De knurrer ikke. De rejser ikke børster. De bider ikke. Men de skaber frygt, og de løber frit omkring. Det må de ikke. Det siger loven. Længere burde historien om et par fritløbende rottweiler-lignende hunde i Hvidsten ikke være. Men det er den. Desværre.
I flere år har en hundeejer i Hvidsten været ligeglad med, at hans hunde har gjort hans medborgerne, naboer og byens børn bange. For han ved det godt. De har sagt det. Igen og igen. »Vi er bange for dine hunde, når du lader dem løbe frit omkring«. »Vi er bange for, at de skal bide vores børn«. Men han er ligeglad.
Politiet har også sagt det. Vores ordensmagt har fortalt hundeejeren om loven og forklaret ham alvoren med påbud og bøder og retssager. Men han er ligeglad.
Påbuddene overholder han, som vinden blæser. Bøderne betaler han bare. Eller også gør han ikke. Retsmøderne deltager han ikke i. Han er ligeglad. Ligesom de spritbilister og hastighedsnarkomaner, som får bøder for overtrædelse af færdselsloven, som får klip i kørekortet, som får konfiskeret bilen, som ryger i fængsel. De er ligeglade. De låner bare en anden bil eller køber en ny i bedstemors navn, sluger påny en flaske sprit og hamrer sømmet i bund. De er ligeglade.
De er - som en afmægtig borger i Hvidsten desperat men diplomatisk formulerede det i avisen forleden - »udenfor pædagogisk rækkevidde«. De er ligeglade med andre mennesker, de er ligeglade med lovgivningen, de er ligeglade med deres eget liv.
Heldigvis er de ikke ret mange, og heldigvis skal vi derfor ikke indrette vores fornuftige lovgivning i vores fornuftige samfund efter dem. Vores fornuftige hundelov er indrettet efter fornuftige hundeejere. En skærpelse af hundeloven vil kun ramme de forkerte, nemlig alle de mange fornuftige. De ufornuftige, som hundeejeren i Hvidsten, vil være ligeglade.
Hver gang, vi har et problem med borgere, der ikke vil overholde vores lovgivning, så er det sikkert som amen i kirken, at en oppositionspolitiker springer op, stiller spørgsmål og kræver stramninger samt bebrejder regeringen eller politiet, at ikke alle borgere retter sig efter loven og opfører sig ordentligt.
Det er bare nemmere sagt end gjort. Det er oppositionens ansvarfrie privilegium. Men også oppositionens ansvarstunge opgave. Og på den måde er vores aktuelle, lokale historie fra Hvidsten et eksempel på et evigt demokratisk dilemma: Skal vi indrette vores samfund så benhårdt, at vi har et sikkert greb om alle? Eller skal vi lovgive, så vores samfund er fornuftigt indrettet for fornuftige mennesker?
seneste kommentarer