Onsdag den 5. marts 2008, 00:00
Af Lisbeth Stryhn list@amtsavisen.dk

Randers: Hun sidder på sin kondicykel foran publikum i sin Adidasdragt og træder i pedalerne og pumper pulsen op. Eneste rekvisit ud over kondicyklen er et hvidt håndklæde, som hun tørrer sveden af i.

Skuespiller Anne Abbednæs er i gang med sin forestilling »Voyeur«, hvor hun kigger ind i to prostitueredes liv og hverdag. Hun har kun ord at gøre godt med. Intet lys. Ingen musik. Ingen raffinementer. Kun ord. Det her er det mest nøgne teater, der overhovedet kan laves. Ydermere inviterer hun publikum til at stille spørgsmål til de to figurer, hun undervejs fremstiller.

Det er derfor, nogen har kaldt det database-teater. Anne har inde i sin hjerne samlet uendelig mange data på de to personer, hun fremstiller. Så i princippet kan publikum bare spørge løs. Gør de ikke det, leverer hun selv stoffet om den trinde Grethe på 50 med mand og egen massageklinik og to børn, der er flyttet hjemmefra, og Lotte på 34, der lever et barskt liv som narkoluder.

De to har hun samlet i fitnes-centret, hvor hun selv agerer instruktør og således laver teater omkring en kondicykel.

Mænd med akut behov
Undervejs får vi brudstykker af de to kvinders liv. Om snakkesalige Grethe, der betragter sit erhverv som et servicefag. For som hun selv bramfrit udtrykker det:

»Der findes mænd med behov, som vi dækker. De står med pikken i den ene hånd og pengene i den anden.«

Hun påstår, hun er lykkelig, men understreger også, at det kræver en særlig psyke at være prostitueret.

Lotte, derimod, kalder det et lortejob og hævder, at der ikke findes en eneste lykkelig luder.

»Jeg sælger sgu min sjæl hver gang,« siger Lotte, der kun var 12, da det hele startede.

Det er ikke lummer-sex og rød romantik, som Anne Abbednæs betjener sig af i sin forestilling om sex som fag. Det er derimod direkte tale. Ingen fine omskrivninger, lumre bemærkninger eller vamle og savlende beskrivelser. Ren socialrealisme og en forfærdelig modig form, hvor det i princippet er op til publikum at grave historien om de to piger frem, mens skuespilleren servicerer ved at svare på de spørgsmål, der måtte komme. Udebliver de, hjælper hun selv til med gravearbejdet. Men når det er allerbedst, er der to aktive parter om et kontroversielt emne.