»Det er godt nok et lille klasseværelse«. 12-årige Rasmus er temmelig overrasket over, at landsbyskolen fra Hinge ved Silkeborg ikke er større. Men dengang i 1823 var det småt med fokus på indeklima og klassekvotienter; mest af alt gjaldt det om at få lært mest muligt, inden husmands børnene skulle ud at tjene.
Lillebror Magnus på ti gemmer sin mobiltelefon væk og finder sig en bænkeplads ved pulten, hvor der ligger en pen og en sten til at spidse skriveredskabet på. Mor er folkeskolelærer af profession og tager derfor scenevant plads ved katederet. Scenen er sat på frilandsmuseet Hjerl Hede , der fortæller historien om livet på landet for omkring 200 år siden. Det var dengang, hvor tanken om at blive undervist af en kvindelig lærer var lige så utænkelig som at kunne flyve til månen i en raket.
I 1834 boede lærer Skouborg, hans hustru og to døtre i Hinge Skole, der også havde tilknyttet et lille jordlod, som læreren kunne udnytte som en del af hans løn.
Mange skolelærere havde ord for at lægge større vægt på afgrøderne end på undervisningen, der blev bestemt ved lov i 1814: alle danske børn skulle gå i skole fra det fyldte syvende år til konfirmationen. Videre hed det, at alle børn skulle have under to kilometer til skole, og forældrene fik en bøde, hvis børnene udeblev.
Danmarks ældste bondegård
Vi lukker døren til Hinge Skole for at kigge nærmere på det idylliske museumslandskab, der daterer sig tilbage til 1930, da direktør Hans Peter Hjerl Hansen flyttede Danmarks ældste bondegård, Vinkelgården, til dette jyske hedeområde, han havde opkøbt 20 år tidligere.
Dermed lagde han grunden til det, der i dag er Hjerl Hede, hvor den danske museumsverdens første levendegørelse blev afholdt i 1932.
Under temaet »En dag for 100 år siden« fik H. P. Hjerl Hansen ældre, lokale borgere til at klæde sig i gammeldags gevandter og demonstrere landlige arbejdsmetoder inden for håndværk og daglige gøremål, der var på vej til at forsvinde.
Håbet var, at der ville komme 5000 besøgende, men der kom det dobbelte -til stor glæde for skaberen, der dog også udtrykte en vis bekymring: »Alle disse gamle arbejder kan ikke ret længe kaldes frem til udførelse, fordi de gamle, som endnu kan ud føre dem, snart går på gravens rand, og derfor må vi med vemod sige: Denne gang og måske endnu en gang og så aldrig mere.« Hans Peter Hjerl Hansen var en fremsynet mand, men lige på det punkt fik han ikke ret, for den dag i dag er levendegørelsen fortsat et vigtigt element på Hjerl Hede i sommerferiesæsonen og i tiden op til jul.
»Dér gad jeg godt være her,« udbryder Rasmus , der dog alligevel får et fint indblik i, hvordan livet gik sin gang i en svunden tid.
Købmandsbutik fra Horsens
Vi går ned til købmands huset, der oprindeligt blev opført i begyndelsen af 1800-tallet i Svinsager ved Horsens, hvor datidens håndværkere sværgede til traditionelt, østjysk bindingsværk, sprossevinduer og tækkestrå på taget.
Magnus ærgrer sig over, at købmandsbutikken er lukket, så han ikke har mulighed for at købe en pose bolcher. Men en isvaffel kan vi få -oppe på Skyttegården, der er indrettet med restaurant og cafeteria.
Gården blev bygget i 1800-tallet i Gjerrild tæt på godset Sostrup på Djursland som bolig for skovfogeden, der formodentlig også fungerede som godsets skytte med ansvar for vildtplejen og leverancer af vildt til godsets køkken. På sådan en solskinsdag i maj tager vi pænt til takke med to kugler og guf.
Ællinger i gadekærret
I det letbølgende landskab skridter vi af sted mod stubmøllen, der helt tilbage i 1778 blev opført i Store Heddinge for godt 100 år senere at blive flyttet til Frøslev.
Sammen med Vinkelgården blev den smukke møllebygning i starten af 1930’ erne fragtet her ud på den midtjyske hede som endnu en brik i Hjerl Hansens ambitiøse puslespil.
På vores videre rundtur blandt stedets mere end 50 forskellige bygninger møder vi en ansat, der foreslår os at slå et slag ned forbi gadekærret, hvor et kuld ællinger så dagens lys for et halvt døgns tid siden. Sådan går livet sin gang -også på et museum, når det som her ligger ude i den skønne, frie natur.
Rasmus og Magnus er enige om, at det nok ville være lidt sjovere, hvis der var gang i nogle flere aktiviteter -så måske vi vender tilbage, når levendegørelsen begynder i slutningen af juni.
PRAKTISK INFORMATION
Læs mere på www.hjerlhede.dk.









































seneste kommentarer