Der var engang. Dengang da papiret og blyanten lige var opfundet. Dengang begyndte skoleelever at pleje deres sociale gen ved at sende små beskeder rundt i klasseværelset, mens læreren så væk. Det har sandsynligvis forstyrret undervisningen, for hvordan skulle eleverne kunne koncentrere sig og forstå, hvad læreren sagde, hvis de samtidig sad og skrev eller læste en besked?
Opfindelsen af papiret og blyanten har sandsynligvis været et problem for de elever, som ikke blev bremset i den forkerte brug af den nye opfindelse, og som ikke lærte at bruge opfindelsen ordentligt. Opfindelsen har sandsynligvis også været et problem for de lærere, som ikke selv magtede at bruge den nye opfindelse, og som derfor ikke magtede at vejlede eleverne.
Sådan er det også i dag. Skoleelever har stadig et socialt gen og derfor også et socialt medie. I dag er det sociale medie ikke længere papir og blyant. I dag er det Facebook. Mediet har ændret sig. Men elevernes behov for vedledning i fornuftig brug af mediet har ikke ændret sig. Hvad det angår, har læreren stadig et ansvar. Hvad det angår, har alle voksne et ansvar. Forældre ikke mindst.
Hvis små beskeder på papir eller Facebook forstyrrer undervisningen, så er det fordi, det får lov at finde sted. Så er det fordi, der er en lærer, som lader det ske, som ikke bremser det, som ikke prøver at påvirke eleverne. Så er det fordi, brug og misbrug af Facebook ikke har været snakket igennem igen og igen ved middagsbordet hjemme hos elevernes forældre.
Lærere kan ikke styre deres elever. Forældre kan ikke styre deres børn. Men både lærere og forældre kan påvirke deres elever og deres børn med fornuft. Især hvis man prøver at møde eleverne der, hvor deres interesse er.
Hvis interessen er Facebook, så må man forsøge at møde dem der. I stedet for at forbyde Facebook fuldstændig. Man må som lærer forsøge at bruge Facebook i undervisningen på en fornuftig måde. Det skal være »lovligt« at bruge Facebook der, hvor det giver god mening. Ligesom det skal være »ulovligt« at bruge Facebook, hvis det giver bedre mening at høre ordentligt efter, hvad læreren siger.
Det ansvar, Facebook lægger på skuldrene af lærere og forældre, er muligvis stort, men det er ikke større end det, der altid har ligget der. Lærere og forældre må åbne muligheder og sætte grænser. Også på Facebook.
Der er skoler i Randers, der forbyder brugen af Facebook fuldstændig. Det er næppe vejen i en virkelighed, hvor Facebook er blevet en vigtig del af vores hverdag. Hvis Facebook er en del af hverdagen, må Facebook nødvendigvis også være en del af skoledagen.
seneste kommentarer