Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jeanette Omann driver virksomhed med kant

Jeanette Omann fokuserer meget på, at hendes virksomhed skal have kant. Derfor er det også vigtigt for hende, at medarbejderne bevarer deres særligheder. Foto: Lars Rasborg

Jeanette Omann driver virksomhed med kant

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lederen af den randrusianske møbelvirksomhed, Jensenplus, forsøger at få det bedste ud af sine medarbejdere ved at gøre dem fri. Hendes ledelsesstil stammer fra hendes tid hos IBM,

Randers: -Jeg ønsker, folk skal tænke ud af boksen. Jo mere jeg gør dem fri, des mere tænker de ud af boksen. Bliver de for konforme, mister de deres kant, lyder det fra Jeanette Omann, der er CEO i Jensenplus.

Netop kampen mod det konforme fylder meget hos Omann. Det mærker man med det samme, man trykker den enorme dør ind og træder ind i møbelvirksomheden, som familien Omann overtog for ti år siden.

- Vi har en meget uhøjtidelig omgangstone. Vi er her selvfølgelig for at udføre et stykke arbejde, men det gør altså ikke noget, at man har en fest, mens man gør det, siger hun og fortsætter:

- Vi rådyrker vores DNA. Rigtig meget af den slags gik tabt rundt omkring under krisen. Men det behøver altså ikke koste penge. Et smil eller voksenmobning på den gode måde, gør rigtig meget.

Der er masser af fart på Jeanette Omann. Både når hun snakker, og når hun arbejder. Hun er en passioneret hvirvelvind, som ikke glemmer medarbejderne i farten.

- Som virksomhedsejer har man en forpligtelse til at skabe et godt arbejdsmiljø, hver eneste gang man træder ind ad døren. Derfor har jeg heller ikke en eneste gang i min tid her i virksomheden været sur, når jeg mødte på arbejde, slår hun fast.

BDO-partner med klare lederideer

Den frække dreng i klassen

Jensenplus har 25 medarbejdere og er derfor en lille spiller på et stort marked. Alligevel lykkes det for den randrusianske virksomhed at trække store ordrer til sig. Det er der en ganske særlig grund til.

- Vi er de anderledes. Vi er den frække dreng i klassen. Det skal vi være. Vi skal være hurtigere og bedre end de andre. Holder vi fast i vores omstillingsparathed, kan vi konkurrere med de store. Vi skal have den der kækhed i alt, hvad vi laver, siger hun og peger rundt på produkter, som er lavet af beton, kork og genbrugstræ.

For Jeanette Omann handler det om at sælge produkter med identitet.

- Jeg tror ikke, man køber ting mere. Man køber en oplevelse. Det er også grunden til, der er så meget costummade i branchen. Folk vil gerne have noget, der er unikt, siger hun.

- Jeg bliver bare nødt til at have nogle produkter, som kan laves igen og igen. Jeg kan eksempelvis ikke bruge en Bjarke Ingels her i virksomheden. Han laver fuldstændigt geniale ting, men han laver dem jo kun en gang. Det er forskellen, siger hun.

I skole hos IBM

Jeanette Omann er født ind i branchen, da man i hendes familie har lavet møbler i generationer.

- Jeg har siddet som femårig og tegnet reolsystemer på lyserødt milimeterpapir, så jeg er i den grad miljøskadet, siger hun.

Den lange tid i møbelbranchen har givet hende nogle evner, som er svære at opdrive andre steder.

- Jeg kan kigge på en arkitekts tegning og rette nogle ting for at gøre et produkt salgbart. Jeg kan se nogle ting på det kommercielle plan, som en arkitekt ikke kan. Det er den kobling, jeg kan, siger hun.

Selvom det stod klart i både måne og stjerner, at Jeanette Omann skulle blive en del af møbelbranchen, var det ikke den vej, hun startede med at vælge. Efter at have taget en HA på universitet i Odense, tog hun en Cand. Merc. på Handelshøjskolen i København.

Under sin uddannelse på Handelshøjskolen blev hun ansat som studentermedhjælper hos IBM i Lyngby. Et firma, som hun skulle ende med at gøre karriere i i 15 år. Egentlig havde hun aldrig forestillet sig, at hun skulle forlade IBM.

