Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Uenighed gør stærk

Gudrun Pedersen i Den røde stol. Foto: Peter Leth-Larsen

Uenighed gør stærk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enighed kan gøre os lige så indskrænkede som ISIS (Niels Hausgaard). Den koldblodige foragt for liv efterlader os tomme for ord, men med styrket vilje. (Lars Løkke Rasmussen) Fuck you! I'm Millwall (Roy Larner)

En arbejdsuge uden mandag? Som at være til tandlæge uden bedøvelse: Dejligt at slippe for nålen, men så begynder de at bore ... Professor Svend Brinkmann tweetede, veloplagt som altid, arbejdsugen i gang på en tirsdag, der føltes som en grå mandag med ekstra af det hele. 

Ekstra eftertanke efter endnu et terrorangreb i det hårdt plagede Storbritannien. Men også en ekstraordinær handling, som balancerede på knivsæggen mellem heltemod og hooligan-instinkter. Den vender vi tilbage til ...

Ekstra arbejde bød ugen også på - det forsvinder jo ikke, bare fordi man holder en dag fri, vel? Men så er der til gengæld også ekstra længe til den næste arbejdsuge-forvridende helligdag.

Meget godt kan man sige om både kristendommen og den jubilerende reformation, men fordelingen af fridage ... undskyld: Helligdage ... er så skæv, at det får kommunernes udligningsordning til at ligne et mønster på symmetri og balance. Fra og med denne søndag, trinitatis, dækkes alterbordet i de næste mange måneder op med det kirkelige svar på et endeløst Excel-ark: Første søndag efter trinitatis, anden søndag efter trinitatis - og så ellers videre derudad, indtil den længe ventede advent omsider dukker op med lys og gran og hele december-molevitten. Med andre ord ikke en gratis fridag i syne før første juledag.

Ekstra regn. Rigtig meget ekstra regn, faktisk. Den lidt overfriske unge "sommer" fejrer åbenbart fastelavn i utide og har valgt at klæde sig ud som november. Uklædeligt, vil mange mene, men ligheden fejler ikke spor - selv om vi måske nok i en rigtig rå november, som går til angreb med åben pande og uden forklædning, ville være nærmest forårskåde over temperaturer på både 16 og 17 grader.

Men helt ærligt - halvdelen af den normale juni-nedbør i løbet af bare fem dage? Kunne vi ikke gøre det lidt bedre, som en statsminister udtrykte det tilbage i det forgangne årtusinde.

Ekstra mange politikere i aviserne var der i øvrigt også på denne temmelig mandagsagtige tirsdag, selv om man næsten ikke skulle tro, at det var muligt at få plads til flere af dem i spalterne. Men mandag - den rigtige mandagsmandag, altså - var som bekendt grundlovsdag. Og mens mange andre holdt fri, så er Danmarks nationaldag altid en særdeles travl arbejdsdag for politikere og andet godtfolk med meget på hjerte og endnu mere på talepapiret. Når grundloven fylder år, flyver og farer talende jakkesæt og spadseredragter fra talerstol til talerstol i alle hjørner og kroge af landet.

Politikere uden skarpt slips kan dog også være med: Alternativets stifter Uffe Elbæk greb således mikrofonen i Nymindegab, hvor hans svigerfar driver kunsthåndværksbutikken Havfruen. Den vestjyske by - som i parentes bemærket ikke har ét eneste medlem af Alternativet overhovedet, ikke engang partistifterens svigerfar - lagde derfor for første gang nogensinde sandjord til en grundlovstale. "Demokratiet har brug for hjertemassage. Det lider af iltsvind. Vi politikere på borgen ligger i bund på tillidsskalaen. Færre og færre er medlemmer af et parti, endnu færre vil stille op, og de, der gør, ligner hinanden", sagde Uffe Elbæk blandt andet.

Han pegede på, at der er tre faktorer, som gør mennesker utrygge: Hvis de ikke bliver set, hvis de ikke forstår det, der sker, og hvis de bliver bange for, om de selv har en meningsfuld rolle i fremtiden.

En anden alternativ grundlovstaler var Niels Hausgaard. Den nordjyske sanger, entertainer og samfundsdebattør havde ladet guitaren blive hjemme, da han besteg talerstolen hos Det Radikale Venstres arrangement i Hjørring. Pointer og lune udfald var imidlertid lige så skarpe og veltimede, som de plejer at være i vendelboens shows: "Vi skal huske, at uenighed ikke er lig med fjendskab. Enighed kan derimod gøre os lige så indskrænkede som ISIS", lød det hausgaardske grundlovsbudskab. Han slog også fast, at vi skal værne om demokratiet, hvis der også fremover skal være noget at fejre på sådan en 5. juni: "Ellers er der kun Fars Dag tilbage ..."

