skal bare lære også at få en interesse for de lidt større fællesskaber, siger han.

Kammeraterne er autoriteterne

På Fyn er de lokale medier, Fyens Stiftstidende og  Fyns Amts Avis, gået sammen med TV2, DR, Syddansk Universitet og øens gymnasier om et demokratiprojekt op til kommunalvalget i november med arbejdstitlen "Stem eller luk røven". Målet er at få de unges viden og interesse for lokalpolitik så højt op, at stemmeprocenten blandt dem når 80 procent.

Thomas Kaarsted, der er cand.phil og souschef på Syddansk Universitetsbibliotek, har sammen med Center for Journalistik stået for det forberedende arbejde sammen med gymnasierne.

- For mig viser tallene, at vi har med en generationskløft at gøre. Vi har unge, der befinder sig et sted, hvor de ikke ser informationerne, hvor de traditionelt er. Det er fint og godt, at der står artikler i aviserne, som er gode, troværdige og faktatjekkede, men hvad nytter det, hvis de unge ikke læser dem? Målet med vores projekt er at gøre de unge til aktive borgere i lokaldemokratiet ved blandt andet at arbejde med en peer-to-peer-model. Deres største autoriteter er deres kammerater. De får store dele af deres viden ved at læse ting, som de deler blandt hinanden på sociale medier. Vi vil eksperimentere med at give dem en viden, og dernæst at de selv laver ting om kommunalvalget, som de kan dele blandt hinanden på sociale medier, siger Thomas Kaarsted.

 

De lærer det

Lektor på SDU Christian Elmelund-Præstekær har indgående kendskab til kommunalvalgene siden 2001, og han er ikke overrasket over unge danskeres lave kendskab til lokaldemokratiets folkevalgte politikere.

- Det ligger meget i tråd med det vi kender. Det egentlig heller ikke noget, jeg nødvendigvis er særligt bekymret for. Fordi man kan se det på to måder: Enten handler det om en aldersgruppe, som har dårlig viden, eller også handler det om en generation. Hvis det er en generation, vil det være noget, de tager med sig. Hvis det er en aldersgruppe, vil det bare sige, at tallene vil være helt anderledes for dem, når de bliver ældre. Jeg skal sige, at det ikke er noget vi har solid viden om, men jeg har en forventning om, at det er det sidste. De 18-29-årige har ikke meget berøring med det kommunale. De er for gamle til folkeskolen og for unge til at have børn i institutioner og forældre på plejehjem. Ofte er de også nye i kommunen, fordi de er flyttet dertil på grund af uddannelse eller job. De skal lige falde til ro i sit liv og føle sig som en del af området, før de sætter sig ind i lokalpolitik, siger Christian Elmelund-Præstekær.