Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sådan bliver fremtidens vejr


Sådan bliver fremtidens vejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Allan, Bodil, Carl, Dagmar, Egon, Freja, Gorm og Helga. Det kunne være en stor børneflok, men er faktisk navnene på danske storme og orkaner. Onsdag og torsdag blev Danmark ramt af en stormflod, og igger man ind i vejrets krystalkugle tyder alt på,

De værste vejrfænomener i Danmark
1999 - orkanDanmark blev ramt af en orkan den 3. december 1999. Orkanen kostede syv mennesker livet, 800 blev kvæstet og der blev målt vindstød på op til 51 meter i sekundet. Den kostede forsikringsselskaberne over 13 milliarder kroner.2005 - stormDen 8. januar 2005 blev det nordvestlige Europa ramt af en storm, der gik særligt ud over Danmark og Sverige. Stormen nåede en vindstyrke på 35 meter i sekundet, og fire danskere omkom som følge af stormen.2011 - skybrudDen 2. juli 2011 kom et voldsomt skybrud, der især hærgede København. På et døgn faldt der nogle steder op til 90 millimeter regn. Infrastrukturen blev lammet, og flere gader og stuelejligheder stod under vand2013 - stormDet nordvestlige Europa blev igen ramt af storm den 4.-7. december 2013. I Danmark fik stormen navnet Bodil. Stormen var en af de længere i Danmark og skabte stormflod i de indre danske farvande, blandt andet i Roskilde Fjord.2014 - skybrudDen 31. august 2014 blev Hovedstadsområdet igen offer for et skybrud. Der faldt over 100 millimeter regn i København, mens private målinger har målt helt op til 160 millimeter vand. Flere metrostationer stod under vand, og infrastrukturen blev mange steder indstillet.2015 - tvillingestormDen 9. januar 2015 ramte stormen Dagmar Danmark. De højeste vindstød blev målt til 35 meter i sekundet. Dagen efter fulgte stormen Egon. De såkaldte tvillingestorme er meget usædvanlige. Dagmar og Egon skabte ravage i Limfjorden, da vandet stod 1,95 meter over dagligt vande. Der var flere evakueringer, færgeaflysninger og trafikuheld som følge af tvillingerne. Det var i forbindelse med Egon, at Kronprins Frederik krydsede den lukkede Storebæltsbro og havnede i en mediestorm.2016 - stormUrd er seneste skud på stammen. Urd ramte Danmark den 26. december og medbragte vindstød med orkanstyrke.

1. Hede og tørke

Du danske sommer jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig. Sådan lyder teksten i Thøger Larsens sommervise fra 1923. Og netop sommeren og dens utilregnelighed er en del af den danske nationalfølelse. Men det ændrer sig i fremtiden, da somrene helt generelt bliver varmere og med flere og længere hedebølger. FN's klimapanel og DMI vurderer, at hvis den globale opvarmning fortsætter som hidtil vil temperaturen i Danmark stige med op til 3,7 grader plus/minus en grad i dette århundrede. Stigningen vil være størst sommer og efterår. Ifølge DMI betyder det for fremtidens landmænd, at vækstsæsonen ender med at blive op til 300 dage lang.

2. Farvel til vikingevinteren

Temperaturstigningerne betyder også færre frostdøgn. De bistre vintre, der i den danske bevidsthed er ligeså barske som i Ruslands Sibirien, er på retur. Alt tyder nemlig på, at vi får mildere og mildere vintre. Det varmere vejr påvirker også havniveauet, blandt andet fordi havis og gletsjere smelter. I år 2100 spås det, at vandstanden i de danske farvande er steget op til en meter.

3. Monsterregn

Hvis du ikke allerede er indehaver af et par kvalitetsgummistøvler, bør du måske overveje at investere i støvlerne, der sikrer dig tørre fødder. Mængden af årligt nedbør kommer ikke til at ændre sig synderligt, men intensiteten vil forandre sig. Vi vil generelt få færre regnvejrsdage, men når regnen gør sit indtog, bliver det massivt. I vinterperioden vil vi opleve mere nedbør, mens vi om sommeren får mindre regn, men til gengæld er der her større sandsynlighed for meget kraftige regnskyl, der skaber vand i gaderne og problemer i kloakkerne.

 

 

4. Ekstremt vejr

Vi skal ikke umiddelbart frygte, at vi får vejrfænomener, som vi ikke kender. Men den globale opvarmning påvirker vejret inden for parametrene hyppighed, intensitet og varighed, hvilket betyder, at det hele bliver mere voldsomt. I Danmark er det især monsterregn i form af skybrud samt stormfloder som resultat af højere vandstand, der sætter ind. Storme og orkaner slipper vi nok heller ikke for, og vi kan derfor godt forberede os på at navngive Freja, Gorm og Helgas efterfølgere.

Kilder: Klimarapport fra FN's klimapanel IPCC samt DMI.