Siden tyske BMW slog kloen i britiske Mini, har man måttet ændre historien om et mærkes visse død til historien om et ikon, der blev genoplivet. Og atter fik succes. Heldigvis for det, for Mini er en af den slags biler, man nødig vil undvære.
BMWs succes med den britiske baby er så massiv, at model-porteføljen konstant vokser, og fra Mini One over Cooper til Cabrio, Clubman, John Cooper Works og Countryman er horisonten nu udvidet med den tosædede Mini Cooper Coupé. Og om nogle måneder med den topløse version af coupeen, Mini Cooper Roadster.
Mini Cooper Coupé overgår klart den nærmest monumentale Countryman i særpræg. Den er dog fræk med sine former og den velkendte mulighed for skræddersyede farvevalg og stafferinger. Fundamentet, altså karrosseriet fra hjul til dér, hvor ruderne begynder, er helt genkendeligt og kun moderat ændret men resten, fra rudekant til tag, er i en sær klasse for sig. En flad, overdimensioneret hånd har lagt sig på taget og trykket det godt ned, den normalt meget oprette forrude er tilsvarende mere skrå, og de bagerste sideruder samt bagruden med den spoilerlignende overlæbe er kapitler for sig. Åbnes bagklappen, får man for alvor syn for coupeens særpræg.
Praktisk er det såmænd, for hullet til det 280 liter store bagagerum er stort, og har man brug for at transportere sine ski eller persiennerne til husets store 70er-vinduer, kan man åbne en luge til kabinen og stikke dem igennem.
Intim og benhård
Hvor de hidtidige Minier har bagsæder, der i et vist omfang kan bruges til andet end at smide overtøjet i, så er Mini Cooper Coupé, en vaskeægte topersoners. Og en meget intim af slagsen. For det sænkede tag, den skrå forrude og de øvrige, små ruder gør, at man ikke bør lide af klaustrofobiske tendenser. Jeg følte nærmest, at jeg sad i en lavloftet hule, hvilket jo er ganske hyggeligt. De små sideruder og den massive C-stolpe betyder, at man skal se sig rigtig godt for ved højresving i byen, hvis cyklisternes ve og vel optager samvittigheden.
Sportssæder er standard i testbilen, og i dem sidder man fremragende. Interiøret er velkendt Mini med Big Ben-uret i midterkonsollen, specielle vippekontakter og en fin præcision. Coupeens undervogn er sænket, tilpasset, som man formulerer det, »bilens sportslige personlighed«. Og sportslig skal jeg love for, at den undervogn er. Andre vil kalde den benhård, for har man lyst at vide, om det var plat- eller kronesiden, der vendte op på den mønt, man netop kørte over, er Mini Cooper Coupé det helt rigtige valg. Hvilket selvfølgelig har sine fordele, når man vil lege på de små veje, hvor coupeen klæber til underlaget og dårligt nok krænger en millimeter i et 90-graders sving nappet med 50-60 km/t.
SD-skiltet fortæller, at motoren er 2-liters og fra moderselskabet. Den er et festfyrværkeri af overskud og kraft, og den yder ligesom i bl.a. BMW 118d 143 fyrige heste, og kræfterne er til at lege med allerede fra 1.750 o/min. Det sikrer masser af overskud under alle forhold, og når man samtidig kan bryste sig af en EU-norm på 23,3 km/l, går sport og miljøbevidsthed nærmest op i en højere enhed.
Dieselmotoren er dog også et fyrværkeri af den støjende slags. En dominerende djævel, hørbar under alle forhold og vibrations-skabende, så man aldrig er i tvivl om, at man sidder i en diesel. Uanset omdrejningstal var der altid et eller andet, der vibrerede og raslede, og det skyldes ikke, at jeg havde henkastet kuglepenne og skjorteknapper i dørlommer og kopholdere. Støjen kan kun tilskrives vibrationerne fra motoren, der er langt bedre isoleret og holdt ude, hvis man køber en bil med det blå-hvide BMW-logo på køleren. Det føles ret sølle og i hvert fald meget råt.
Vil man have en Mini Cooper Coupé med dens klippefaste undervogn, så vil jeg klart anbefale den kun marginalt dyrere Cooper S med 184 hestes benzinmotor. Dens lyd og karakteristik passer langt bedre til bilens øvrige karakter. Allerhelst vil jeg anbefale, at man venter på Roadster. Især uden tag er roadsteren efter min mening langt mere velproportioneret og sporty end coupeen. Men også i forhold til den almindelige Mini Cabriolet med den lodrette forrude og bagsæderne, der er mere tøset og ikke et ondt ord om det hvorimod Roadster virker som en rigtig herrebil.
Endelig er der prisen. 430.180 kr. for en Mini Cooper SD Coupé er voldsomt mange penge, så man betaler kassen for at sidde i en benhård hule og være anderledes. For de penge kan jeg nævne adskillige andre biler, hvor man får en langt højere herlighedsværdi. Mini Cooper Roadster for eksempel nå nej, den koster endnu mere...
Fakta om Mini Cooper SD Coupé
Pris (inkl. lev.): 430.180 kr.
Mål (længde/bredde/højde): 373/168/138 cm.
Bagagerum: 280 liter
Køreklar vægt: 1.250 kg.
Påhæng (u./m. bremser): 500/750 kg
Motor: 2,0 R4 turbodiesel, 16V
Ydelse (hk/omdr): 143/4.000
Moment (Nm/omdr): 305/1.750-2.700
Transmission: 6-trins man.
Tophastighed: 216 km/t
0-100 km/t: 7,9 sek.
Forbrug (EU-norm): 23,3 km/l
Årlig ejerafgift: 2.060 kr.
CO2-udslip: 114 g/km
Garanti (mek/lak/rust): 2/3/12 år
Standardudstyr bl.a.: 4 airbags, ESC-antiskrid m.m., p-sensor bag, aircondition, nøglefri start, el-ruder, cd-radio m. AUX-in og MP3, læderrat, multijusterbare sportsforsæder, elektrisk indstilling af sidespejle m. varme, follow me home-lys, alufælge, hækspoiler.
Ekstraudstyr b.la.:
Metallak: 9.874 kr.
Klimaanlæg: 7.241 kr.
Sædevarme: 6.363 kr.
Regnsensor: 2.633 kr.
Aut. nedblænding af spejle: 5.485 kr.
Armlæn for: 3.510 kr.
Xenon-lygter: 15.139 kr.
Sportsundervogn: 4.388 kr.
Bluetooth: 9.215 kr.
seneste kommentarer