Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kvinden der var nødt til at skabe et nyt Korsbæk


Kvinden der var nødt til at skabe et nyt Korsbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tyskerne kalder hende den danske Miss Marple, og herhjemme går hendes bøger om den skaldede detektiv som varmt brød. Mød Anna Grue, der gerne vil slå ihjel i smukke omgivelser, skabe sine egne regler og holder meget af semikolon

 

 

 

 

 

     De lever med ryggen mod land.

Sådan må det være. Forfatteren Anna Grue og hendes mand, billedkunstneren Jesper Christiansen har engen, stranden, fjorden og den vide horisont for enden af haven. Derfor står de ikke ude ved postkassen og kigger ned ad vejen. De lever med ryggen mod land.

Og her, midt i den vidunderlige natur i Odsherred, sidder Anna Grue så og slår en hel del mennesker ihjel. Siden hun i 2007 skrev den første roman om "den skaldede detektiv", har hun været fuldtids-forfatter. Hidtil er det blevet til syv bind i serien. Så med udsigt til Isefjorden, blomstrende hyben og trækkende svaner smadrer hun kraniet på en boligspekulant eller lader en narkoman dø af en overdosis. Og så sender hun den skaldede detektiv med det borgerlige navn Dan Sommerdahl ud for rydde op. Og det gør han i en grad og på en måde, der har skaffet Anna Grue en stor læserkreds, især i Danmark og Tyskland. Ikke alene sælger bøgerne om den skaldede detektiv rigtigt godt. Anna Grue er også en efterspurgt foredragsholder. Hun drager land og rige rundt med pc og power-point og historier dels om den skaldede detektiv og den verden, han lever i - dels om dagliglivet i Danmark i 1960´erne. For ind imellem krimierne har Anna Grue også skrevet den vidunderlige bog, "Italiensvej" om hverdagene på Amager, dengang The Beatles var et oprør, og Elvis fortsat kunne synge. I øjeblikket arbejder Anna Grue på en fortsættelse af historien fra Italiensvej, men den skaldede detektiv er altid i tankerne. Midt i idyllen overvejer Anna Grue, hvordan de næste mord skal gennemføres. Hun kan godt li` at slå ihjel i smukke omgivelser.

Om at skabe sit

eget univers

Anna Grue smiler lidt over det paradoksale i at sidde i strandkanten, nyde livet - og så slå nogle mennesker ihjel. Men det giver alligevel mening.

-Allerede da jeg begyndte at arbejde på min første krimi, besluttede jeg ikke at gå ind i konkurrencen om at myrde flest mulige mennesker på den værst tænkelige måder, fortæller hun. - Jeg synes, der er sket en forøgelse at brutaliteten i takt med det stigende antal krimier, der sendes på markedet, og de meget voldsfikserede skildringer er slet ikke mig, siger hun. - Derfor bliver jeg så glad, når tyske anmeldere kalder mig "den danske Miss Marple". Hun er jo en af Agathe Christies elskede romanfigurer - nu i høj grad også kendt fra tv-serien - og der er netop tale om klassiske krimier med plads til person- og miljøskildringer. Det er den genre, jeg foretrækker, og det er måske også det, en stor del af mit publikum foretrækker. Fra både boghandlere, biblioteker og fra mine foredrag ved jeg, at mine kernelæsere er kvinder fra de halvtreds og opad. På det seneste kan jeg så glæde mig over, at der er kommet flere mænd i læserkredsen. De kan forhåbentligt også se noget spændende i den skaldede detektiv, siger Anna Grue.

- Men netop fordi jeg ville skrive anderledes krimier end de bloddryppende, besluttede jeg fra start at lave mine egne spilleregler, at skabe mit helt eget univers. Derfor skabte jeg ikke alene Dan Sommderdahl, men også en helt ny by. Jeg har et ret godt kendskab til danske provinsbyer, og jeg ønskede, at mine historier skulle foregå i provinsen. Altså ikke de typiske storby-krimier, men historier fra andre miljøer. Så grundlagde jeg Christianssund, til glæde for mig selv og Dan Sommerdahl.

