Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Urealistisk. Fodbolden lever på nas og andres nåde

Jens Jørgen Larsen

Urealistisk. Fodbolden lever på nas og andres nåde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bortset fra nogle få klubber er fodboldklubberne underskudsforretninger. Derfor kommer indtægterne gennem betleri og tvivlsomme aktieemissioner. De professionelle klubber fører sig frem med ekstravagance, selv om der er hul i økonomien.

Først er det vigtigt for mig at understrege, at jeg holder meget af fodboldspillet. Måske så meget, at jeg synes, det er synd og trist, at man har fået professionel fodbold så dårligt skruet sammen, at Superligaen ligner et fallitbo - med nogle få undtagelser. Ambitionsniveauet fejler bestemt ikke noget. Faktisk er det så højt i klubberne, at bukserøven slet ikke kan hænge sammen. I Superligaen fører man sig frem, som om man har et kunde-underlag på størrelse med de store engelske, spanske, Italienske og tyske klubber.

Nu vil det være ansvarligt, om den danske liga ville tænke sig om. Det ville være rart, hvis ledelserne ville blande fodboldkonceptet på en ny måde. For der skal store beslutninger og ændringer til, før man får ryddet op i den usunde sportsbutik. Man kan nu en gang ikke blive ved med at leve på almisser. Forretningsmæssigt er det overhovedet ikke bæredygtigt i fremtiden.

Der er mange årsager til miseren. For det første er der alt for mange klubber i Superligaen. For det andet leveres der ikke professionel fodbold nok. Og for det tredje er kundeunderlaget for spinkelt i et lille land som Danmark. Dertil kommer, at de mange tilbud fra de andre ambitiøse danske sportsgrene (f.eks. håndbold) kannibaliserer fodbolden, der tidligere havde monopollignende tag i publikum. Men klubberne kannibaliserer også sig selv. De får indtægter for at lade kampene blive vist i TV - og det gør de samtidig med, at de ønsker flere tilskuere på lægterne. Disse to koncepter for indtægter nærmest skriger til hinanden. De er i løbende konflikt. Når der så hertil lægges, at fodboldkampene kan ses i TV - langt bedre end på lægterne - og i tørvejr - i en behagelig lænestol med en billig høkerbajer lige ved hånden - ja, så skal det gå galt med tilskuerfraværet på de mange nye stadions. Tilskuertallet rasler ned. Der tales om hele 28 procent nedgang i forhold til i fjor.

Det skal naturligvis også nævnes, at diverse TV-stationer, både de danske DR og TV2 og TV3, kappes om at promovere især engelsk og tysk fodbold. Og disse landes klubber leverer ofte helt enestående fodboldlækkerier. Det gør de, fordi de er pengestærke, og derfor kan købe sig til succes. At købe sig til succes er professionel fodbolds natur. Mens de store udenlandske klubber med deres store økonomier køber sig til succes, afvikler og overlever dansk fodbold ved at sælge de store talenter til udlandet. Selvfølgelig køber danske klubber også kendte spillere hjem igen. Men det er ofte, når de møder op som ringvrag efter mange års præstationsræs og flid. Resultatet bliver middelmådighed i superligaens spillertrupper. Bevares, der kommer naturlig tilgang til danske klubber udefra. Endog fra lande, vi aldrig har hørt om. Og vi må så desværre også konstatere, at de store europæiske klubber allerede har været på indkøb, takket være deres enorme kapital.

Enhver med hoved for tal kan vel se, at det er en besynderlig og ulige trafik. En trafik som selv en navnkundig klub som Vejle Boldklub ikke kan hamle op med. Denne tidligere glorværdige talentfabrik er i dag kun en skygge af sig selv. Derfor må den på linje med andre klubber gå tiggergang og leve af betleri, almisser og en velvillig kommune og også her en tvivlsom aktieemission, der skraber kapital ind i den syge forretningsmodel.

I dag man vist roligt sige,at Superligaen rider, som den har sadlet. Og ingen vil vel påstå, at de større byer har holdt sig tilbage med at hjælpe klubberne. Også selv om der er tale om professionel fodbold, som køres som en forretning. Eksempelvis har de større byer investeret i millioner af kroner i stadionanlæg. I Vejle drejer det sig vel om 100 millioner kroner til anlægget i Nørreskoven. Her møder der så et fåtal op for at se de røde i 1. divisionsforklædning.

Subsidier gives der også til fodboldklubberne. Nogle ligger på grænsen af det tilladte. Og om ikke også fodboldforretningen i Superligaen tilsmiles af tipsmidlerne. Der er ikke mange forretningsforetagender i dagens Danmark, der får driftstilskud fra Tips og Lotto. Tænk, hvis en detailkæde eller den lille købmand fik apanage fra Tips og Lotto. Og tænk hvis en købmand for at klare sig skulle betle sig igennem forretningsverdenen. Nej, vel?

De professionelle fodboldklubber og pengefodbold i Danmark bliver nødt til at sadle om og blande kortene på ny. Helge Sander og Harald Nielsens initiativ til professionel fodbold kom ulykkeligt fra start. Hverken mere eller mindre. Derfor gælder det om at sadle om i tide. Tænke i helt nye baner. Måske etablere en nordisk liga. Det bliver enden på det før eller siden. Og derfor kan "betleriet" ikke ophøre for tidligt, så nye professionelle fodboldforretninger kan opstå på ruinerne af de gamle klubber.

Nogle må overgive sig, for det er meget lidt klædeligt, at en række fodboldklubber skal leve på nas i al fremtid. For nas er det eneste reelle indtægtsgrundlag for professionelle fodboldklubber i det nuværende ligakoncept. Og betleri klæder ikke i sportens eller forretningsverdenen. Her er blot nogle klubber, der hænger med røven i vandskorpen: OB, AGF, Brøndby, Horsens, Lyngby, FCN, FCM, FCK, Randers FC, AAB, Sønderjyske samt Vejle og Esbjerg i 1. division, ifølge Idrættens Analyseinstitut og DR Nyheder.

Klubberne er nok alt for nærtagende til at synes godt om dette debatoplæg. Men pyt. For hvad dælen nøles der efter? Siden etablering af professionel fodbold er det kun gået ned ad bakke. Alligevel tror klubberne naivt på, at opsvinget ligger lige om hjørnet. Man venter på Godot. Ventetiden bliver lang.