Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fritid er lig med frivilligtid

»Jeg er vildt imponeret og rigtig glad for at være blevet indstillet. Det glæder mig at se, at nogen synes, det er godt, det jeg gør. Det er meget motiverende,« siger Jette Dideriksen, der laver ­frivilligt arbejde to til tre timer hver eneste dag. Foto: Ole Jakobsen

Fritid er lig med frivilligtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I ikke færre end tre foreninger arbejder Jette Dideriksen frivilligt. Det gør hun på trods af, at hun selv skal døje med gangbesvær efter en rygskade.

»Hvis man selv giver noget, får man noget igen.«

Så kort og godt lyder livsfilosofien for Jette Dideriksen fra Randers. Hun har dedikeret sin fritid til frivilligt arbejde. Lige nu er hun formand for Frivilligværket, bestyrelsesmedlem i Endometrioseforeningen (foreningen for den smertefulde sygdom i kvinders underliv) og aktiv i Hjerteforeningen. Derudover hjælper hun også til andre steder. Faktisk alle steder, hun kan komme til det. Derfor er hun kåret til denne uges medborger.

»Det giver mig glæde at hjælpe andre mennesker. Det gør godt at se, at jeg kan hjælpe dem med det, de døjer med,« siger Jette Dideriksen.

Hver dag bruger hun to til tre timer på det frivillige arbejde. En telefon fra Endometrioseforeningen følger hende konstant, så folk kan ringe, hvis de har spørgsmål til sygdommen. I Frivilligværket er der møder med bestyrelsen, de ansatte og kommunen, og der skal søges fonde. Det hele klarer Jette Dideriksen udover sit fuldtidsarbejde som seniorsergent ved Søværnet i Karup.

Derudover har hun også været frivillig i den lokale boligforening, i Hovedpineforeningen og mange andre steder.

Jette Dideriksen har altid haft en drivkraft for at involvere sig og give en hånd med. Men mængden af det frivillige arbejde blev for alvor skudt i vejret, efter hun selv oplevede, hvordan hun fik brug for hjælp.

En rygskade i 1988 lavede drastisk om på hverdagen fra den ene dag til den anden. For fem år siden blev skaden værre, formenligt på grund af hofteskred. Det gør, at Jette Dideriksen i dag har meget svært ved at gå og oplever en snurrende fornemmelse i benene konstant. Med hånden fast plantet omkring møbler som støtte bevæger hun sig langsomt men sikkert rundt i sin lejlighed.

»Så længe jeg kan gå, går jeg,« fastslår hun.

Den stædighed skal der til for, at hun kan blive ved med at gå op til sin lejlighed på 1. sal. Benene lader hun heller ikke stå i vejen for det frivillige arbejde.

»Jeg gør det i mit tempo. Hjerteforeningen ved godt, at det ikke er mig, der skal ud med indsamlingsbøsserne og gå fra dør til dør. Til gengæld kan jeg stå og tage imod, når indsamlerne kommer tilbage. Og ellers kan jeg godt sige fra i en periode, hvis det bliver for meget det hele,« siger hun.

Jette Dideriksen er ikke medlem i nogen forening, der henvender sig som hjælp til hende selv. Hun overvejede at komme med i en forening for folk, der har svært ved at gå. Men der sad mange i kørestol, og det kunne Jette Dideriksen ikke forlige sig med.

»Problemet er også bare, at jeg kommer til at involvere mig,« siger hun med et grin.

Det giver noget igen at være frivillig. Det oplever Jette Dideriksen blandt andet som frivillig underviser i sundhedshuset. Her underviser hun i at lære at leve med kroniske sygdomme og smerter. Men også andre steder betaler frivilligheden sig tilbage.

»Når jeg stiller min skraldespand uden for min dør i opgangen, skal jeg aldrig tænke på, hvem der tager den med ned. Det er der bare en, der gør. Hvis man altid smiler og er positiv, får man det samme igen,« siger hun.

Nu er planen at fortsætte som hidtil. Hun har absolut ingen planer om at stoppe med noget af det frivillige arbejde, hun gør.