At lade omkring 35 psykisk svage borgere forsvinde fra radaren og regne med at de sikkert med et slag har fået det meget bedre og derfor nu selv kan klare hverdagen og den sociale kontakt til omverden. Det er ikke bare letsindigt. Det er uansvarligt.
Ikke desto mindre er det, hvad der i løbet af det seneste år er sket i Randers Kommune, efter at værestedet Cafébutikken i Houmeden blev lukket og slået sammen med Den Blå Paraply i Vestergade.
Dermed er vi endt i netop den situation, medarbejdere og brugere advarede mod, da Cafébutikken kom med i kommunens sparekatalog. Brugerne af kommunens åbne væresteder er svage og lette at bringe i en for dem uoverskuelig situation. Det, der kan synes som en fornuftig løsning i budgetter, ja måske for de fleste af os andre, kan være helt uoverskueligt for denne målgruppe. At tro, at de uden problemer kan omplantes til andre rammer og en ny omgangskreds, er i bedste fald naivt. I værste fald kan det ende fatalt.
I dag ved ingen i det offentlige system, hvor de forsvundne brugere er søgt hen. Om de har isoleret sig hjemme hos sig selv eller bruger værtshuse og cafeterier som opholdssted. Værestederne er åbne tilbud, der ikke kræver visitering. Derfor kan man ikke følge brugernes spor, når et tilbud nedlægges, lyder argumentet. Måske er det korrekt, eller måske kigger man ikke godt nok. I hvert tilfælde er der metoder til at opspore de forsvundne brugere, hvis man er bekymret. Man kan henvende sig til nogle af dem, der kender dem. Nogle af dem, der har navnene på dem, der ikke længere viser sig i systemet.
En af dem er Helle Hansen, som i gårsdagens avis bekymrede sig over de forsvundne fra den navneliste, hun ligger inde med.
Der er, som sekretariatschefen ganske rigtigt påpeger, tale om en ganske lille gruppe. Men en gruppe, der også er en del af vores fællesskab, og en gruppe vi har et fælles ansvar over for. Det må vi aldrig glemme i vores iver for at strømline, spare og modernisere.
Det er derfor også svaret til sekretariatschefen i social- og arbejdsmarkedsafdelingen i Randers Kommune, der stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor vi som medie bliver ved med at »hive« de grupper fra de åbne væresteder frem. Det gør vi, fordi vi og mange andre ikke er enige med sekretariatschefen i, at »der ikke kan koges mere suppe på de sager«.
Der kan og skal koges suppe på de eksempler, vores velfærdssamfund desværre fortsat fremviser, hvor systemet svigter dem, der har allermest brug for støtte. Af menneskelige hensyn bestemt. Men også af samfundsøkonomiske hensyn. At lade mennesker forsvinde, sejle i deres egen sø er let i øjeblikket, men det lugter langt væk af at være en dyr løsning på sigt.
seneste kommentarer