Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lidt over halvdelen af halvdelen bag nye overenskomster

Journalisterne var klar, da arbejdsmarkedets parter trådte frem og offentliggjorde resultatet af afstemningen om de nye overenskomster. Foto: Jens Astrup/Scanpix

Lidt over halvdelen af halvdelen bag nye overenskomster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historisk mange lønmodtagere deltog denne gang i afstemningerne om nye overenskomster. Halvdelen af de stemmeberettigede deltog og af dem sagde lidt over halvdelen ja.

Overenskomst: Stemmeprocenten på 51,3 er den højeste ved urafstemninger om overenskomster på det danske arbejdsmarked siden 1973. Det kalder eksperter markant. Mens et ja flertal på 57,2 procent betegnes som smalt.

- Fagforeningerne har oprustet markant i forhold til at gøre opmærksom på afstemningen, og man kan stemme digitalt. Der har også været en lidt stærkere nej-kampagne, og vi ved, at jo højere nej-procent, jo højere stemmeprocent er der, siger arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen fra Københavns Universitet.

 

I den største fagforening, 3F, var stemningen omvendt. Her sagde 54.825 nej og 36.635 ja. Også her stemte omtrent halvdelen af alle medlemmer.

Der var også nej-flertal i Jernbaneforbundet, NNF og Malerforbundet.

Tre ting vi vil huske fra overenskomsterne 2017
Det sagde de ja til
Stemmeprocent på 51,3 procent, det højeste siden 1973.Ja-flertal på 57,2 procent af de afgivne stemmer.

Tre-årig overenskomst frem til 1. marts 2020.

Syv procent lønstigning over de næste tre år.

Fuld løn i 13 uger under forældreorlov.

To børneomsorgsdage og øget frihed ved barns sygdom.

Fire procent af lønnen kan byttes til fridage eller pension.

Seniorer kan købe sig til 32 senior fridage.

Arbejdsgiveren kan kræve, at lønmodtagerne arbejder en time ekstra om dagen ved travlhed, og overarbejdet skal afspadseres inden for et år.

Glæde over mange stemmer

Det var forligsmand Ole Hasselgaard, der torsdag ved middagstid offentliggjorde resultatet af afstemningerne, og han hæftede sig først og fremmest ved de mange stemmer:

- Det er en historisk høj stemmeprocent, og den viser en vigtig opbakning til den danske model, lød det fra forligsmanden.

Både LO-formand Lizette Risgaard og hendes modpart i Dansk Arbejdsgiverforening, direktør Jacob Holbraad, er begejstrede over den store deltagelse.

- Det viser, at medlemmerne har et stort engagement i deres overenskomst, og at de bakker op om resultatet, siger Lizette Risgaard.

LO-formanden hæfter sig ved, at overenskomsterne foruden lønstigninger også indeholder forbedringer for børnefamilier og seniormedarbejdere.

Hun har dog også noteret sig, at der har været stor kritik af arbejdsgivernes mulighed for at varsle overarbejde på op imod en time om dagen.

- Der er ikke nogen tvivl om, at der helt naturligt er stor opmærksomhed, når man ændrer på noget, specielt når vi taler om arbejdstid. Den bekymring skal vi tage alvorligt, siger hun.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening glæder man sig over, at man nu for alvor kan planlægge for de kommende tre år, som overenskomsterne gælder. Og at man med de nye overenskomster har sikret begge sider af forhandlingsbordet bedre vilkår fremover.

- Vi øger fleksibiliteten for virksomhederne. Vi styrker efteruddannelsen, så den svarer til behovet på fremtidens arbejdsmarked. Og vi tilgodeser familierne, så de bedre kan få hverdagen til at hænge sammen, siger Jacob Holbraad.

Indholdet er fleksibelt

Forhandlernes på industriens område kom vanen tro først og lagde dermed linjen for de andre aftaleområder. Industriens forlig indeholdt højere satsstigninger end under kriseoverenskomsterne, parterne har indført et tredje spor for uddannelse, aftalt uddannelse. og så fik arbejdsgiverne mulighed for at varsle systematisk overarbejde, der maksimalt må udgøre fem timer per uge.

I en analyse af forløbet skriver forskere fra Forskningscenter for arbejdsmarkeds og organisationsstudier ved Københavns Universitet blandt andet, at det er et markant træk ved dette års aftalefornyelse, at lønmodtagersiden har arbejdet for at gøre overenskomsten mere fleksibel. Hermed er der lagt et nyt perspektiv for overenskomsterne, som kan kaldes for en form for centraliseret individualisering, hvor parterne forhandler midler hjem centralt, men hvor brugen af midlerne er individualiseret.

Lønmodtagerne kan nu købe sig til ekstra børneomsorgsdage, ekstra betalt fritid, ekstra pensionsindbetaling og seniorfridage.