Der kan være gode grunde til at sætte en nedre grænse for, hvor langt man skal gå for at redde for tidligt fødte børn. Det siger den radikale sundhedsordfører, Camilla Hersom, efter en forældreforening og et medlem af Etisk Råd i mandagens udgave af Jyllands-Posten foreslår en fast grænse for, hvor små nyfødte, lægerne på landets hospitaler skal forsøge at redde.

- Det er et spørgsmål, som også indeholder et stort etisk element. Min egen indfaldsvinkel er, at jeg tror, vi kommer til at diskutere en grænse, fordi jeg frygter, at vi ellers kommer i den helt absurde situation, at man får et barn til at overleve, som aldersmæssigt svarer til en abort på den anden side af gangen. Og der er jo rigtig mange, der påpeger i debatten, at vi nærmer os den situation, og det, synes jeg, etisk er uacceptabelt, siger Camilla Hersom.

Hun understreger, at man endnu ikke har diskuteret det i den radikale folketingsgruppe, men at hun mener, det vil give god mening at fastsætte en grænse.

- Det er selvfølgelig nødt til at være underlagt en grundig diskussion, hvor den grænse skal være, der er mange, der siger, man kunne gå efter uge 24, lige som man gør i Holland, det, synes jeg, lyder rimeligt. Og efter uge 24 skal det for mig at se heller ikke være sådan, at lægerne til en hver tid skal redde et for tidligt født barn. Der synes jeg, den lægelige vurdering må komme ind, selvfølgelig i samråd med forældrene, siger hun.

Camilla Hersom peger også på, at det kan være en hjælp til både læger og forældre, at der findes nogle retningslinjer for, hvordan sådanne svære beslutninger om behandlingen af et fortidligt født barn skal afgøres.

- En nedre grænse vil også kunne være med til at skærme både forældrene og lægerne i at sige, at her har vi altså at gøre med noget, hvor barnet helt entydigt ikke vil kunne overleve af sig selv, siger hun.

- Men det er selvfølgelig vanskeligt, og man vil altid kunne finde tilfælde, hvor et barn er født dagen før den skæringsdato eller dagen efter, så det er noget, man må diskutere nøje, før man indfører det, og også følge nøje, fordi behandlingsformerne ændrer sig, siger Camilla Hersom.

Den radikale sundhedsordfører ser gerne, at »al tænkelig fagkundskab« kommer på banen i en eventuel diskussion om en grænse, lige som hun også forestiller sig, at Etisk Råd skulle komme med en vurdering, selv om medlemmerne altså er uenige internt.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) ønsker ifølge Jyllands-Posten ikke at fastsætte en grænse, men »støtter, at der tages sundhedsfagligt stilling til det enkelte barn.«