Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Flygtninge kan rykke ind i boliger i Holbæk

11 ud af 12 af de tidligere ældreboliger står tomme, og Norddjurs Kommune har tidligere nævnt dem som en mulighed for nedrivning for at spare de 175.000 kroner om året. Foto: Google Maps

Flygtninge kan rykke ind i boliger i Holbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Voksen- og plejeudvalget indstiller, at de 12 tidligere ældreboliger på Rougsøvej gøres klar til kvoteflygtninge. Borgerne protesterer mod planerne med underskriftindsamling.

Udfordringen med at finde egnede, billige indkvarteringsmuligheder til de mange kvoteflygtninge, der får ophold i landet og bliver anvist til Norddjurs Kommune, får nu voksen- og plejeudvalget til at pege på 12 tidligere ældreboliger i Holbæk som egnede til at huse de nye indbyggere i kommunen.

Det drejer sig om de 12 boliger på Rougsøvej 155A-155P, som kommunen tidligere har peget på som egnede til salg eller nedrivning, efter at man ommærkede boligerne fra almene ældreboliger til kommunale udlejningsboliger.

»Vi er under pres i kommunen. Vi skal hver måned finde egnede boliger til cirka 15 kvoteflygtninge, og vi leder med lys og lygte i hele kommunen efter steder, hvor de kan bo. Især kigger vi i den vestlige del af kommunen for at tage trykket lidt fra den østlige del,« siger Lars Møller (S), formand for voksen- og plejeudvalget.

Præcis hvornår eventuelle nye beboere kunne flytte ind i boligerne er der ikke taget stilling til, og der bor stadig én beboer i en af de 12 boliger. Samtidig kræver boligerne også en renovering, hvis de igen skal bruges til beboelse.

»Der vil nok primært kunne bo enlige eller små familier i boligerne, men de skal sættes i stand først,« siger udvalgsformanden.

Der er ingen lån i boligerne, og samtidig står der lige nu 591.000 kroner på en vedligeholdelseskonto for boligerne, som Norddjurs Kommune vil kunne bruge på en eventuel renovering af boligerne. Derudover betaler kommunen hvert år 175.000 kroner i udgift til boligerne, selvom de 11 af dem har stået tomme meget længe.

I Holbæk er beboerne gået i gang med en underskriftsindsamling mod at boligerne skal bruges til flygtninge, hvor 82 personer har skrevet under på den protest, som er sendt med til voksen- og plejeudvalget.

De peger blandt andet på dårlig busdækning i byen, ingen muligheder for at handle eller aktivitetsmuligheder, der kan lette integrationen.

»Det må derfor forventes, at der skal organiseres transport for at imødekomme disse behov, hvilket betyder yderligere udgifter for kommunen,« skriver borgergruppen til udvalget.

udover bekymringerne for, om flygtningene vil kunne finde sig til rette i en mindre by på Djursland, så er borgerne i Holbæk også bekymret for mere konkrete dagligdagsting.

»Der bor mange børnefamilier i Holbæk. Derfor er der også en bekymring for, hvad flygtningeboliger vil medføre af påvirkninger til den almene færden og sikkerhed i området. Der har været adskillige sager fremme, hvor der har været uheldige, og til tider voldelige, episoder i forbindelse med flygtningeboliger/asylcentre. Vi frygter derfor, at der kunne opstå episoder, hvor personer/grupper, som kan være udefrakommende, ønsker at bruge flygtningeboligerne til politiske eller religiøse manifestationer, og at vi bliver taget som »gidsler« i den henseende. Vi ser også et klart problem for den almene færden, hvis nogle af flygtningene lider af svære psykiske traumer, og de udfordringer som det medfører, hvis ikke de kan få den fornødne professionelle hjælp, som de har behov for. Dette vil forværre deres lidelse og kan gøre dem ustabile, hvilket kan gøre, at de bliver til fare for sig selv og deres omgivelser,« skriver gruppen i deres brev.

De mange bekymringer gør indtryk på Lars Møller og resten af udvalget, der derfor også har valgt, at der i starten af marts måned skal være et borgermøde i byen, så man kan få en snak om tingene.

»Det har vi gjort i de andre byer, hvor vi har placeret asylcentre, og det er kun rimeligt, at vi tager ud og lytter til borgerne og den bekymring, som måtte være. Men præcis, hvornår mødet finder sted, har vi ikke fået afklaret endnu,« siger Lars Møller.