- Det var en stor sandkasse og en legeplads med en fremadstormende kultur. Hos IBM var holdningen, at man kun kom fremad med medarbejderne. Derfor skulle medarbejderne også skifte funktion hvert andet eller tredje år. På den måde undgik man, at arbejdet blev ren rutine, og man tvang medarbejderne til at tænke ud af boksen, fortæller hun begejstret og fortsætter:

- Det var en fantastisk læreplads. Det er livets skole. Jeg lærte om rationaler, fornuft, vedholdenhed, rettidig omhu og ordentlighed, lyder det mens blikket bliver fjernt og næsten drømmende.

Hun lægger ikke skjul på, at hun skylder IBM meget, og hun er sikker på, hun ikke var blevet den leder, hun er i dag, hvis hun ikke havde været hos IBM.

- Det er stedet, hvor jeg har fået værktøjskassen i orden. Jeg har været sammen med de dygtigste mennesker, man kan forestille sig, og det har givet mig så meget selvtillid og tro på egne evner, at jeg aldrig stiller spørgsmålstegn ved min egen mening, siger hun.

I perioden hos IBM havde Jeanette Omann svært ved at se sig selv bestride stillinger i andre virksomheder. Derfor vidste hun også, hvad der kunne få hende væk fra IBM.

- Jeg ville kun forlade IBM for at blive selvstændig. Men det skulle være noget, mit hjerte bankede for, ellers ville jeg ikke kunne mærke passionen, og så ville jeg ikke bringe mit bedste, siger hun.

Derfor var det heller ikke overraskende, at det var møbelbranchen, der vandt.

- Jeg blev ringet op af en bekendt, som sagde, at jeg skulle se det her sted. Ejerne var ved at forberede et generationsskifte, men de havde ingen børn. Jeg ringede herop en onsdag og lørdagen efter besøgte jeg virksomheden. Jeg trådte ind i det her hus, og jeg tænkte bare wow. Her var så meget nerve, og jeg var ramt med det samme. Jeg ringede til min mand. Han kom og så det weekenden efter, og en måned senere var alt underskrevet, husker hun og erkender, at det hele gik en anelse hurtigt.

- Det gik rasende hurtigt lige pludselig. Men jeg kan godt mærke, om der er noget i tingene. Jeg smager meget på tingene, og kan hurtigt smage om det smager godt. Det her smagte rigtig godt.

En travl familie

I folkemunde bliver Jeanette Omann nok oftest omtalt som ham der borgmesterens kone. Når man som ægtepar har så tidskrævende job, som Jeanette og Claus Omann har, kræver det noget ganske særligt at få alting til at køre.

- Det handler om at have aftalerne på plads fra dag et. Der skal simpelthen være helt rene linjer. Vi har en helt klar opdeling, hvor det er mig, der laver mad og gør rent. Det ville simpelthen ikke være rimeligt, hvis Claus skulle det, da det er ham, der er hjemme i færrest timer, siger hun.

Parrets to døtre må også fra tid til anden se langt efter deres forældre. Jeanette Omann har dog nogle privilegier, som hendes mand ikke har.

- Som virksomhedsejer kan jeg nemmere flexe lidt. Jeg kan godt hente en af pigerne, hvis hun har misset bussen. Det kan Claus ikke gøre, fortæller hun.

Jeanette Omann er godt klar over, at forældrenes mange timer på arbejde koster noget hos børnene. Til gengæld mener hun, at de får noget andet.

- Vi er gode til at tage ud at rejse sammen. Claus kan ikke slappe af herhjemme, for han er jo på arbejde fra det øjeblik, han slår øjnene op. Derfor prioriterer vi meget at tage udenlands med pigerne. I efterårsferien var vi eksempelvis i New York på en fantastisk ferie, siger hun.

Hun mener også, at hendes og hendes mands livsstil har givet deres døtre nogle værdier, som de kan bruge senere i livet.

- Der er ingen tvivl om, at børn ofte bliver som deres forældre. Og jeg kan da se meget af den dedikation og det drive, Claus og jeg har, i vores børn. Det er nok også noget, der gennemsyrer hele vores familie. Vi er en meget aktiv familie, lyder det fra den randrusianske virksomhedsejer.

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til?

- Jeg vil gerne sende den videre til Pia Højlund Juul fra BDO, da hun også er en leder med et stort drive, og hende vil jeg gerne høre lidt om.

Pia Højlund Juul er meget beæret over at blive spurgt, men hun har efter aftale med Jeanette Omann valgt at give stafetten videre til BDO-kollegaen Morten Kristiansen Veng, da Pia Højlund Juul føler, hun har været meget profileret i forhold til andre i virksomheden, og gerne vil give en anden fra ledergruppen muligheden for at fortælle om sig selv.