Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


En fremtid i Randers er værd at arbejde for


En fremtid i Randers er værd at arbejde for

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Webredaktør Fakri Aldin Koleilat
Richard Sylvestersen/Scanpix Denmark
Leder. 

I fredagens avis møder vi Nabil Skaikha og Amera Fattouh, som er flygtet fra Syrien, og nu bor i Randers med deres fire børn. Ægteparret har ved hjælp af opkvalificerende kurser været i stand til at få fast beskæftigelse som henholdsvis buschauffør og rengøringsassistent. Nabil Skaikha har været selvstændig urmager i 25 år med egen forretning i Syrien, mens hans kone er uddannet sygeplejerske og i Syrien arbejdede på et privathospital.

Tidligere på året kunne vi fortælle historien om Mohammad Wasel, der for tre år siden som netop færdiguddannet elektronikingeniør havde held til at flygte fra Raqqa i Syrien, hvor IS igennem flere år har haft deres primære base, til i dag at have fået en helt ny tilværelse som pølsemand i Randers.

Han ville forståeligt nok helst have gjort brug af sin ingeniøruddannelse, men når man er på flugt og havner i et andet land langt fra krigens rædsler, handler det først og fremmest om at få bygget en tilværelse op på ny. Også selv om det indebærer, at man som muslim langer frankfurtere over disken til kunderne.

Der er naturligvis flere andre eksempler på flygtninge, som viser initiativ og vilje og tager ansvar for deres forandrede livssituation, og vi har brug for mennesker, som på samme måde som Nabil, Amera og Mohammad med hele deres væsen udstråler, at de, mens de befinder sig her i landet, er villige til at gøre deres for at få det til at fungere.

- Det giver mere frihed, og man bliver mere tilfreds. Som det ser ud nu, kan det jo vare meget længe, før vi kan vende hjem, og så kan man lige så godt få det bedst mulige ud af det, mens man er i Danmark, som pølsemanden Mohammad Wasel sagde til Amtsavisen.

Den indstilling går igen hos flere af medarbejderne i busselskabet Nobina, som har chauffører af mange nationaliteter ansat, heriblandt flygtninge. Erfaringerne i firmaet er, at flygtningene er meget dedikerede, og at praktikophold for disse følgelig ofte munder ud i fastansættelser.

Men succes er ikke en ensrettet størrelse, og indsatsen og viljen bliver nødt til at gå begge veje. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Randers Kommune ifølge statistikken er de bedste herhjemme til at få flygtninge i virksomhedspraktik. Det lykkes nemlig for kommunen at få hele 91 procent af flygtningene i arbejdsprøvning på lokale virksomheder, mens landsgennemsnittet blot er på 39 procent.

For at flygtningene skal være tilstrækkeligt attraktive for en arbejdsgiver, er der ingen vej udenom sproget, der af flere parter anses for at være den afgørende succesfaktor. Derfor løser Sprogcenter Randers en nøgleopgave, når det gælder integrationen på lokalt plan.

Det er vigtigt, at indsatsen fastholdes også på den anden side af kommunalvalget, og at vi til stadighed får klædt flygtninge på med nye færdigheder og et nyt sprog, der gør dem i stand til at drømme om en fremtid på dansk. Den mulighed har vi flere gode eksempler på, at flygtningene ønsker at betale tilbage for.

Flygtningefamilie og kommune igen i dialog