Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvor virker det småligt


Hvor virker det småligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Bo Hovgaard hov@amtsavisen.dk
Lars Rasborg/Scanpix Denmark
Leder. 

Ret skal være ret. Men fornuften må vi altså ikke sætte på standby.

En kvinde født og opvokset i Danmark rejser i en periode ud i den store verden for at arbejde. Efter halvandet år vender kvinden tilbage til Danmark, men så rejser spørgsmålet sig: Er hun nu så dansk, at hun er berettiget til de ydelser, som vi helliger danskere?

Kvinden hedder Helle McAdams (tidligere Helle Rasmussen) og hendes historie og tilbagevenden til Danmark er så tragikomisk, at man næsten ikke ved, om man skal grine eller græde.

Ydelser som kontanthjælp er forbeholdt danskere, der bor fast i Danmark, mens flygtninge kan få den noget lavere integrationsydelse. Om denne skelnen er ret og rimelig, er en sag for sig, men for Helle McAdams betyder forskellen ganske meget.

For selv om hun returnerede til Danmark i 2014, og siden da både har haft arbejde og fået kontanthjælp i Jammerbugt Kommune, så blev hun, da hun flyttede til Randers Kommune, mødt med et krav om, at hun skal bevise sit tilknytningsforhold til Danmark, hvis hun vil have hjælp svarende til kontanthjælp i stedet for den lavere integrationsydelse.

Nu er hun blevet indkaldt til en sprogtest for at vise, hun taler dansk.

For Helle Rasmussen og andre danskere med udlængsel må det virke som en personlige mistænkeliggørelse ved som dansker at få sit tilhørsforhold til Danmark bragt i tvivl, når man vender hjem efter et ophold på mere end et år i udlandet.

Det er ikke ligefrem en ordning, der tilskynder danskere til at søge viden og erfaring i udlandet. Heller ikke selv om det for de fleste vil være relativt enkelt at bevise sit danske tilhørsforhold - et tilhørsforhold der burde være bevist alene i form af et dansk pas, statsborgerskab og personnummer.

Det andet og måske største problem er et fænomen, som vi desværre oplever oftere og oftere. Nemlig at regler, forordninger - og ja, også love - sætter den helt almindelige og basale menneskelige dømmekraft ud af spillet.

"Der står i loven, at hvis du ikke har været i Danmark i syv af de seneste otte år, så skal du kunne dokumentere dit tilhørsforhold til Danmark". Og så betyder det intet, at selv den mest tonedøve kan høre, at der er tale om en ærkedansker - eller at vedkommendes personnummer og pas dokumenterer, at der er tale om en dansker.

Vi har skruet et samfund sammen, hvor vi i et forsøg på millimeterretfærdighed laver så snærende regler og lovgivning, at enhver form for individuel fornuft bliver sat ud af kraft. Og når en sagsbehandler, skoleleder eller embedsmand bruger sin sunde fornuft, skal vi nok vide, at sætte dem på plads, så de ikke gør det en anden gang. Det er regelret, men langt fra smidigt. Og billigt er det 100 procent sikkert ikke.

Nu betaler vi for, at en sagsbehandler indkalder Helle McAdams til en danskprøve, en lærer og en censor skal kigge på opgaven, hvorefter sagsbehandleren skal sige ja til at Helle McAdams alligevel kan få en ydelse, der svarer til kontanthjælp.

Mon ikke de alle kunne have brugt tiden på noget mere fornuftigt?

Kasper Fuhr om sprogtest til dansker: Reglerne er gak!