Pendlerliv

Opdateret: 08. Maj 2008 07:06

apropos af allan friis clausen, romalt

apropos pendlere pendler nex

At pendle er at leve. Når man på denne timelige måde omskriver Andersens mundheld, karakteriserer man ikke desto mindre et vilkår for mange mennesker i dag.

At pendle er at leve. Når man på denne - indrømmet - noget timelige måde omskriver gamle Andersens mundheld, karakteriserer man ikke desto mindre et vilkår for mange mennesker i dag. Hver morgen farer i tusindvis af randrusianere ud af byen på motorvejen mod syd eller nord. De fleste mod Århus.

Nogle vil dog finde omskrivningen vel optimistisk. De har ret. For pendling i bil stiller efterhånden store krav til tålmodigheden. Privatbilismen stiger stadig mere, og det samme gør trængslen på vejene.

Enhver, der om morgenen kører turen til Århus, behøver sådan set ikke nogen statistik for at dokumentere dette. Man kan nøjes med sit ur.

I 2002 flyttede min familie og jeg til Randers. Vi kom nordfra. Forinden havde jeg kørt i bil mellem Aalborg og Århus hver dag, men det blev for meget. Så vi var og er glade for Randers’ beliggenhed.

Da vi kom her til byen, kunne jeg mageligt nå at sætte mit ældste barn af ved skolen inde i Randers midtby klokken 7.15 og være på min arbejdsplads i Risskov i det nordlige Århus inden klokken 8.

Det kan slet ikke lade sig gøre mere.

I dag skal jeg bringe min yngste i den lokale børnehave i Kristrup lidt i syv for at kunne møde rettidigt på arbejde.

På knap seks år er det altså kommet til at tage mindst 20 minutter mere at tilbagelægge de godt 36 kilometer fra Romalt til Risskov.

Især stykket mellem Hadsten og Århus Nord samt Søftenvejen til og med IKEA-rundkørslen volder kvaler. Presset fra de mange bilister er ofte så stort, at vi holder i kø helt ud i nødsporet ved frakørsel 46.

Omkring de større byer på E45 er bremseklodser derfor blevet bilistens foretrukne legetøj. Man fristes til atter at omskrive H. C. Andersen:

»At pendle er at vente«.

Denne udvikling strider imidlertid mod alt, hvad man som pendlende bilist identificerer sig med. En bils hurtighed er jo selve symbolet på det moderne liv, ja, på velstand og personlig frihed.

I 1894 kunne man få den første serieproducerede bil til at køre 20 kilometer i timen. Det var cirka fem kilometer hurtigere end en hestevogn. Men allerede i 1920 drømte man om at køre 100 kilometer i timen. I dag kører en mellemklassebil snildt 190 kilometer i timen, så næppe nogen anden teknologi har præget modernitetens tidsopfattelse som den private bil.

Siden 1960’erne er bilen blevet hvermandseje, mange har to af slagsen holdende i carporten derhjemme, og konsekvenserne af denne massemobilisering ser vi nu.

Fremtidsforskeren Horst Opaschowski, der er sociologiprofessor i Hamborg, har udnævnt bilen til en »tidsfælde«. Når man i dag køber bil, køber man sig ikke tid, nej, man mister tid.

Opaschowski henviser til, at tyskerne gennemsnitligt bruger tre år af deres liv på at holde i bilkø, heraf 4,5 måneder på at holde for rødt. Gennemsnitshastigheden, når man kører i bil inde i en typisk europæisk storby, er i dag nede på 30 kilometer i timen, kun dobbelt så meget, som da man kørte med postdiligence for over 100 år siden.

Det er ganske tankevækkende, men formentlig ikke nok til at få os til at handle. For så længe vi mentalt forbinder biler med frihed, fleksibilitet og funktionalitet, vil deres antal bare vokse og vokse. Mobilitet er blevet et synonym for individuel frihed, der synes at garantere, at vi kan være spontane, og det er en måde at tænke om sig selv på, som de færreste vil undvære.

Kan nogen mon stadig huske det glade vesttyske slogan: »Freie Fahrt für freie Bürger«?

Det var dengang. I dag er vi alt for mange, der må leve med at pendle i bil. Og dermed lære at leve med at vente.

Midtjyske Medier forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er racistiske/injurierende eller på anden vis i strid med gældende lovgivning. Det samme er gældende for indlæg, der er skrevet i en grov tone eller som udleverer personlige oplysninger.

Ved at kommentere accepterer du, at Midtjyske Medier herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold på enhver platform og/eller ethvert medie, som drives af Berlingske Media.