Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


På sin plads

Chefredaktør Axel Præstmark

På sin plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er en både relevant og interessant debat, som kunstnerne Heidi Hove og Jens Axel Beck lige nu rejser i deres kunstneriske showroom med navnet Be Remembered i det gamle rotationstrykkeri bag Randers Amtsavis i Nørregade.

I denne Randers Uge ønsker kunstnerne at diskutere med vi randrusianere, hvem vores helte er i Randers i dag, hvem vi gerne vil huske, hvem vi gerne vil hædre. Er det nødvendigvis de store mænd med de store stillinger og den megen magt, der skal gå over i byens ellers måske landets historie? Er det nødvendigvis dem, vi skal sikre en plads i vores erindring ved at opstille en buste eller rejse statue? Eller er det snarere den helt almindelige randrusianer, der slider og slæber med at virkeliggøre de planer og projekter, som direktører og andre sætter i søen?

Sandsynligvis var chefen på Musik- & Teaterhuset Værket, Mikael Qvist Rørsted, ikke bevidst om Heidi Hove, Jens Axel Beck og Be Remembered, da han ved den officielle åbning af Randers Ugen blev hyldet som Årets Randersborger og indirekte svarede på kunstnernes spørgsmål. Rørsted modtog sin velfortjente hæder på scenen på Østervold men videregav med vanlig stort format straks hæderen og delte den med sit personale på Værket - altså den helt almindelige randrusianer, der slider og slæber med at virkeliggøre planer og projekter og skabe succes på Værket.

Det er en både relevant og interessant mental proces, som kunstnerne i det gamle rotationstrykkeri sætter i gang, og det skal blive spændende at følge deres dialogarrangement på fredag. Her vil debatten sandsynligvis også berøre det afslag, Randers Kommunale Kunstfond i 2012 gav kunstnerne, da de i samarbejde med Randers Kunstforening ansøgte om et sted i Randers, hvor de kunne opstille en statue af en helt almindelig randrusianer fundet ved lodtrækning.

Tilfældigheden i projektet passede ikke den kommunale kunstfond. Og afslaget passede selvsagt hverken kunstnerne eller kunstforeningen. Men er afslaget så ensbetydende med, at Randers Kommunale Kunstfond mangler kunstnerisk mod, at fonden ikke har sans for at satse? Svaret er nej. Tilfældigheden i projektet var for stor, ikke mindst for en kommunal fond, der ikke bruger sine egne men skatteborgernes penge. En privat fond kan gøre, hvad den vil. Det samme gælder ikke en fond, hvis midler er skattekroner. Når man administrerer skatteborgernes penge, må man nødvendigvis vide, hvad man får for pengene. Det er sund fornuft.

Be Remembered i sin nuværende form stiller gode spørgsmål. Men afslaget i 2012 var på sin plads.