Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


»Jeg har stadig verdens bedste job«


»Jeg har stadig verdens bedste job«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Direktør for Falck i region Midt Gunnar Thykjær kan fejre 40-års jubilæum hos Falck, og den post har han ikke tænkt sig at forlade foreløbig.

For nogle er 40 års-jubilæet på jobbet et tegn på, at det nok er ved at være tid til at takke af, men inden spørgsmålet er formuleret, har direktør for Falck i Region Midt, Gunnar Thykjær, allerede svaret:

Lokal ildsjæl hædret: Brian er der altid

»Jeg har verdens bedste job, og jeg kan slet ikke se mig selv stoppe før om mange år. Det kan godt være, jeg fylder 60 i næste måned, men psykisk føler jeg mig som en 31-årig.«

Under interviewet vender han igen og igen tilbage til en bestemt flok næringsrige ord - retfærdighed, ordentlighed og ydmyghed og indimellem også robusthed.

De kan både beskrive den måde, Gunnar Thykjær mener, at redningskorpset skal møde verden på, men er også de værdier, han selv bestræber sig på at stå for som menneske og som leder.

»I Falck kører vi med alle, der bor i Danmark. Fra dem med sommerhus til den mest forhutlede narkoman, der stort set ikke har noget socialt netværk. Og de skal alle behandles ligeværdigt - ikke ens, men ligeværdigt,« understreger Gunnar Thykjær.

Den samme respekt gælder sådan set hans medarbejdere.

»Jeg ved af egen erfaring, hvor meget hjerteblod, man skal lægge i det her job, og hvilken overmenneskelig indsats de ofte må yde. Hos os er der ingen almindelige dage på kontoret, så jeg føler virkelig et stort ansvar for mine drenge. Og ja, det kalder jeg dem, for de føles som mine drenge og mine piger,« siger Gunnar Thykjær.

Han er vokset op på en gård ved Nørre Snede. Moren spillede klaver, og faren sang. Og mellem os så blev Gunnar Thykjær som dreng ofte taget med, når hans mor tog ud for at underholde på plejehjemmene. Så spillede hun klaver, mens den lille Gunnar sang. Oftest fra Højskolesangbogen, og hans yndlingssang er stadig »Altid frejdig når du går«, fordi teksten vil så meget mere end bare at være en glad sang.

I 9. klasse kom han i erhvervspraktik som fejedreng på Falck-stationen i Nørre Snede, og fra da af stod det klart, at arbejdet som redder bestemt måtte være verdens mest spændende job.

»Tiderne var anderledes dengang. Jeg blev taget med ud på både ambulancekørsel og med kranvognen. Det ville aldrig kunne finde sted i dag,« fastslår Gunnar Thykjær.

Som ung mand søgte han ind til militæret, hvor han på tre år blev uddannet som både ambulancefører og brandmand på flyvestation Værløse. Herefter begyndte han som knap 20-årig som redder i Horsens.

»Det er voldsomme ting, vi kan komme ud for på en arbejdsdag. Selv har jeg blandt andet oplevet at blive skudt på af en psykisk syg mand, men vi lærer også at håndtere det,« tilføjer Gunnar Thykjær.

I 1982 gik turen videre til Silkeborg, hvor han blev vagtmester, og samtidig indfriede drømmen om et lille sted på landet.

»Mens jeg var i København, føltes det lidt pinligt at være jyde. Jeg blev flov over min opvækst på landet. I dag er jeg til gengæld pavestolt af den,« siger Gunnar Thykjær.

Og nej, det var ikke et af hans tre børn, der plagede om frisk luft og en pony, men Gunnar Thykjær selv, der savnede det frie liv på landet:

»Den ansvarsfølelse, der ligger i at have et dyr, som man ikke bare kan gå fra, den ville jeg gerne give videre til mine børn. Som dreng blev jeg selv sendt ud at hakke roer som syv-årig. Og der var ikke andet at gøre end at blive ved og ved, indtil man var nået hen til enden af den der uendeligt lange række. Det gav en robusthed og en viljestyrke, som stadig kommer mig til gode,« mener han.

Efter nogle år i Silkeborg tog Gunnar Thykjær orlov for at prøve noget andet - han fik en café i byen.

»Men hver gang jeg hørte et udrykningshorn, længtes jeg tilbage,« så det nye liv holdt kun et år, inden Gunnar Thykjær søgte tilbage til både korps og korpsånd. Op gennem 1990'erne bragte karrieren som leder ham til Struer og siden Aarhus, hvor han blev vagtcentralleder og derpå amtsvagtcentralleder i Århus Amt.

»I virkeligheden havde jeg ikke lyst til at avancere yderligere, da jeg fik 24 timer til at overveje jobbet som underdirektør for Falck i Midtjylland. Jeg mente, jeg havde verdens bedste job, men det synes jeg også, at jeg har i dag,« siger Gunnar Thykjær, der for 11 år siden tog det sidste trin mod direktørposten, hvor han i dag er chef i en virksomhed med en omsætning på en lille milliard kr. og cirka 1500 medarbejdere.

»Hvordan jeg blev skabt til dette? Det handler både om robusthed og ydmyghed, men også om at være i stand til at udmønte det, jeg gerne vil stå for som menneske, nemlig ordentlighed og retfærdighed. Når det stormer, så er kaptajnens plads på broen. Når det hele kører, så er det til gengæld tilladt at slappe lidt af,« mener Gunnar Thykjær, der ofte har fået anerkendelse som en leder, der lytter loyalt, går i brechen og kan afværge en arbejdsnedlæggelse ved at sætte sig og spørge, hvordan folk egentlig har det?

»Altså det, man kommer op i på handelshøjskolen, er ikke det, man kommer ud i bagefter. Her er der alle mulige krav alle steder fra. Men en dag kan der også pludselig stå et menneske på ens kontor og fortælle om et barn, der har været udsat for incest. Hvordan håndterer man det med et regneark,« siger Gunnar Thykjær, der senere fastslår, at han ikke har nogen forbilleder...

»...Men hvis jeg alligevel skulle vælge et, så ville det blive min far. Han var en meget vis mand, som man kunne tale med om alt. Den visdom, jeg har om, hvordan man skal leve sit liv, den har jeg fra ham.«

Gunnar Thykjærs 40-års jubilæum fejres med en reception på Falckgården på Trindsøvej i Aarhus onsdag 9. september kl. 12-14.