Endnu en generation af curlingbørn er blevet bilister, motorcyklister, knallertkørere, scooterkørere og cyklister. Hidtil er de ikke stødt ind i nogen, og ingen er stødt ind i dem, for mor og far har pakket dem forsvarligt ind i vat og private biler, hentet og bragt dem, banet vejen for dem.
Nu er de blevet 15 år. Nu vil de selv. Nu står de overfor de 10 farligste år i deres liv. De første 10 år på egen hånd på de danske veje, hvor de både er livsfarlige for dem selv og for andre.
Sandsynligvis har de haft færdselslære i skolen. Måske har de hørt efter. Sandsynligvis har deres forældre lært dem noget om sikker færdsel. Måske har de ikke. Men deres egne personlige, private erfaring på vejene i den virkelige verden er for sparsom. Dertil har mors og fars døgnservice været for (misforstået) velsmurt. Og det er et problem - ikke kun på vejene men også alle andre steder vores liv, hvor vi skal kunne klare os selv.
Hvor var det dog befriende, da vi i Randers Amtsavis forleden endelig kunne citere en modig ekspert for en velrettet, velfortjent bredside mod curlingkulturen. En »bjørnetjeneste«, kalder Karina Petersen fra Rådet for Sikker Trafik fuldstændig korrekt forældrenes konstante henten og bringen af deres børn alle vegne, altid. Børn skal lære at begå sig. Også på vejene. Og det er i høj grad forældrenes opgave, mener Karina Petersen.
Det mener Randers Amtsavis også. Lidt mindre curling. Lidt mere bowling. Børn må gerne slå sig lidt, snuble lidt på rulleskøjterne, styrte lidt på cyklen. Det skal ikke nødvendigvis gøre ondt at lære, men lidt småskrammer skader ikke. Skrammer har det med at blive større, hvis man først får dem som voksen. De skrammer, man lærer af, er det ofte en fordel at få som barn. De heler hurtigere. De giver en erfaring, man kan have gavn af hele livet. Ikke kun livet på vejene, men hele livet i bred betydning.
I en krisetid, hvor skolerne er pressede på ressourcerne, hvor lærerne er pressede af sammenligninger med elevresultater i andre lande, da må vi vælge, hvad det er, vi helst vil have af skolerne. Skal de lære vores børn matematik, naturvidenskab, kultur og sprog? Ellers skal de lære vores børn at begå sig på vejene? Eller kan vi måske selv påtage os den opgave?
Karina Petersen med den befriende bredside mod curlingkulturen beklager desværre skolernes nedprioritering af færdselsundervisningen. Det behøver hun ikke beklage. Det er en klog nedprioritering. Den opgave må vi andre påtage os. Vi der er voksne, vi der har børn, vi der omgås børn og påvirker dem. Ansvaret er ikke nogle andres, ikke skolens. Ansvaret er vores. Dit. Mit.
seneste kommentarer