Fhv. havnemester Gunnar Drachmann, Teglvej 39 i Dronningborg er stille sovet ind på Tryghedshotellet, 86 år.
Gunnar Drachmann havde stærke rødder i Randers, både by og egn. Morfaderen var lods på Randers Fjord, farfaderen gårdejer i Gimming. Faderen var cand. polit og havde en god stilling ved amtets vejvæsen.
Da Gunnar var seks år flyttede familien fra Ladegårdsgade - nu Thorsgade - til et nybygget hus på Rolighedsvej i Dronningborg. Det var trygge og god kår, indtil faderens død, da Gunnar var 11 år. Moderen måtte flytte med børnene ind i en lejlighed i Randers. Gunnar var den ældste af tre drenge, og han måtte overtage rollen som en slags styrmand for familien, som nu oplevede trange kår. Som avisbud fik Gunnar et indgående kendskab til de snævre gyder og baggårde i Randers midtby.
I drengens sparsomme fritid gik turene altid til fjorden, og han var endda så heldig at komme med i sejlklubbens øvelsesbåd. Der blev hans fremtid beseglet. Fjorden og senere havet. Gunnar Drachmann havde saltvand i årerne.
Gunnar Drachmann kom i marinen i 1942-43, men kom tilbage til Randers på grund af krigen. Da freden kom, mønstrede han på en minestryger. Siden kom han på søfartsskolen i Marstal, og det var her på Ærø, han traf sin kommende hustru, Tove, som han blev gift med i 1951.
Det unge par bosatte sig i Randers, først hos moderen på Fabersvej - der var stor boligmangel i årene efter krigen. Senere fik parret egen lejlighed, ligeledes på Fabersvej.
Gunnar Drachmann arbejdede nu ti år til søs. Flere år som styrmand og skibsfører. Hustruen Tove var med på flere af de store ture, både til Middelhavet og til Sydamerika. I 1972 fik han stillingen som havnemester i Randers. Fjorden kendte han jo som sin egen bukselomme.
Gunnar Drachmann var Randers en god og myndig havnemester i 32 år. Havnen var i en kolossal udvikling, og Gunnar Drachmann var med overalt. Han var en stout person med et kraftigt cykelstyrs-overkæg.
Tove og Gunnar Drachmann, som tidligt flyttede til Dronningborg, fik tre døtre: Gunna, Lise og Dorte. Småpigerne fik en dejlig opvækst i Dronningborg, hvor moderen var hjemmegående. Gunnar Drachmann var et familiemenneske, og holdt meget af familietraditioner. Stor var hans glæde, når han og hustruen Tove kunne samle familien, hvor de tre døtre og deres mænd samt børn og børnebørn var i centrum. Da Gunnar Drachmann for nogle år siden fyldte 80 år, var det netop denne kreds, han samlede om sig under en ferie på Lanzerote.
Stillingen som havnemester krævede mange timer, og hans store kærlighed til det maritime betød, at han lagde mange time i Skipperlauget og Marineforeningen. Endvidere førte han elever op til kystskippereksamen. Han var også en kendt skikkelse i Sct. Georgsgilderne og Rotary, ligesom han var en efterspurgt foredragsholder.
Gunnar Drachmann bevarede til op i en sen alder interessen for at lære nyt, og han tog således som 83-årig eksamen i fransk på studentereksamensniveau.
Gennem alle årene havde Gunnar Drachmann været rask og rørig, men for tre måneder siden begyndte kræfterne at svinde, og fem dage før sin død, flyttede han ind på Tryghedshotellet, hvor han modtog en enestående pleje og omsorg.
Gunnar Drachmann efterlader sig hustruen Tove, de tre døtre, Gunna, - bosat ved Silkeborg, - Lise, der bor i Holland og Dorte i Øster Tørslev, alle med ægtemænd. Endvidere syv børnebørn og seks oldebørn. Endeligt efterlader Gunnar Drachmann sig sine to brødre og disses hustruer.
Lisbeth
seneste kommentarer