Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Randers skal ikke være Randerledes, Randers skal være Randers


Randers skal ikke være Randerledes, Randers skal være Randers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Som gammel Randers-dreng bosiddende i København er det ret interessant at følge debatten om lørdagens DR2-tema om Randers - sådan set lidt udefra.

Jeg er selv født i Randers. Jeg har gået i børnehave, skole og gymnasiet i Randers. Jeg har så at sige fået Randers ind med modermælken, og uanset om jeg har boet i Århus eller København, har jeg haft min kærlighed til Randers med mig. Jeg skilter åbenlyst med min kærlighed til min fødeby til alle, der gider at høre om den - også nogle gange til de, der ikke selv tror, de gider, eller de, der kommer med de sædvanlige fordomme om, hvordan det mon har været at vokse op "sådan et forfærdeligt sted".

Men min kærlighed til Randers er også præget af, at jeg ikke har boet i byen de seneste 17 år. Jeg kan se byen sådan lidt udefra. Jeg ser desværre randrusianere - for eksempel på Amtsavisens Facebookside i den daglige debat - udtrykke eller signalere en vis portion mindreværd i forhold til verden omkring sig. Randers er verdens navle, synes opfattelsen af sig selv nogle gange at være. Når man har det sådan eller føler sådan, kan det være svært at være åben for omverdenen eller dens syn på en selv. Så bliver man skuffet og måske endda ligefrem vred, når et tv-program ikke viser det, man troede, det ville vise. 

Jeg er sådan set enig med chefredaktøren og de fleste andre kritikere af programmet i, at det var mangelfuldt blandt andet i forhold til fokus på, hvad det er, Randers kan og er i dag. Og så alligevel ikke. For programmet viste nemlig rigtig godt, hvad jeg husker, Randers var, da jeg boede der i 80'erne og 90'erne, og faktisk stadig er, når jeg en gang i mellem er "hjemme" på besøg. Nemlig et sted med venlige, handlekraftige og kreative mennesker, der, som chefredaktøren rigtig nok siger, løser sine problemer selv. Det er i mine øje et langt stærkere budskab at sende til Danmarks tv-seere end at give dem en rundvisning til et nyt badeland, et spillested, et kulturhus eller et fjerde forventeligt sted, som de fleste andre mellemstore danske provinsbyer jo også har et eksemplar af.

Som jeg ser det, har Randers ikke brug for hovedløse og usammenhængende brandingkampagner, som der gennem tiden er postet alt for meget tid og penge i. Nej, der er brug for folk, der tør stikke snotten frem, skille sig ud og løfte sig ud af lillebror-rollen overfor for eksempel Århus og resten af omverdenen.

Der er brug for flere som Henrik Knudsen til at få en på papiret skør ide, men alligevel føre den ud i livet. Eller flere som Michael Gravgård, der bevidst søger at skille sin klub ud fra mængden af ellers grå mus. Der er brug for flere, der med deres kærlighed til Randers som drivkraft tør stå ved sig selv - ikke være bange for, hvad omverdenen tænker om eller fremstiller en som, men i stedet bruge alt det gode, omverdenen har at byde på og så ellers gøre tingene på sin egen måde derfra. Randers skal ikke være Randerledes, Randers skal være sig selv.