Det var en heldig beslutning, tror jeg. Nu har jeg en by, der ser ud, som jeg ønsker. Og hvor jeg kan lade tingene foregå uden, at der er folk som ringer og siger: "Åh nej, du skriver, at det skete ved Springvandet på Østre Torv. Det kan jo ikke passe, for springvandet i byen står på Vestre Torv". Nu er det mig, der bestemmer og mig, der ved, hvad der er rigtigt og forkert. Hvis der er brug for et springvand på Østre Torv, så anbringer jeg ét.

Anna Grue smiler, når man spørger, om hun har skabt et moderne Korsbæk. -Nej, Korsbæk i "Matador" var en genial ide. Det var vist Paul Hammerich, der hjalp Lise Nørgaard med navnet. - Vi slår Korsør og Holbæk sammen, sagde han. - Så har vi Korsbæk....Det var genialt. Men Korsbæk er jo en stor del af selve historien i "Matador". Serien skildrer livet i by og opland. Mit Christianssund er ikke en del af mine historier, men rammen omkring. Det er noget andet. Men når man vil skabe en troværdig serie, er det vigtigt at trækker sine egne streger. Derfor har jeg grundlagt Christianssund, og derfor har jeg moret mig med at tegne byen og markere alle de steder, der betyder noget i handlingsforløbene i mine romaner. Jeg har lagt et kort over byen på min hjemmeside - og jeg skal hilse og sige, at der er rigtig mange mennesker, som har været på bytur.

Livet - fordele

og ulemper

De læsere, der fra starten i 2007 har fulgt den skaldede detektiv, Dan Sommerdahl, har ikke kunnet undgå at se den udvikling, der er sket med hovedpersonen. Ikke sådan at Sommerdahl er blevet skarpere, dygtigere og mere "professionel" som detektiv. Men på den måde, at hovedfiguren er blevet mere hel som menneske. Han viser ikke mindst i den syvende og nyeste bog i serien, "I lige linje" nogle meget menneskelige træk.

-Da jeg formede min hovedperson, den skaldede detektiv, var jeg meget bevidst om, at han ikke skulle være politimand. Jeg valgte, også i Agathe Christie-stilen en privatdetektiv. Jeg lod manden kommer fra et topjob i reklamebranchen, fortæller Anna Grue. -Jeg kender selv den verden. Jeg har svømmet med fiskene i den sø - og jeg ved, hvor skrap og konkurrencepræget miljøet er. Jeg har altid elsket mit arbejde, men selv jeg løb ind i en alvorlig stress-sygdom og måtte tage livet op til revision. Det lader jeg Dan gøre tidligt i serien. Nu er vi nået dertil, hvor han tramper ind i en slags midtvejs-krise. Ægteskabet er opløst. Børnene er blevet store. Hans bedste kammerat har været ved at dø af kræft, men bor nu sammen med Dans tidligere kone, der er læge. Det har den skaldede detektiv sit hyr med at håndtere. Dans mor forsvinder, visner væk. Han har ikke en intakt verden omkring sig. Han begynder derfor at søge efter sin biologiske far, der lever i USA...Altså en slags jagt på egen identitet. Alle mennesker har brug for at vide, hvem de er - og hvorfra de kommer. Dan står i en slags eksistentiel krise i bog nr. syv. Han er overordnet set glad for livet. Alligevel mærker han depressionen snige sig rundt. Jeg kender det selv. Men så kommer man videre og begynder at kunne hylde modenheden. Fordi man bliver rundere. Kanterne slibes af. Livet får flere nuancer og større værdier. Dan er på vej.

