Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


De uforglemmelige øjeblikke

Sportsredaktør Lars Abildgaard


De uforglemmelige øjeblikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er øjeblikke under et OL, som aldrig bliver glemt. Badmintonspilleren Poul Erik-Høyer, der rev sin trøje i stykker i en sand jubelrus i 1996. Randerspigen Katrine Fruelunds vanvittige 15 måls-finale i 2004. Lørdag leverede svømmeren Pernille Blume endnu et af disse uforglemmelige øjeblikke, da hun vandt 50 meter fri.

Der er øjeblikke under et OL, som aldrig bliver glemt. Badmintonspilleren Poul Erik-Høyer, der rev sin trøje i stykker i en sand jubelrus i 1996. Randerspigen Katrine Fruelunds vanvittige 15 måls-finale i 2004. Lørdag leverede svømmeren Pernille Blume endnu et af disse uforglemmelige øjeblikke, da hun vandt 50 meter fri.

VIDEO: Sådan forbereder Fie Udby sig til VM

Det var ikke kun præstationen, selv om den var stor i sig selv. Det var den umiddelbarhed, hvormed Pernille Blume optrådte efter triumfen, som gjorde hendes medalje til en af dem, der aldrig går i glemmebogen.

Pernille Blume var ikke på forhånd en af de udøvere, som vi havde regnet med, skulle vinde medaljer til Danmark. Hun var sammenlignet med flere af de store danske navne den ukendte svømmepige. Det er hun ikke længere.

Hendes guldtårer på podiet, hendes reaktion, da hun finder ud af, at TV2 havde fulgt finalen sammen med hendes mor i Danmark, kunne ikke undgå at give gåsehud helt hjemme foran fladskærmene.

OL er også historien om korruption, doping og et voldsomt pengeforbrug. Men når en atlet efter år og atter års slid bliver belønnet med den fornemste medalje, man kan vinde, og reagerer med den glæde, som Pernille Blume gjorde, ser vi præcist, hvad OL kan.

Det er de store OL-øjeblikke, som stadig kan samle en nation. Vi føler os alle som en lille del af Pernille Blumes triumf og jubler over, at lille Danmark kan præstere på den store verdensscene.

Pernille Blumes guldmedalje er også en cadeau til Team Danmark. De har sat en ambitiøs målsætning om ti medaljer til Danmark ved dette OL. Men selv om målsætningen er ambitiøs, ser det allerede nu ud til, at den kan blive opfyldt. De danske atleter virker godt forberedte, klar og bevidste om, hvad der kræves for at toppræstere.

Nogle skuffer, andre overrasker. Sådan vil det altid være, når vi har med sport at gøre.

For fire år siden vandt ropigen Fie Udby Erichsen fra Hobro OL-sølv i London. I år lavede hun en fejl i semifinalen, hun aldrig havde troet, hun ville lave, da hun tabte den ene åre. Presset er enormt, men netop det faktum, at intet er givet på forhånd, er en stor del af fascinationen ved sport på OL-niveau.

Men indtil nu kan vi være stolte over, hvad Danmark har præsteret i Rio. Der er kommet medaljer i hus, og der er gode forhåbninger om, at flere er på vej. Men den mest minderige set med danske briller ved dette OL kan meget vel vise sig at være den, Pernille Blume vandt.