Netop Fars Dag havde - sammen med ordet hygge - en topplacering i DF-formand Kristian Thulesen Dahls grundlovstale på fynske Lykkesholm Slot. Et lille klip fra talepapiret: "En særlig velkomst til alle pigerne i dag. Har I haft travlt til morgen? Har I husket det? Jeg kan jo spørge mændene. Har I fået morgenmad på sengen? En lille gave måske? Jo jo... det er jo fars dag i dag. Og mon ikke der er mange fædre til stede? Så piger! Kan I lige vende Jer mod mændene og ønske tillykke. Giv en krammer. Ja, nu skal det jo ikke udvikle sig til Alternativet det her..."

Hyggesnak om kvinder, drenge og fars dags-gaver var ikke noget hovedtema i ret mange andre grundlovstaler. Døde og sårede fra det grusomt stigende antal af terrorangreb spøgte derimod både på og mellem linjerne i mange talepapirer. Også hos DF-formanden.

Thulesen Dahl bed mærke i, hvordan vi langsomt er begyndt at vænne os til terror som en del af dagligdagen: "Der er forfærdelse, ja selvfølgelig. Der er afstandtagen. Men samtidig: Nå, hvor var det så den her gang? Det sniger sig ind i vores liv. Vi lever videre. Ikke som om intet er hændt. Men alligevel på en mærkelig måde lidt som om... Det er måske det rigtig skræmmende. Der bliver rapporteret fra den engelske ambassade i København i går, at der ikke var så mange blomster. Lidt flere var der efter terroren i Manchester. Mange flere efter de tidligere terrorangreb. Politikere og meningsdannere tager afstand fra terror. Selvfølgelig. Bedyrer samtidig, at vi skal leve videre, som vi plejer. Ellers vil terroristerne jo have vundet, bliver der sagt. Og noget er der selvfølgelig om snakken."

Noget var der i hvert fald om, at mange politikere på Grundlovsdag slog til lyd for, at vi skal holde fast i vores værdier og leve vores liv, som vi ønsker det; vi skal ikke lade terrorister få held med at grave grøfterne dybere og bygge hegnene højere mellem mennesker - og dermed rive fundamentet for vores demokrati ned."Den koldblodige foragt for liv efterlader os på én gang tomme for ord, men med styrket vilje. Deres handlinger vil ikke forandre os eller knække os," forsikrede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin grundlovstale på Ejer Bavnehøj.

På et sygehus i London ligger en mand, som hverken er knækket eller forandret - når man da lige ser bort fra de otte knivstik, der forrige lørdag forandrede hans udseende både på krop og i ansigt og gjorde ham berømt verden over. Han hedder Roy Larner, og han kan godt lide en pint eller fem - og så fodboldklubben Millwall. Den 132 år gamle klub er pludselig blevet kendt langt ud over fodboldkenderes rækker: Indbegrebet af en engelsk arbejderklasseklub, beliggende i Sydlondon, spiller i næstbedste række, har kælenavnet "The Lions"– og er i øvrigt kendt for at have nogle fans, der er temmelig hårde bananer.

Det tror vi på efter at have hørt Roy Løvehjertes historie. Den 47-årige fodboldfan giver nemlig begrebet hooligan et nyt og noget mere heltemodigt twist, end det har, når rivaliserende klubtilhængere kaster stole og borde og flasker efter hinanden.

Han var på den lokale pub, Black & Blue, da de tre terrorister lørdag aften stormede ind med knive, imens de råbte "Islam, Islam! Det er for Allah!" Det blev for meget for Millwalls løve. Til den britiske avis The Sun fortalte han tirsdag fra hospitalssengen om sin oplevelse: "Som en anden idiot råbte jeg tilbage til dem. Jeg tog et par skridt fremad og råbte "Fuck you, I'm Milwall". Så begyndte de at angribe mig ..."

Det mere eller mindre gennemtænkte soloangreb på tre morderiske terrorister har sandsynligvis reddet livet for andre gæster, der nåede at flygte. Det kan man da kalde at tage én for holdet. Og som en Mikael K tørt konstaterer i en kommentar på EkstraBladets Facebookside: Som Millwall-fan er han sikkert vant til værre odds end 3 mod 1.

Roy Larner blev slemt tilredt ved mødet med de tre terrorister, men overlevede. Hans premierminister, Theresa May, kom ud af sit møde med vælgerne torsdag i nogenlunde samme tilstand: Forslået, men ikke slået ihjel. Hun havde udskrevet valget i forventningen om at få et stærkt vælgermandat. I stedet mistede hun 12 sæder i Parlamentet og dermed det absolutte flertal, selv om Konservative stadig er det største parti.

Med et "hung parliament", som det kaldes på engelsk - altså et mudret sammensat parlament uden klart flertal - må den konservative leder nu forhandle Brexit med stor sandsynlighed for uenighed på bagsmækken. Måske kan hun trøste sig ved Hausgaards kloge ord: Enighed kan gøre os lige så indskrænkede som ISIS.

Den risiko løber Theresa May tilsyneladende ikke i denne valgperiode.

Hvis vi bare sidder og giver hinanden ret over en ribbensteg, bringer det os jo ingen steder hen. Det betyder blandt andet, at vi skal mødes og skændes godt igennem. Og så sige skål.
Niels Hausgaard i TV2Nord efter sin grundlovstale