Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Musikken betyder noget


Musikken betyder noget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Knud Mogensen , knud@amtsavisen.dk
Lars Rasborg
Leder. 

For efterhånden snart mange år siden rådede Frelsens Hær i byer på størrelse med eller større end Randers både over et strengemusikkorps og et blæserorkester. Hertil kom - hvad man stadig kan glæde sig over - velspillende og -syngende trioer, hvor sange som "Perleporten" er et sikkert hit.

På Rådhustorvet i Randers kan man også lejlighedsvis glæde sig over musik- og sanggrupper fra én af byens talrige frikirker. Både Frelsens Hær og frikirkerne benytter sig nemlig af musikken som et led i forkyndelsen. I frikirkerne ses orglet som regel afløst af et klaver eller af et helt lille orkester med keyboard, guitarer og sågar trommer. Med et sådant akkompagnement bliver lovsangen yderligere kraftfuld.

Men også i folkelige forsamlinger og i folkekirkesammenhæng betyder musikken meget. En komponist som Carl Nielsen har betydet meget for Højskolesangbogen med sine iørefaldende og let sangbare melodier. Adskillige andre kunne nævnes. Hver for sig er de - naturligvis sammen med tekstforfatterne - årsag til, at der med jævne mellemrum må trykkes nye oplag af Højskolesangbogen, med eller uden korrigeringer af indholdet.

På samme måde med Den Danske Salmebog. Heri er optaget salmer, som selvsagt har tilstrækkelig tyngde til at kunne synges i en kirke. Og de hjælpes fint på vej af gode melodier. Tænk blot på randrusianeren Leif Rasmussens "Spænd over os dit himmelsejl" med musik af silkeborgenseren Hans Holm. Eller på nu afdøde biskop Johannes Johansens "Du som har tændt millioner af sterner", sat i musik af Erik Sommer. I samme fornemme kategori finder man Jørgen Gustava Brandts "Tænk at livet koster livet" med musik af Bent Fabricus-Bjerre.

Også denne opremsning kunne fortsættes.

Helt aktuelt er jo udsendt et tillæg til salmebogen med 100 nye bidrag, heriblandt en salme af Tove Ditlevsen, sat i musik af organist ved Sct. Clemens Kirke i Randers Lisbeth Eilrich Iversen. Netop den komposition er valgt mellem flere andre, for hvilken komponist vil ikke gerne sætte ord af en Tove Ditlevsen i musik?

Musikken er faktisk oppriorteret i gudstjenestesammenhæng. Vi skal ikke så langt tilbage i tiden, før organistens istemning af postludiet var signal til udmarch. Så kunne organisten sidde alene tilbage med kirketjeneren som eneste tilhører, for både Bach og Buxthehude var fravalgt af menigheden. I dag sidder man som en selvfølge stille og nyder musikken.

Lad så være, at disciplinen "at messe" - som jo er en slags sang af præsten - efterhånden er uddød. Det var nu heller ikke alle præster, der klarede udfordringen lige godt.

Tilbage står, at musikken er en så væsentlig del af en kirkelig handling, at den er utænkelig at være foruden. Det gælder ved de almindelige søndagsgudstjenester, og det gælder ved bisættelser og begravelser, som midt i sorgen kan blive smukke begivenheder.