Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Barndom i Hadsten fyldt med frihed

Sørine Gotfredsen fylder 50 år 7. juli. Foto: Scanpix/Asger Ladefoged.

Barndom i Hadsten fyldt med frihed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sørine Gotfredsen, der er opvokset i Hadsten, fylder 50 år. Barndommen i og omkring Hadsten har sat sine tydelige spor hos den samfundsdebatterende præst.

Fredag 7. juli fylder præst, forfatter og samfundsdebattør Sørine Gotfredsen, født Ellen Vibeke Gotfredsen, 50 år. Hun mindes opvæksten i Hadsten som god og fredfyldt. I 1970 flyttede hun, tre søskende og forældrene ind i et stort, gult hus ved Hammelvej. Hun beskriver det selv som en eskapistisk Emil fra Lønneberg-tid.

- Jeg husker tiden som indkredset af frihed. Det var ligesom et fredfyldt og endimensionelt rum. Der var kun det univers, vi nu var i. Det var ikke den dobbeltvirkelighed, som der er i dag. Vi var forskånet for indgreb udefra fra tv, internet og det digitale univers, som børn lever i nu, fortæller Sørine Gotfredsen, som i dag bor i København, hvor hun er præst i Jesuskirken.

Hun gik på Østervangsskolen i Hadsten og siden det, som dengang hed Hadsten Amtsgymnasium, nu Favrskov Gymnasium. Efter gymnasiet var hendes helt store drøm at blive skuespiller. Derfor tog hun timer hos Marianne Flohr i Aarhus. Imens startede hun på teologistudiet på Aarhus Universitet.

- Teologi var det sekundære. Jeg ville være skuespiller. Men efter to år måtte jeg droppe ud af studiet. Jeg var umoden og ikke klar til græsk og hebraisk. Jeg dumpede eksamener, fordi jeg havde et overdimensioneret ego, og jeg var derfor ikke flittig nok, siger Gotfredsen.

Skuespillerdrømmen gled også ud i sandet, men Sørine Gotfredsen blev i stedet optaget på journalisthøjskolen, hvor hun blev uddannet fra i 1993. Herefter tog hun på universitetet i Brighton og fik en master i mediestudier, og efter det fulgte job på Det Fri Aktuelt i København. Men hvordan hænger journalistik og teologi så sammen, vil mange måske spørge.

Jeg er meget konservativ i min sjæl. Jeg er sat i den forkerte tidsalder. Jeg skulle have levet tidligere. Jeg er ude af pagt med tiden, vi lever i.  Jeg har rødder i en anden tid før biler, fly, tv og telefoner. Der er mange ting, som i min opfattelse kalder på at blive kommenteret og diskuteret. Det er min personlighed.
Sørine Gotfredsen, præst og debattør
Sørine Gotfredsen
Sørine Gotfredsen er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus, og hun er uddannet teolog fra Københavns Universitet.Sørine Gotfredsen arbejdede på Det Fri Aktuelt, indtil avisen lukkede, primært som sportsjournalist. Senere arbejdede hun for Ekstra Bladet.

Siden marts 2002 har hun været jævnlig skribent i Kristeligt Dagblad, og i en periode var hun også avisens radio- og tv-anmelder.

Siden 1. februar 2009 har hun været sognepræst ved Jesuskirken i Valby. Tidligere har hun været præstevikar ved Mariendals Kirke, Sankt Lukas Kirke og Frederiksberg Slotskirke.

Ud af en talende familie

For Sørine Gotfredsen er der fin sammenhæng i de to fag. Interessen for religion kommer ifølge Sørine Gotfredsen ikke fra opvæksten. Hendes egen familie var kulturkristne. Interessen for teologistudiet blev dog hængende, og Sørine Gotfredsen startede forfra på teologi på Københavns Universitet. Et studie hun afsluttede i 2004.

- Jeg har altid været optaget af de store spørgsmål. Især præsten Litten Hjort i Hadsten var jeg glad for, og jeg begyndte at gå i kirke som 13-14-årig. Jeg var draget af rummet, budskabet, alvoren og den kristne meddelelse til os. Jeg er begejstret for ord, det at skrive og erkende gennem sprog. Mennesket kan i høj grad kun gribe til sprog og ord, så på den måde hænger journalistik og teologi sammen.

Det er også i opvæksten, at interessen for at diskutere, debattere og fortælle blev dannet. Sørine Gotfredsen kommer nemlig fra en meget talende familie.

- Vi har altid diskuteret meget og talt meget. Jeg har lært at tage stilling og analysere min egen tid og samfund. Jeg har levet en fri barndom, hvor jeg kunne følge min egen vej og blive inspireret til at danne holdning og mene det. Det er ligegyldigt, hvad omverdenen siger. Jeg er vel nok et anti-flokdyr, siger Gotfredsen.

Sørine Gotfredsens far, som stadig lever og i dag bor i København, er uddannet økonom og arbejdede hele sin karriere på Aarhus Universitet, hvor moderen også var tilknyttet som kunsthistoriker.

En diskuterende personlighed

Med forældrenes arbejdsplads i Aarhus og senere studieliv i den jyske hovedstad er det naturligt nok, at Aarhus har fyldt meget hos Sørine Gotfredsen. Det gør byen stadigvæk, og hun beskriver den også som der, hvor hendes hjerte ligger. Men især karrieren gjorde, at det var i København, hun endte med at slå sig ned.

Mange kender nok Sørine Gotfredsen som samfundsdebattør. En rolle, som hun føler sig forpligtet til.

- Det giver mig en lille, forfængelig fornemmelse af nytte. Der er noget tilfredsstillende ved at gøre det, jeg er god til. Jeg har et håb om som præst og menneske, at man gør nytte. Jeg mener, at man er forpligtet til at bidrage med det, man er god til. Jeg skal tænke over, hvad min opgave er. Andre skal have noget ud af det, jeg mener, siger Gotfredsen og tilføjer:

- Jeg er meget konservativ i min sjæl. Jeg er sat i den forkerte tidsalder. Jeg skulle have levet tidligere, for jeg er ude af pagt med tiden, vi lever i.  Jeg har rødder i en anden tid før biler, fly, tv og telefoner. Der er mange ting, som i min opfattelse kalder på at blive kommenteret og diskuteret. Det er min personlighed.

50 år er voldsomt

Den runde dag skal fejres med en fest for venner og familie. Helt som alle andre ville gøre det. Men derfor er det alligevel noget særligt at fylde 50 år, også for Sørine Gotfredsen.

- Det er voldsomt, at jeg er 50 år. Det er svært at se sig selv i lyset af tiden, der går. Det er værdifuldt og ærefuldt at leve så længe. Der er en rar følelse ved at vide, at jeg har klaret det meget godt i de år.

Og nu vi er ved navnet, så er der en god forklaring på, hvorfor hun skiftede navn fra Ellen Vibeke til Sørine. Men der skal vi også lige tilbage i tiden.

-  Min storebror hedder Søren, og da mine forældre ventede mig, sagde de, at der kom en lille Sørine. Så jeg er døbt Ellen Vibeke, men i praksis blev jeg kaldt for Sørine af familie og venner. Mange vidste ikke, at jeg hed noget andet, og det er upraktisk at hedde noget, som ingen kender, så derfor skiftede jeg, siger Sørine Gotfredsen.