Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kunst kan man da godt træde på

Ruth Campau i gang med at lægge sit 105 kvadramteter store kusntværk ud i forhallen på Randers Kunstmuseum. For kunt må man også godt gå på. Foto: Annelene Petersen

Kunst kan man da godt træde på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det gør man lige nu på Randers Kunstmuseum, der er aktuel med en udstilling, hvor 1950'ernes konkrete kunstnere mødes af udvalgte samtidskunstnere. En af dem er Ruth Campau, der med sine værker demonstrerer, at kunst også kan være noget så konkr

kunst: Vauw, hvor flot. Og fristende. Alligevel tør man næsten ikke træde på det nye gulv, der er lagt i forhallen på Randers Kunstmuseum. For det skinner og skriger i skrappe pangfarve. Er på en gang sprødt og hårdt. Og så minder det mere om et kunstværk end om et gulv.

Og det er lige præcis, hvad det er. Et kunstværk, 105 kvadratmeter stort, med en lækkerhedsfaktor indbygget. Det er lavet og lagt af billedkunstneren Ruth Campau, der med sine arbejder har formået at integrere kunsten i vores dagligdag og gøre den til en naturlig medspiller ikke bare for et syns skyld og til velbehag for øjet og det æstetiske indtryk, men også helt konkret som noget praktisk, der kan bruges til noget.

På Randers-museet viser hendes farverige gulv i det crispe udtryk vej til udstillingen "Idealer - Konkret kunst dengang og nu". Men til hverdag arbejder hun ofte i det åbne rum. Der, hvor mennesker bor, lever og dør.

For nylig var hun i gang med sine bemalede akrylplader på Hvidovre Hospital. Forinden har hun lavet praktisk udsmykning til boligkarreen Nordlyset ved Københavns Havn, hvor hendes farvede glasplader har en praktisk funktion som skillevæg mellem altaner. Kunsten kryber ind til mennesker, men bevarer sin funktionalitet.

Kultur for folket, helt konkret
Jeg har da fået mange forskellige kommentarer, mens jeg har stået og arbejdet på Hvidovre Hospital. Nogle har ment, at det er flot - andre har spurgt, hvad det skal til for. Dine farver er grimme.
Ruth Campau, billedkunstner
Idealer - Konkret kunst dengang og nu
29 kunstnere bidrager til udstillingen, hvor værkerne har det til fælles, at de aktiverer og engagerer gennem former og farver.Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Randers Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum.

Udstillingen kan ses i perioden 10. juni - 1. oktober 2017 på Randers Kunstmuseum.

Fokus på det konkrete

I Randers spiller Ruth Campaus installationskunst sammen med 1950'er-kunsten, dengang nogle kunstnere i skyggen af 2.Verdenskrig begyndte at arbejde med det, de kaldte folkelig, demokratisk kunst, der skulle gribe æstetisk ind i hverdagens omgivelser. Målet var at skabe et nyt samfund, der skulle gøre op med tidligere magtstrukturer og hierakier.

Set på den baggrund kastede den danske kunstner Poul Gadegaard sig ud i sit legendariske industrieventyr i Herning. Han havde af fabrikant Aage Damgaard fået frie hænder til at lave kunst i den nye skjortefabrik, Angli, også kaldet Den sorte Fabrik, fordi bygningen udefra ligner en stor, sort kasse.

Men indvendigt kom der knald på farverne. Gadegaard udsmykkede alle rum - fra systue til toilet, sågar lamper, skriveborde og stole indgik i hans totalinstallation. Alt sammen fordi kunsten skulle give en positiv indflydelse på medarbejdernes hverdag. I 10 år var Gadegaard on and off hos Damgaard, og samarbejdet mellem kunstneren og erhvervsmanden blev en milepæl i den konkrete kunst histoire.

Gadegaard er repræsenteret på den aktuelle udstilling i Randers med sit mega-store kantine-maleri fra Angli-fabrikken, hvor han i sit abstrakte billedsprog taler i form og farver.

Blandt de 29 kunstnere på udstillingen kan også næves en Olafur Eliasson, Molly Haslund, Jeppe H,  Claus Egemose og Michael Mørk blandt samtidskunstnerne, mens Ib Geertsen, Richard Mortensen og Robert Jacobsen tegner 1950'erne.

Aktiverende kunst

Hvor den konkrete kunst for 50 år siden havde dybe politiske undertoner og bar på idealer om en bedre verden, gør nutidskunsten sig mere gældende som kunst, der skal aktivere, involvere og integrere mennesket. Man skal aktivt træde ind i kunsten som i Ruth Campaus værker.

Men vejen har været lang, inden den 55-årige morsingbo med bopæl i København fandt sit greb og sit personlige udtryk.

- Som så mange andre startede jeg med olie på lærred. Men på et tidspunkt kørte jeg fast. Det var ikke godt nok. Jeg tvivlede på min kunst. Var træt af at male figurativt eller ekspressivt, siger Ruth Campau om den fem-års krise, hun skulle igennem, førend hun fandt sin egen vej med akrylpladerne og sin måde at lægge farven ud på.

- Jeg ville virkelig finde på noget, der var mig. Og fandt frem til det helt simple: At lægge maling på en bund. Og denne bund skulle være transparent.

Hendes medvirken på Charlottenborg med en rød, transparent væg i 2001 gjorde udslaget og slog hul til bestillingsarbejder i det offentlige rum. Arkitekter fra C F Møllers Tegnestue fik øjnene op for hendes kvaliteter som konkret kunstner, der alene varierer udtrykket i striber og strøg.

De skabagtige kunstnere

Men glem alt om, at det ikke er nogen kunst at male på en akrylplade. Der ligger flere års forsøg bag, førend hun fandt sit udtryk. Og det er ikke tilfældige strøg. Hun siger selv, at hun er konceptuel kunstner, der altid har en plan for sit arbejde.

- Jeg er min egen skrappeste censor. Rigtig meget ryger lige præcis ikke gennem nåleøjet, konstaterer hun.

At stå på en arbejdsplads, væk fra de hellige hallers beskyttende mure på museerne, som eksempelvis på Hvidovre Hospital kræver også, at man er klar til at få ros og ris råt for usødet. 

- Jeg har da fået mange forskellige kommentarer, mens jeg har stået og arbejdet på Hvidovre Hospital. Nogle har ment, at det er flot - andre har spurgt, hvad det skal til for. Dine farver er grimme.

- Vent og se om et år, har hendes rolige svar været.

Hun er meget opmærksom på, at ordet kunst kan skabe barrierer.

- Der er jo også kunstnere, der opfører sig mærkeligt. Og ekstravagant. Og det er med til at få folk til at tænke: Hvorfor skal de rende rundt og lege med farver og ovenikøbet få penge for det, siger hun og tilføjer:

- Det gode ved kunst er jo, at den altid er til diskussion. Den refererer til følelser.

Selv håber hun, at hun med sine arbejder kan være med til at åbne for nærvær og sanser.

- Jeg er jo vokset op på landet. På Mors. Der har jeg altid haft mulighed for at sanse og opleve naturen. Og den følelse vil jeg gerne lægge over i min kunst, siger Ruh Campau.