Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Massiv stigning i antallet af flygtninge i job

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og integrationsminister Inger Støjberg (V) på et tidligere besøg på toiletbrætfabrikken Pressalit. Her i samtale med Omar, som er flygtet til Danmark. Fredag mødes de to ministre med ni større danske virksomheder for at drøfte integrationen af flygtninge på det danske arbejdsmarked. Arkivfoto: Mette Mørk

Massiv stigning i antallet af flygtninge i job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tæt på hver tredje flygtning med tre år i Danmark er i regulær beskæftigelse, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet. Kvinderne halter dog voldsomt efter. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) lægger nu op til mere kontante konsekvenser for flygtninge, som ikke viser vilje til at komme i arbejde.

 

Flygtninge: Antallet af flygtninge i rigtig beskæftigelse, det vil sige et regulært job uden offentlig støtte i ryggen, er steget markant inden for de seneste to år, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

I juni 2015 var 12 procent af flygtninge, der på det tidspunkt havde været i landet i tre år, i beskæftigelse. I juni i år var tallet for samme gruppe steget til 29,6 procent.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at den positive udvikling er en kombination af stadigt bedre konjukturer på det danske arbejdsmarked, hvor efterspørgslen på arbejdskraft i flere brancher er stigende, og en mere fokuseret og kontant tilgang til nyankomne flygtninge ude i kommunerne.

- Der har på flere politiske niveauer og igennem mange år været en berøringsangst overfor at stille krav til denne gruppe af borgere, som kommer til landet. Der er stadig et langt stykke vej, før vi kommer i mål, men i dag bliver der arbejdet mere målrettet med at introducere flygtninge til det danske arbejdsmarked. Det kan aflæses i tallene, mener han.

I marts 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale på integrationsområdet, der blandt andet betyder, at de kommunale jobcentre i dag skal vurdere nyankomne flygtninge jobparate med mindre åbentlyse fysiske eller psykiske barrierer taler imod. Det har selvsagt fået andelen af jobparate flygtninge til at stige massivt.

Berit Toft Fihl, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), mener også, at kommunernes ændrede tilgang kan spores i tallene.

- Det virker at sætte fokus på, at denne gruppe af borgere skal hurtigt i berøring med arbejdsmarkedet, siger chefkonsulenten, som også mener, at den lave integrationsydelse kan tage en del af æren.

- Det økonomiske incitament til at tage et arbejde er blevet større, siger Berit Toft Fihl.

Er du overrasket over tallene?

- Nej, men de bekræfter nogle af de tendenser, vi har kunnet se indenfor det seneste år.

Ser man på andelen af kvindelige flygtninge med tre års ophold i Danmark er der imidlertid mindre grund til optimisme. I juni i år var blot 11 procent af kvinderne i rigtig beskæftigelse mod 38,1 procent af mændene.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) kalder situationen for en katastrofe.

- Generelt er vi ikke lykkedes med at få ikke-vestlige flygtninge og indvandrere i job. Ser vi på kvinderne alene har det været en regulær katstrofe, og den har desværre stået på i årtier, siger hun. 

Hvis katastrofen har stået på i årtier, hvorfor har man så ikke elimineret den?

- Fordi vi ikke har stillet krav til kvinderne, men har viklet dem ind i velfærd. Kombinationen af manglende krav og en kulturel tradition fra hjemlandet, hvor kvinder ikke arbejder, har skabt katastrofen, siger Inger Støjberg.

Hun fremhæver 225 timers reglen som et centralt instrument til at få flere kvinder i job. Reglen blev indført i 2015 og betyder, at borgere på kontanthjælp, uddannelses- eller integrationsydelse skal levere mindst 225 timers arbejde årligt for at være sikker på ikke at blive trukket i offentlig forsørgelse.

Berit Toft Fihl, chefkonsulent i DA, fremhæver Odense Kommunes tilgang til kommunens ledige kvinder med indvandrerbaggrund. I november sidste år gennemgik kommunen lægeerklæringer fra sygemeldte kontanthjælpsmodtagere og nåede frem til, at ni ud af 10 indvandrerkvinder i realiteten var jobparate.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen varsler nu en hårdere kurs overfor flygtninge og indvandrere, som ikke udviser vilje til at tage et arbejde. Han har derfor inviteret Kommunernes Landsforening til senere på året at bidrage med forslag til justering af det nuværende sanktionssystem.

- Vi hører fra flere virksomheder og kommuner, at det er alt for besværligt at sanktionere personer, som ikke møder op i eksempelvis virksomhedspraktik. Systemet i dag er for bureakratisk. Jeg vil gerne gøre det meget nemmere for kommunerne at trække borgere i ydelse hurtigt og konsekvent, hvis ikke de viser vilje til at honorere kravene om at deltage på det danske arbejdsmarked, siger beskæftigelsesministeren.

- Jeg tror, at hurtige og konsekvente sanktioner vil virke præventivt, når det rygtes blandt nogle grupper, at man ikke kan blive væk ustraffet, siger Troels Lund Poulsen.

Fredag mødes Inger Støjberg og Troels Lund Poulsen med repræsentanter fra ni større danske virksomheder til en drøftelse om, hvordan integrationen af flygtninge på arbejdmarkedet kan styrkes.