Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


De passer samfundet, mens du holder juleaften

Bent Hjuler Schmidt, 63 år. Togfører i DSB med udgangspunkt i Fredericia. Bor i Vejle. Har kone, tre voksne børn og fem børnebørn. Foto: Peter Leth-Larsen

De passer samfundet, mens du holder juleaften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når vi slår mave efter den fede julemad og lader op til at danse om træet, er det som om verden uden for står stille.Det gør den ikke. Togene kører, ambulancerne rykker ud, de kriminelle bliver overvåget og nogle tager sig rent faktisk af de bo

Ambulanceredderen

Jacob Grumsen, 42 år. Ambulanceredder i Ambulance Syd på stationen i Esbjerg. Bor også i Esbjerg. I fast parforhold med en søn og to lånedøtre.

- Jeg har været ambulanceredder i Esbjerg, siden jeg startede som elev i 2002. Ni år har jeg været på arbejde juleaften, og det skal jeg igen i år. jeg møder klokken 7:30, og så får jeg fri 24 timer efter.

- De fleste af os har holdt juleaften den 23., det har vi i hvert fald hjemme ved os med hele familien og alle børnene. Det er egentlig meget praktisk, når man er en sammenbragt familie. Så giver det sig selv, at børnene skal være med deres andre forældre selve juleaften. Jeg gemmer dog en enkelt julegave, som jeg åbner på stationen selv juleaften.

- Hvis vi er heldige og der ikke er nogle, der skal rykke ud, kommer vi til at være 10-12 mand på stationen, der skal spise julemad sammen. Vi bestiller maden udefra, så kommer den i en kasse, og så varmer vi den op. Jeg får fornøjelsen af at spise julemad to aftener i træk. Det kan jeg godt lide. Rødvinen holder vi os dog fra. Vi drikker sodavand.

- Ofte er der mere stille rent arbejdsmæssigt juleaften end på en almindelig hverdagsaften, men der kan godt opstå noget omkring juletrafikken, når alle skal af sted, og når folk sidder og spiser aftensmaden. Det kan være lige fra hjertestop, over flæskesvær eller kød, der sidder galt i halsen og kan blokere luftvejene, til mennesker, der ikke er vant til at spise fed mad, så de får det dårligt. Jeg har prøvet at skulle rykke ud, lige når vi har sat os til bords. Så må vi varme maden op en gang til, når vi kommer tilbage. Det bliver den ikke bedre af.

- I løbet af dagen er der også folk på sygehusene, der skal køres hjem om eftermiddagen og tilbage igen om aftenen. Der får vi lidt julehygge, når vi kommer frem, hvor folk tit byder på julechokolade og snoller.

- På selve dagen spiser vi morgenmad sammen klokken ni, og vi spiser også en julefrokost. Klokken 16 ser vi Disneys juleshow med Jesper Fårekylling. Det er en tradition. Om aftenen plejer der at komme en julefilm - "Alene Hjemme" eller noget lignende. TV'et kører hele tiden i baggrunden.

- Vi skal have det bedste ud aftenen, når vi er tvunget væk fra familien, men det sjove er, at os der kører fast sammen, nærmest ser mere til hinanden end til vores familier, så det er på mange måder vores anden familie, vi holder jul sammen med. Det er dog ikke sådan, at jeg ligefrem savner kollegerne, når jeg ikke holder jul på arbejdet.

Årets julehandel vækker glæde

Togføreren

Bent Hjuler Schmidt, 63 år.Togfører i DSB med udgangspunkt i Fredericia. Bor i Vejle. Har kone, tre voksne børn og fem børnebørn.

- Jeg står på klokken 12.30 i Fredericia juleaftensdag, og så får jeg fri ved 20.30-tiden, så den går hen og bliver halv ti, inden jeg kan være ved vores datter, der bor ved Skanderborg. Det bliver noget med opvarmet mad, fordi så længe kan børnebørnene jo ikke vente. Men jeg når sikkert frem lige inden, gaverne skal pakkes op.

- Det er sjette gang, jeg er på arbejde juleaften. Det er ikke så slemt, når man har prøvet det nogle gange. Og det er jo også det første, vi får at vide, når vi søger ansættelse, at vi skal være forberedt på blandt andet at arbejde juleaften.

- Der er en god stemning i togene sådan en dag. Alle er glade. Det kan man roligt sige. Nogle dækker op på bordene med juledug og lidt spiseligt. Nogle hænger også pynt på vinduerne og har en julestjerne med. Før havde de også stearinlys, men det må man jo ikke mere. Så har de sådan nogle fyrfadslys med batterier. Det er rigtigt hyggeligt. Så får man lige en småkage her og lidt slik der. Man må ellers ikke tage imod noget fra passagererne, men mon ikke det nok går alligevel? Børnene er tit klædt ud som små nissemænd. Det er helt sjovt.

- Jeg synes ikke, der er så meget stress på. Der kan være mange folk, men når de er glade og tilfredse, er det største problem at få plads til alle deres pakker. Men de fleste tager af sted i god tid.

- Der er ingen toge, der holder stille, fordi det er juleaften. Der bliver kørt efter den helt normale køreplan.

- Førhen var jeg lidt ked af at skulle af sted den 24., men nu er det bare sådan, det er. Familien syntes også, det var underligt, at jeg skulle være væk, men de har også vænnet sig til det.

- Når det bliver mørkt, man kan se julelysene udenfor, mens vi kører. Så tænker jeg på familien, og om de er gået i gang med deres julehalløj. Jeg kan dog ikke se ind i nogle huse. Der er så få, der ligger langs banen nu, og vi kører også mellem 160 og 180 kilometer i timen, så man kan slet ikke nå at kigge ind.