Glæden over

et semikolon

     Inden Anna Grue blev fuldtids-forfatter, arbejdede hun i mange år i magasin-pressen. Hun havde en række ledende stillinger i Aller-koncernen, var med til at starte nye magasiner, og nåede også at være redaktionssekretær og forsideredaktør på BT. De mange år i den professionelle medieverden præger hendes romaner på det sproglige område. Man kan lide den skaldede detektiv, eller man kan lade være, men man kan ikke finde mange sproglige eller grammatiske fejl i Anna Grues romaner. De er på det punkt på en etage for sig selv i ny dansk litteratur.

-Jeg er opdraget til, at et manuskript skal være i orden, uanset hvor travlt man har, siger forfatteren. -Uanset hvor træt man er. Publikum har krav på, at det, de betaler for, er i orden. At arbejdet er gjort. Alle forfatteres - eller alle journalisters eller redaktørers - gode undskyldninger kan publikum ikke bruge til noget som helst. Derfor er jeg omhyggelig, grænsende til det perfektionistiske med mine manuskripter. Og når jeg læser andre forfattere, glæder det mig inderligt at støde på en kollega, der har det på samme måde. Jeg kan blive helt høj af at læse et godt, klart sprog - og jeg nyder forfattere, der udnytter hele klaviaturet. Det danske sprog rummer mange muligheder, og når man lever af at skrive, bør man udnytte mulighederne. De er der, for at blive brugt. Jeg prøver selv at leve op til dette, og det glæder mig inderligt, når jeg støder på en kollega, der også bruger semikolon......

 

Billedtekster                                                                                                       

Anna Grue, født i 1957. Hun har en lang, succesrig karrierer i medieverdenen bag sig. Siden 2007 har hun været forfatter på fuld tid.

Begejstrede tyske boganmeldere kalder Anna Grue for "den danske Miss Marple" - det skyldes substansen i romanerne. For den meget kvindelige Anna Grue har ikke mange fysiske træk til fælles med Agathe Christies Miss Marple, som hele verden kender i skuespilleren Joan Hicksons skikkelse. Men Christies og Grues krimier har det til fælles, at det ikke er brutaliteten, der er det afgørende.

"Italiensvej" handler ikke om den skaldede detektiv, men om hverdagen på en vej på Amager i 1960 `erne. Det er ud fra et rent litterært synspunkt sandsynligvis Anna Grues bedste roman.

"Dybt at falde" fra 2007 var den førte roman i serien om den skaldede detektiv, Dan Sommerdahl.

"I lige linje" er den syvende og nyeste bog i serien om den skaldede detektiv. Hen over årene har hovedpersonen udviklet sig - og er blevet mere menneskelig.

Her er så Anna Grues version af et moderne Korsbæk - Christianssund, hvor den skaldede detektiv lever sit liv. Forfatteren har konstrueret byen og lagt denne illustration på hjemmesiden. Mange af hendes læsere har benyttet lejligheden og taget en tur rundt til de steder i Christianssund, der spiller en rolle i romanerne.

Fakta
Kort om Anna GrueFødt 1957 i Nykøbing Sjælland.

Flyttede med familien til Aalborg i 1969.

Student fra Hasseris Gymnasium 1976.

Blev i perioden 1977-1981 uddannet på Skolen for Brugskunst i København på linjen for tegning og grafik.

Var derefter I en årrække beskæftiget som lay-outer, tekstforfatter, redaktionssekretær og redaktør på en række reklamebureauer og magasiner. Var bl.a. redaktionschef på Ugebladet Søndag 1999-2001, startede månedsbladet Bazar og var dets redaktør i fire år.

Debuterede som forfatter i 2005 med romanen "Noget for noget" på Politikens Forlag. Året efter udgav hun romanen "Det taler vi ikke om".

I 2007 skrev Anna Grue den første roman i serien om "den skaldede detektiv", Dan Sommerdahl. Romanen hed "Dybt at falde". Hun har været forfatter på fuld tid siden denne udgivelse.

Bor sammen med ægtefællen, billedkunstneren Jesper Christiansen i pragtfuld natur ved havet i Ods Herred. Har tre børn og fire børnebørn.