Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Historie: Bornholm tvivlede på Nato


Historie: Bornholm tvivlede på Nato

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Under Den Kolde Krig var forsvarsviljen stor på Bornholm. Med god grund.

I 1600-tallet, hvor det danske rige skrumpede på grund af tabte krige, smed bornholmerne de svenske besættere i Østersøen. Bornholm ville være dansk.

På den baggrund skulle man mene, at øen i den grad fortjener at være en fuldgyldig del af Danmark, men er det tilfældet? I hvert fald ikke ifølge bornholmerne selv, skal man tro Øjvind Kyrøs lette, men solidt dokumenterede bog om Bornholm under Den Kolde Krig.

Kyrø bruger en del sider på årsagen til bornholmernes mistro. Den udspringer af en kombination af ligegyldighed og politisk frygt i befrielsesdagene i maj 1945. Mens bornholmerne i radioen kunne høre Gunnar "Nu" Hansens jublende reportager fra København, blev Rønne og Nexø bombet af sovjetiske fly, fordi øens tyske kommandant kun ville overgive sig til de vestallierede.

Men de kom aldrig, for general Eisenhower ville ikke udfordre russerne, og den danske befrielsesregering var tavs. Da Folketinget åbnede 9. maj, lovede statsminister Buhl hurtig forbindelse til Færøerne og Grønland, men han sagde ikke ord om det russisk-invaderede og bombede Bornholm.

Denne oplysning er hentet i Bent Jensens "Bjørnen og Haren" fra 1999, og skal man dybt ned i det politiske spil om Bornholm og det sovjetiske pres i koldkrigsperioden, er det nok der, man skal starte. Men Kyrøs bog har en anden kvalitet. Den giver bornholmernes opfattelse af situationen, og den fortæller om en forsvarsvilje, der var betydeligt stærkere end i det øvrige Danmark.

For bornholmerne tvivlede på, at Natos musketér-ed omfattede deres ø, og tvivlen var velbegrundet. I en note fra 1946 i forbindelse med russernes retræte stod der, at dansk militær skulle overtage kontrollen, og den note tolkede Folketinget i mange år så rigidt, at Nato-allierede for enhver pris skulle holdes væk. Selv et amerikansk militærorkester, der skulle spille ved det bornholmske dyrskue i 1982, fik forbud.

Bornholms udsatte position under Den Kolde Krig er en fortælling værd, og Øjvind Kyrøs bog giver et fint indblik.

Historie

Øjvind Kyrø: "Det hemmelige Bornholm. Bornholmerne fortæller om Den Kolde Krig"

256 sider, People'sPress