- Den 25. skal jeg på arbejde igen klokken 9.19. Der er folk stadig i godt humør, men de fleste begynder først at rejse ved middagstid. De vil jo gerne lige vågne op og snakke lidt med deres familier, hvor de nu er. I toget sidder børnene tit og leger med deres gaver. Så sætter de deres nye Brio-togbaner op. Dem kravler jeg gerne udenom.

Fængselsbetjenten

Anders Talbro , 48 år. Har arbejdet som fængselsbetjent i 12 år - alle årene på Nyborg Statsfængsel. Er fraskilt og far til tre store børn.

-Jeg har faktisk haft vagt juleaften de fleste år. 8-9 gange vil jeg tro. Jeg er skilt, og min ekskone er rigtig glad for julen, så hun får som regel lov at holde juleaften med børnene. Jeg har faktisk slet ikke noget imod at være her, jeg er måske lidt af en "nåssåer" (figur fra "The Julekalender", red.). I år møder jeg 8-23 både juleaften og juledag.

-Jeg sørger for at lave noget julehygge med børnene en anden dag, men det bliver ikke noget med at lave en juleaften med det hele. Der er kun én juleaften, og der skal ikke gå inflation i det. Det er mere noget med hygge, pakkeleg og den slags. I år bliver det først den 28. december.

-På mit afsnit er der både en åben afdeling, hvor de selv må købe ind og lave mad, og en isolationsafdeling med indsatte, der typisk holder jul i deres celler. Med mindre, de har fået lov at holde jul med fængselspræsten nogle timer. Han plejer altid at være her juleaften, og han laver selv flæskesteg. De isolationsfanger, der bliver i cellerne, får and med det hele og risalamande til dessert. Men ingen mandelgave. Maden bliver leveret færdig fra fængslet i Sdr. Omme, så vi bare skal varme den op i ovnen.

-I den åbne afdeling må de selv købe ind og lave julemaden. De går jo meget op i, hvad de får den aften, og det skal smage helt rigtigt. Nogle år er der nogen, som er rigtig skrappe til at lave mad, og andre gange skal de have nogle råd af en kvindelig fængselsbetjent. Jeg er spændt på, om de kan blive enige om, hvad de skal spise, for der er både danske og muslimske indsatte, så det er sikkert ikke alle, der vil have flæskesteg. Måske laver nogen gris og andre and, det ved jeg ikke.

-De indsatte har tit fået nogle gaver hjemmefra, som de pakker op. Men de skal være her en uges tid før jul, så de kan nå at blive scannet, så vi er sikre på, at der ikke bliver smuglet noget ind den vej. Når de indsattes børn kommer på besøg i julen, får de som regel en lille gave, som vi har fået sponseret af for eksempel Lego.

-Vi ansatte spiser for os selv, og vi får leveret lækker julemand med and og det hele fra et forsamlingshus i nærheden. Det plejer at være rigtig hyggeligt. Uden at vi har aftalt det med de indsatte, er det som om, vi har en aftale med om, at de ikke generer os og laver ballade, og vi generer ikke dem. Den aften er noget særligt, og jeg har faktisk ikke oplevet konflikt juleaften i de 8-9 år, jeg har været her.

Institutionspædagogen

Conny Pedersen Vase, 53 år.Arbejder som socialpædagog og miljøterapeut på Lunden i Brabrand. Bor i Bjerringbro. Har ingen børn og er ikke i fast forhold.

- På Lunden bor der i øjeblikket seks psykisk syge unge, men juleaften er der kun to. Og det er kun mig, der skal være der som ansat. Min vagt går fra klokken 14 til klokken 23, men jeg kommer til at trække den lidt for at afslutte aftenen på en god måde. De skal ikke opleve, at jeg bare farer ud af døren, fordi nu har jeg fri.

- Jeg var her også sidste juleaften, og i år har jeg byttet mig til vagten, så min kollega kan holde jul med familien. Ellers skulle jeg have holdt jul sammen med min søster og hendes børn eller med min mor på plejehjemmet.

- Juleaften er ikke den vigtigste aften for mig. Alt det der gaveræs er ikke lige mig, og ofte er det også meget stift og traditionsbundet det hele. Alle vil bare have det, som de plejer. Det ræs har jeg ikke lyst til at være en del af. Jeg vil hellere have fri nytårsaften. Jeg har det fint med, at jeg skal på arbejde juleaften. Jeg er helt pjattet med mit arbejde.

- Af de to piger, jeg skal holde juleaften med, er den ene vegetar, den anden veganer. Den ene har talt om, at man kan få noget, der minder om and. Det skal vi lige have fundet ud af. Vi skal hjælpes ad med at lave maden, men jeg skal have and. Jeg skal ikke have kødløs jul, det kan jeg godt sige dig. Men det bliver bare et andebryst, det er lidt fjollet at stege en hel and til en person.

- Sidste juleaften på Lunden var rigtig hyggelig. Vi aftaler, om vi skal have pænt tøj på, eller det bare skal være joggingtøj og strømpesokker. Det bliver nok det sidste igen i år. Det skal være på deres præmisser. Julen kan godt være vanskelig for de unge mennesker på Lunden, det kan være svært at overskue at komme hjem til familien. Skal man være hos mor eller far f.eks. Så er det nemmere at blive. Men jeg synes ikke, det er synd for dem, at de skal fejre julen på Lunden. Det er godt for dem, at der er et sted, hvor de kan være i nogle trygge rammer.

- Jeg synes, det er godt, at folk får at vide, at nogle arbejder juleaften. Det er ikke alle, der har valgt det selv, som jeg har. Nogle er nødt til det. Det er nemt at sidde hjemme juleaften og tænke på, hvor godt man har det, og hvor meget man hygger sig. Det er ikke alle, der har den mulighed.