Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Det kan vi lære af Schweiz: Tag magten fra København og giv den til folket

Alex Ahrendtsen, kultur- og undervisningsordfører i Dansk Folkeparti, er netop vendt hjem fra et studieophold i Schweiz med ideer til, hvordan det politiske system herhjemme kan ændres. Arkivfoto: Jørgen Hansen

Det kan vi lære af Schweiz: Tag magten fra København og giv den til folket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folket skal høres langt mere, og magten skal fjernes fra København og fordeles ud i landet.DF's Alex Ahrendtsen har studeret det politiske system i Schweiz og leger nu med at nu omkalfatre det danske.

Det skal vi ikke lære af Schweiz
Selv om Alex Ahrendtsen er stærkt inspireret af Schweiz, er der også ting i landet, som han mener, at vi ikke skal tage til os. 

1. Bilkulturen

- De har ingen cykelstier. De maler bare nogle gule striber på vejen, der kan gå hen over afkørsler fra motorvejene. Det er helt galt. Der kan de lære noget af os. Men det er selvfølgelig, fordi de ikke cykler meget. De elsker deres biler. Derfor er vejene også tæt pakkede.

 

2. Masseindvandringen

- Den enorme indvandring i Schweiz er et problem. De har 25 procent udlændinge - langt de fleste fra Tyskland, Italien, Frankrig, Portugal, Spanien og eks-Jugoslavien. De fleste af dem arbejder, men det skaber udfordringer, fordi der ikke er så meget plads. Landet er på størrelse med Danmark, men en tredjedel er ubeboeligt på grund af alperne, og der bor otte millioner. Det viser, at erhvervslivet i Schweiz har for meget at skulle have sagt. Herhjemme giver indvandring kulturelle problemer, men i Schweiz handler problemet om mangel på plads.
Jeg har fået ro og tid til at tænke over, hvordan Danmark er indrettet, og hvordan det kan ændresAlex Ahrendtsen (DF)

To dage før jul kom Alex Ahrendtsen, Dansk Folkepartis kultur- og undervisningsordfører, hjem til sit hus på kanten af Vollsmose i Odense med hovedet fuld af tanker om, hvordan folket kan komme til at spille en langt større rolle i demokratiet, og hvordan magten i samfundet kan vendes fundamentalt på hovedet, så den ikke er noget, der bliver stukket ud fra centrale institutioner i København, men bliver reelt udøvet i provinserne.

Inspirationen har han med hjem fra Schweiz. I de sidste tre måneder af 2016 tog han uddannelsesorlov fra Folketinget uden sit vederlag og finansierede selv et ophold i alpelandet fordelt på det fransktalende universitet i Lausanne og det tysktalende i Bern for at studere det politiske system. Ligesom liberalt orienterede politikere mener Alex Ahrendtsen, at Danmark har meget at lære af Schweiz.

- Men de liberale er meget optaget af skatten og pengene i Schweiz. Det er ikke så interessant. Grunden til, at Schweiz er så veldrevet, er systemets borgerperspektiv og folkeafstemningerne, siger Alex Ahrendtsen.

Han har taget tre konkrete ting med hjem fra Schweiz, han gerne vil have lov at tænke højt om. Han understreger, at der ikke er tale om politiske forslag fra Dansk Folkeparti, men tanker som han først vil dele her med læserne af avisen Danmark, så vil han fremlægge det for Dansk Folkepartis gruppe, og derefter kan man se på, om der skal arbejdes for konkret gennemførelse af hans ideer.

Han vil indføre folkeafstemninger i kommunerne. Han vil skrumpe Folketingets magt til et minimum og gøre Danmark til et rigsfællesskab af selvstyrende enheder. Han vil have samlingsregeringer.

Alex Ahrendtsen har set regeringens bestræbelser på at flytte statslige arbejdspladser ud i landet og sagt fint, men batter det egentlig noget?

- Det er stadig centralmagten som den glade giver, der allernådigst tildeler provinserne nogle arbejdspladser. Og vi kan sagtens komme til at se de arbejdspladser blive "effektiviseret" tilbage. Men hvad skal vi så gøre i stedet, spørger han og ser svar i Schweiz.

1. Decentraliser magten for alvor

Schweiz er geografisk lidt mindre end Danmark, men har 2,3 millioner flere indbyggere. Landet er delt op i 26 kantoner med hver deres forfatning - små selvstyrende delstater med parlamenter og lovgivninger.

