Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Løkkes opgør med Trump og Tulle


Løkkes opgør med Trump og Tulle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal Lars Løkke have sin politik igennem, skal DF hjælpe. Men han rakte ingen hånd ud i årets nytårsstale

Lars Løkke tog i sin tale også et opgør med sin forgænger, Anders Fogh Rasmussen. Løkke mindede om, hvordan det gik, sidst arbejdsløsheden var i bund, tilbage i 00'erne, hvor der var så få arbejdsløse, at de kunne være i Parken i København.

 

 

Nej, der var ingen sammenhæng mellem, at statsminister Lars Løkke Rasmussen tog afsæt i noget af det mest danske, vi har, Lise Nørgaards "Matador" og dermed også lænede sig op af årets ord, "danskhed", i årets nytårstale og så det faktum, at han har så hårdt brug for Dansk Folkeparti, hvis han vil have sin politik igennem.

For der var ingen udstrakt hånd til det DF. Tværtimod.

Derfor var det da også en bemærkelsesværdig bister Kristian Thulesen Dahl, (DF), som i sin kommentar til nytårstalen bemærkede, at den ikke indeholdt ord om splittelse og manglende sammenhængskraft i det danske samfund på grund af indvandring. En splittelse, der ikke var i Matadors Korsbæk tilbage i 1920'erne og 30'erne. Det faldt heller ikke i DF-formandens smag, at talen var lidt kritisk overfor EU-samarbejdet, som den var.

-Vi kan ikke trylle flygtningestrømme eller terrortruslen væk ved at melde os ud af det europæiske og internationale samarbejde, som skal løse problemerne, sagde Løkke.

Han advarede også mod at bygge mure mod verden - som f.eks. USA's kommende præsident, Donald Trump, vil gøre. Herhjemme taler DF ikke om mure, men har kravet om permanent grænsekontrol som et af deres højest prioriterede områder.

Nej tak, siger Løkke.

-For så ender vi med at lukke os selv inde.

Vissevasse, mener Kristian Thulesen Dahl.

-Der er meget, vi kan gøre selv, som han sagde til TV2 efter Løkkes tale.

Lars Løkkes tale tog udgangspunkt i det regeringsgrundlag, som kun har godt en måned i på bagen. Han annoncerede en del reformer i det kommende år, bl.a. indenfor skoleområdet, hvor der skal gives ekstra midler til skoler, hvor eleverne klarer sig dårligt. Han vil, som annonceret, gå videre af treparts-vejen og forsøge at skabe en efteruddannelsesreform sammen med arbejdsmarkedets parter.

Han vil også fortsætte arbejdet med at flytte statslige arbejdspladser fra København til provinsen og så skal der ske noget på skatteområdet. Dette "noget" er ikke konkret, det er det heller ikke i regeringsgrundlaget, men noget af det, som er konkret, er forslaget om større jobfradrag, så der er flere penge, når en langtidsledig kommer i job.

Lars Løkke tog i sin tale også et opgør med sin forgænger, Anders Fogh Rasmussen. Løkke mindede om, hvordan det gik, sidst arbejdsløsheden var i bund, tilbage i 00'erne, hvor der var så få arbejdsløse, at de kunne være i Parken i København.

Dengang bremsede Fogh ikke op, det gjorde finanskrisen til gengæld, da den brød ud i 2008-2009. Fogh blev NATO-generalsekretær og Løkke kom til magten og svarede krisen igen med både dagpengereform og efterlønsreform.

-Det var nødvendigt, men også barskt - og det skal helst ikke ske igen, sagde Løkke og gentog de ord, han brugte, da han fremlagde den 2025-plan, der aldrig blev vedtaget, men i stedet endte i en udvidet regering.

-Vi skal lave kloge justeringer i rette tid. Så vi undgår store omvæltninger med kort varsel.

Det var her, Lars Løkke Rasmussen kørte fast i slutningen af august. Her, han ikke kunne rokke sig ud af stedet i hverken september, oktober eller det meste af november. Indtil han inviterede LA og K med i regering og ultimative krav blev erstattet af regeringssamarbejde. Og krav om topskattelettelser af ambitioner om topskattelettelser.

Der, hvor uenigheden var i efteråret, er den stadig. Nemlig, når det drejer sig om at finansiere de væksttiltag, statsministeren bebuder. Hans svar dengang var SU-besparelser, en højere pensionsalder og stop for flere flygtninge i danske asylcentre.

Det er stadig Løkkes svar og den med at hæve pensionsalderen er lige så uspiselig for DF, som det var i august, september, oktober og november. Besparelser på SU er de heller ikke lune på, men har flere gange sagt, at hvis pengene bliver brugt på erhvervsskolerne, vil de gerne se på det. Problemet med SU-besparelser er bare, set fra DF's stol, at Socialdemokratiet har sagt blankt nej og det presser DF. I en tid, hvor partiet i forvejen er presset af sagerne om mulig svindel med EU-midler, som netop nu er ved at blive undersøgt af EU's antisvindel-agentur, OLAF.

Selvom Løkke ikke talte om den etniske splittelse, Kristian Thulesen Dahl taler om, var splittelse alligevel et af hovedtemaerne i talen. Nemlig splittelsen mellem de velbjærgede unge, som Løkkes egne børn, der ser verden og globaliseringen som muligheder, de er klar til at kaste sig over. Og så de unge, som føler sig trængt og ser globaliseringen som en udfordring, der kan bremse dem. Det er flere af de unge, Lars Løkke Rasmussen i flere år har arbejdet med i Løkke-fonden.

De to grupper talte statsministeren også om i sin tale på Venstres landsmøde i november, men det hørte de færreste, for da var han i gang med at annoncere ny regering. Derfor tog de to grupper med igen i årets nytårstale - sønnen Bergur og hans studiekammerater, der taler formfuldendt engelsk og drengene fra Løkke-fonden, der har svært ved at læse og skrive. Vinderne og taberne i globaliseringen.

Den gruppe, taber-gruppen, har fået fokus efter briterne først sagde nej til EU, Brexit, og amerikanerne derefter valgte Donald Trump som præsident. Det er absolut ikke hele forklaringen, men en del af det. Den splittelse er også i Danmark, for statsministeren meget nærværende i forskellen mellem hans egen søn og drengene fra hans fond.

-Hvis mange føler, at muligheder er få - og for de få. Så kan nogle fristes til lette løsninger. Som at stoppe udviklingen. Standse den nye teknologi ved grænsen. Det kan man jo ikke, sagde Løkke.

Kristian Thulesen Dahl siger noget andet.