Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det haster med ansvarligt samarbejde i folkeskolen


Det haster med ansvarligt samarbejde i folkeskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Axel Præstmark , axpr@amtsavisen.dk
RB PLUS Lederkursus til lærere skaber ro i klassen Skolelærer
Leder. 

Det er bekymrende læsning, når vi i denne avis kan konstatere, at hver 10. afgangselev fra de randrusianske folkeskoler i 2016 ikke bestod deres afgangsprøve. Det er bekymrende for vores kronjyske lokalsamfund i bred forstand. Det er bekymrende for vores kommunekasse i snæver forstand. Men det er først og fremmest bekymrende for den enkelte unge, der på det nærmeste står med de dårligst mulige kort på hånden, hvad angår det videre liv i almindelighed, arbejdsliv i særdeleshed.

For den enkelte unge, hvis skolegang allerede i grundskolen er gået så gruelig galt, at afgangsbeviset fra folkeskolen ikke var opnåeligt, er situationen et personligt nederlag af en størrelse, der nemt risikerer at få følger for resten af livet.

Deri har såvel folkeskoleforsker Andreas Rasch-Christensen fra Via University College som byrådsmedlem og medlem af børn- og skoleudvalget Bjarne Overmark fra Beboerlisten i Randers fuldstændig ret i deres alvorstunge påstande i onsdagens avis - om end Bjarne Overmarks katastroferetorik i den anledning er fuldstændig forudsigelig og fuldstændig nyttesløs, hvad angår konstruktiv problemløsning.

For en løsning savner vi fortsat. Fra formanden for Randers Byråds børn- og skoleudvalg, Anders Buhl Christensen, Venstre, får vi i onsdagsavisen kun en forklaring på, hvorfor Randers Kommune i 2016 placerer sig som nummer sjok blandt samtlige østjyske kommuner, når det gælder andelen af afgangselever, der består folkeskolens afgangsprøve. Vi får ikke en løsning - eller blot et forslag.

2016 var året, hvor Randers Kommune lukkede fem folkeskoler, og 7000 elever fik ændret deres hverdag radikalt - nye skoler, nye kammerater, nye lærere.

Et bredt politisk flertal fra Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti stod bag beslutningen om ny skolestruktur i Randers Kommune - herunder lukningen af fem folkeskoler. På den lange bane vil det forhåbentlig vise sig, at beslutningen var fornuftig - at vi i fremtiden får en bedre folkeskole med enheder, der er attraktive for de bedste lærere og dermed attraktive for langt flere kronjyske børnefamilier end i dag, hvor byens stærke privat- og friskoler står stærkere og stærkere.

På den lange bane vil det forhåbentlig vise sig, at et bredt politisk flertal skaffede os en bedre folkeskole - i kraft af en modig og visionær beslutning.

På den korte bane derimod må vi bede om, at de ansvarlige politikere og de ansvarlige forældre står sammen om at gribe de unge, der meget nemt kan være i frit fald, når ni eller 10 år i folkeskolen ender uden afgangsbevis.

Og de ansvarlige politikere, det er ikke kun dem, der stod bag beslutningen om ny skolestruktur i Randers Kommune. Det er også dem, der i dag sidder i byrådets børn- og skoleudvalg, inklusive Bjarne Overmark, der gerne må være kritisk men også skal være konstruktiv, løsningsorienteret.

Det haster med ansvarligt samarbejde for at hjælpe hver 10. folkeskoleelev videre i livet. Det handler om skrøbelige medmennesker i en vanskelig situation. Dem misbruger man ikke i en politisk magtkamp. Heller ikke i et valgår.

Vi savner et svar på, hvad Randers Kommune vil gøre for at hjælpe dem, der måske er blevet strukturreformens ofre. Og hvad byrådets børn- og skoleudvalg vil gøre for at sikre, at ofrene for samme bliver færre i fremtiden.

Hver tiende elev i Randers tager ikke afgangseksamen