Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Allan Olsen kan bare det der......

Allan Olsen gav lørdag koncert på Værket. Fotograf Ole Jakobsen

Allan Olsen kan bare det der......

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det forventningsfulde publikum fik - selv om forventningerne bestemt ikke var lave - hvad det forventede - og måske endda lidt til. Den 60-årige, rutinerede nordjyde er ikke typen, der skuffer sine fans.

Koncerten på Værket nåede langt ud over rampen efter en lidt træg start - og rummede en stor, positiv overraskelse

Rockfest åbner julen i Turbinen

Allan Olsen kan noget, som de fleste andre musikere må misunde ham: han mestrer den vanskelige disciplin, der handler om at have publikum i sin hule hånd - og det i den grad!

Forventningerne i den tætpakkede sal på Værket var store og holdningen entydig: "Når det handler om Allan Olsen, kan det ikke blive andet end supergodt! Og det står ikke til diskussion..."

Noget af et pres at blive stillet overfor, men for den sindrige og erfarne vendelbo er det rent guf. Han kender præmisserne, han er vant til dem - og formår at håndtere dem på overbevisende manér. Ren hjemmebane foran et positivt og begejstret publikum, der på nutidsdansk er mere end dedikerede. De er vilde med den 60-årige veteran, kender hans repertoire fra snart fire årtier, applauderer og "spiller med" hver gang, muligheden byder sig - og det gør den ofte, for det er jo netop hovedessensen i det fornøjelige show. Vi skal have en fed aften i behageligt selskab med stærke og vedkommende tekster, gode melodier, rappe replikker og noget underspillet smalltalk - fremført med en dialekt, der nærmest pr. definition gør det hele mere underfundigt, underholdende og sjovt. Ville virkningen måske være den samme, hvis Allan Olsen talte kronjysk...?

At han så også havde medbragt et særdeles velspillende band, gjorde bare aftenen endnu bedre. De fleste af os kender Allan Olsen som troubadouren med sin guitar, sin meget snakkende stemme og sin mikrofon. Det indikerer nærhed, opmærksomhed og intimitet, og det er på netop dette grundlag, at Allan Olsen har skabt sin imponerende karriere.

Men en gang imellem tager fanden ved ham, og så turnerer han med et noget mere tungt musikalsk skyts, som selvfølgelig trækker de velkendte numre gennem vridemaskinen, så de kommer ud med et helt andet og nok så interessant udtryk. Det forekommer ikke så tit, men når det sker, er der god grund til at lette på hatten. Store dele af hans repertoire ligger nemlig lige til rockhøjrebenet.

Aftenens store overraskelse

Inden det kom så langt, skulle der lige skabes plads til det, der viste sig at blive aftenens helt store, positive overraskelse - i form af en halv times opvarmning med Thy-folkerockbandet Jonah Blacksmith, der leverede en intens og ørehængende vellyd. Det er ikke for ingenting, at bandet, der giver koncert i Turbinen en gang i marts 2017, spås en stor fremtid. Så et godt og velment råd: køb billet, inden det er for sent. Der bliver givetvis rift om pladserne.

Der var således noget at leve op til, da Allan Olsen indtog scenen og gjorde klar til to koncerttimer - uden indbygget pause. Med sig havde han Gæst Vincent (tangenter), Mads Andersen (trommer), Thomas Alstrup (bas), Simon Alstrup (tangenter og guitar) samt ikke mindst den suveræne guitarist Lars Skjærbæk, som koryfæer som Michael Falch og Tim Christensen også har rykket ihærdigt i gennem mange år. Det forstår man godt.

Der blev tændt godt og grundigt op med åbningsnummeret "49" - med en siddende Allan Olsen og en aggressivt og sejt spillende Lars Skjærbæk. Det lovede godt, men de efterfølgende numre var hæmmet af en grødet og uskarp lyd, der gjorde det mere end vanskeligt at skelne de mange ord fra Allan Olsen. Det skabte en uventet tam stemning, der heldigvis ændrede karakter med nummeret "Rolig Rolex". Herfra gik det støt op ad bakke - hjulpet godt på vej af et akustisk sæt på tre numre. Lydbilledet var nu reguleret og fint afstemt, og det gav dejlig plads til både nærvær og intensitet.

Publikum var nu i den grad med. "Rødt jern" udgjorde den indledende katalysator, og det blev endnu bedre og mere heftigt i "Wir will ein gute Danmark", hvor bandet leverede en fed lyd samt et suverænt og tæt sammenspil. De gode vibrationer sendtes videre til "Rimmerby Strand", der rocksvingede som aldrig før - til publikums store og forståelige begejstring. I "Op til Alaska" demonstrerede både Gæst Vincent og Lars Skærbæk fine og nuancerede solistiske kvaliteter. Det er en stor kvalitet ved Allan Olsen, og han ejer evnen til at gøre sine velkendte numre alt andet end statiske. Mulighederne er i spil, så de skal da afprøves - både i de små intime rammer men også i det helt store band-set-up - som koncerten i Værkrets store sal.

Behøver det at blive nævnt, at der til sidst var langvarige, stående ovationer. Alt andet ville da også have været underligt - med Olsen som hovednavn...

Sætliste: 49, Tilfældigt strejfet, Jeg har alderen med mig, Min far var post i staten, Rolig Rolex, Frossen fuldmåne, Leo Numinen, Ung mands blues, En plads i byen, Rødt jern, Wir will ein gute Danmark, Rimmerby Strand, Op til Alaska, Gajoverden Gajoværd, Nu skal mågerne skydes, Satan, Lad min regning stå.