- Det er kantonerne, der giver staten magten. I Danmark er det omvendt. Her gav kongen magten til Folketinget, som i dag uddelegerer dele af magten til kommunerne og regionerne. Centraliseringen mere og mere voldsom herhjemme. Det ændrer udflytning af statslige arbejdspladser ikke grundlæggende på. Hvis vi virkelig vil decentralisere, skal vi have fat i strukturen, siger Alex Ahrendtsen.

Hans tanker går på at oprette hvad, der svarer til kantoner i Danmark. Og han har fundet et godt, gammelt dansk ord for dem: Sysler. Syssel var betegnelsen for en administrativ enhed i Danmark i 1500-tallet - det er det, der hænger ved i blandt andet betegnelsen Vendsyssel. 12-15 stykker kunne der være i Danmark, er Alex Ahrendtsens udgangspunkt.

- De skal tage udgangspunkt i historiske, geografiske enheder. Bornholm, Fyn, Sønderjylland, Vestjylland osv. Det er ikke vigtigt, at de er lige store geografisk eller befolkningsmæssigt, det vigtige er, at de giver mening for folk. De kan have parlamenter med ansvar for politi, skat, skoler, socialvæsen, sygehuse, miljø, udviklinger, universiteter. Så kan staten tage sig af f.eks. forsvaret, pengepolitikken, udenrigspolitikken.

Det ligner en decideret omkalfatring af det danske samfund, men faktisk er det ikke helt så fremmed, som det lyder, mener Alex Ahrendtsen.

- Vi har allerede noget, der ligner. Færøerne og Grønland fungerer noget af vejen på den måde. Vi ville stadig have rigsfællesskabet, men det ville være et fællesskab, hvor vi alle er lige, og hvor magten er decentral, siger han.

- Det lyder umiddelbart dyrt, hvis vi skal have noget der svarer til 12-15 undervisningsministerier, sundhedsministerier osv.?

- Erfaringen fra Schweiz er, at de kantoner, der er mest decentraliserede, er dem, der er billigst at drive, og hvor væksten er højest. Decentralisering vil give højere opmærksomhed på udgifterne, så de kommer til at falde.

2. Indfør folkeafstemninger i kommunerne

I Schweiz bliver der afholdt folkeafstemninger på nationalt niveau, i kantonerne og i de 2200 kommuner - selv på universiteterne. En fjerdel af verdens folkeafstemninger er blevet afholdt i Schweiz, og alle vigtige love siden 1848 er vedtaget sådan. Alex Ahrendtsens anden ide om, hvordan befolkningen i Danmark ville kunne få mere del i magten, og hvordan politikerne kommer i bedre kontakt med vælgerne, er at finde inspiration i det princip. Først i det små - i landets 98 kommuner.

- Vi kan indføre en lov, der giver borgerne ret til afholdelse af folkeafstemning i en kommune, hvis de kan samle f.eks. 10 procent af de stemmeberettigede i en underskriftsindsamling. Hvis vi starter på nationalt niveau, bliver det aldrig til noget. Det tager tid at få en kultur og en tradition omkring det princip, og hvis vi starter med det nære, hvor det er overskueligt at få indsamlet underskrifterne, er der større chance for, at det kommer i gang.

Alex Ahrendtsen opfattede det som en åbenbaring at opleve Schweiz' system med folkeafstemninger. Han deltog selv i en på universitetet i Lausanne, hvor studenterorganisationen ville melde sig ud af den nationale organisation. En mindretal fik foranstaltet en afstemning, og efter debatter og oplysning blev mindretallet til et flertal. Studenterorganisationen meldte sig alligevel ikke ud af den nationale organisation.

- Jeg stemte for at træde ud. Men det gik op for mig, at folkeafstemninger gør beslutninger synlige for folket. Og så er de er med til at oplyse og uddanne folket. Jeg har set tre undersøgelser af schweiziske vælgeres vidensniveau, og de viser, at tre ud af fire schweiziske vælgere har et godt eller meget godt kendskab til afstemningers indhold, siger Alex Ahrendtsen.

Ud over at sidde i Folketinget, er Alex Ahrendtsen også valgt til byrådet i Odense. Her foreslår han, at borgerne kunne have stemt om en omstridt fornyelse af bymidten, om indførelse af køkkener på alle plejehjem, om etablering af letbane og om skolestrukturen. Og han er ikke bange for, at afstemninger vil få det systembevarende frem i borgerne.

- I Lausanne-området i Schweiz, hvor der er 61 kommuner, har der været fire afstemninger om opførelse af nye høje bygninger. I nogle tilfælde blev det ja, i andre nej. Da de skulle vedtage letbanen og metroen stemte to ud af tre ja, selv om det kostede mange penge og ville betyde bøvl i lang tid i trafikken. Er projektet godt, og kan folk se meningen i det, stemmer de som regel ja. Det er aldrig farligt at vise vælgerne tillid.

Han understreger også, at man helt naturligt vil opleve, at resultatet af afstemninger ikke vil kunne omsættes til politik i forholdet én til én. Han nævner en national afstemning, hvor Dansk Folkepartis pendant Schweizisk Folkeparti fik gennemført, at der skulle stemmes om at stoppe masseindvandring.

- Schweizisk Folkeparti vandt afstemningen, men resultatet blev udvandet i parlamentet, fordi Schweiz er bundet af aftaler med EU. Det ville jeg sagtens kunne leve med, fordi sådan er vilkårene. Et afstemningsresultat kan godt vise sig blot at være en retningspil og en ramme, som politikerne skal agere indenfor.

Muligheden for folkeafstemningerne vil bringe politikere og befolkningen tættere sammen, mener han.

- Politikerne - og forvaltningerne - vil blive tvunget til hele tiden at have borgerne i baghovedet, fordi de til enhver tid skal kunne tage en folkeafstemning. I dag ser vi ofte, at de grimme beslutninger i kommunerne bliver truffet i det første år efter valget. Hvorfor mon det?

- Det spørgsmål skulle man næsten stille til en politiker.

- Ja, vi ved jo alle godt hvorfor.

- Vil man så overhovedet kunne lukke skoler i fremtiden?

- I en proces hvor borgerne på hjemmesider, i debatter og i oplysningsmateriale bliver præsenteret for argumenterne for f.eks. at lukke tre skoler og åbne en ny, kan man godt. I de fleste tilfælde stemmer borgerne faktisk fornuftigt, hvis man giver dem tillid, siger Alex Ahrendtsen.

 

 

3. Lav en samlingsregering

På grund af den udprægede decentrale struktur med størstedel af magten i kantonerne, er der blot syv ministre i den nationale schweiziske regering. De bliver fordelt mellem de etablerede partier efter en fast nøgle i en samlingsregering, hvor ministrene ikke kan afsættes.

- Hvis vi fik noget lignende - det ville selvfølgelig være afhængig af, at vi også fik decentraliseret magten - ville vi undgå, at der pludselig var 23 ministerier, fordi alle partier i regeringen skal have noget, og vi ville undgå, at ministrene konstant bliver skiftet ud, hvilket kun er med til at give embedsværket mere magt. Både Schweiz og Danmark er stærkt præget af konsensuspolitik, og det er godt. Men i Schweiz er konsensus institutionaliseret i samlingsregeringerne, hvor alle de største partier er sikre på deltagelse. I Danmark har vi konsensus på trods af vores system.

Og så har Alex Ahrendtsen også et argument for en dansk samlingsregering, der klinger lige ind i ret nylig problematik i dansk politik.

- På den måde undgår vi også, at små partier truer sig til magten og får uforholdsmæssig stor indflydelse, siger han.

 

Hvis ideerne grundstøder

Selv om Alex Ahrendtsen er vendt hjem fra Schweiz til dansk politik høj på nye ideer, frygter han ikke, at hans tanker bliver kvast i rutiner og vanetænkning.

- At rive tre måneder ud af kalenderen og fokusere specifikt på et politisk system har været en kæmpegave for mig. Jeg har fået ro og tid til at tænke over, hvordan Danmark er indrettet, og hvordan det kan ændres. Skulle intet af det blive til virkelighed, gør det ikke noget, fordi jeg ser på politik på en anden måde nu. Hvis mit parti ikke synes, det er vejen, vi skal gå, er det helt fint for mit vedkommende. Jeg har blot lyst til at dele, hvad jeg har fundet ud af. Det synes jeg, at jeg skylder danskerne, og så må vi se, hvor det bærer hen. Jeg maler bevidst med en bred pensel, og for at kunne gøre det, har det krævet et dybdegående arbejde forud. Nu begynder diskussionen.