Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Landbruget giver tab i Djurslands Bank

Den afgående formand for bestyrelsen i Djurslands Bank, Erik Nymann, så gerne mindre tab og færre afskrivninger. Foto: Søren Andersen


Landbruget giver tab i Djurslands Bank

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svine- og mælkeproducenter lider under dårlige priser. Djursland Bank ser ingen bedring i løbet af 2016.

Det er landbruget, der noteres for de få minusser i Djurslands Banks regnskab for 2015, der blev præsenteret på generalforsamlingen onsdag aften i Grenaa Idrætscenter for de 800 af bankens 16000 aktionærer, som var mødt op for at høre detaljerne om rekordoverskuddet på godt 113 millioner kroner.

Regnskabet fortæller om tab og nedskrivninger for godt 42 millioner i 2015 - det samme niveau som i 2013 og 2104.

»Hovedårsagen til, at nedskrivningerne fortsætter på samme niveau, kan henføres til specielt landbrugserhvervet samt ejendomme og byggeri. det er her banken foretager de største nedskrivninger,« sagde den afgående bestyrelsesformand Erik Nymann.

Han pointerede, at landbrugets driftsvilkår absolut ikke har forbedret sig igennem 2015.

»De forringede afsætningspriser for specielt svine- og mælkeproducenter, har medført en generelt forringet betalingskunder. En mindre del af bankens landbrugskunder kan med de nuværende markedsvilkår få vanskeligheder med at klare deres gæld, og derfor nedskriver banken. Heldigvis har vi både branchemæssigt og geografisk en god spredning af vore kunder, så vi er ikke så hårdt ramt som andre, men vi ser naturligvis gerne, at nedskrivningsniveauet falder,« sagde Erik Nymann.

Hvor bankens direktion og ansatte har måttet nøjes med den lønudvikling, som har været gældende i branchen generelt, så er der anderledes pæne stigninger på vej til bestyrelsesformand, næstformand, formand for revisionsudvalg, bestyrelse og repræsentantskab.

I denne kreds findes der et pænt antal landmænd, og de kan glæde sig over, at der er flere penge på vej for at virke i Djurslands Banks tjeneste.

Således har bankens repræsentantskab på sit seneste møde besluttet at øge bestyrelseshonoraret fra 89.000 i 2015 til 100.000 kroner i år. Den nye bestyrelsesformand vil få 250.000, næstformanden 150.000 kroner - og medlemmerne af repræsentantskabet stiger fra 3260 kroner til 5000 kroner for 2016.

Der er dog også penge til aktionærerne. Banken besluttede sidste år, at man årligt vil betale et udbytte på minimum 25 procent af det årlige nettooverskud. I år betales der således udbytte på i alt 16,2 millioner kroner til aktionærerne, mens det resterende overskud henlægges til bankens reserver - og egenkapitalen øges dermed til 859 millioner kroner.

For et par år siden mente bankens enlige storaktionær, den århusianske rigmand Henrik Lind, at banken er rigeligt polstret, og han ville hellere have pengene ud at arbejde på Djursland, men det blev pure afvist.

Og sådan er holdningen stadig - banken vil fremtræde som et solidt pengeinstitut.

Efter år, hvor banken har meldt om faldende antal ansatte på grund af de effektiviseringer, som er sket inden for pengeinstitutterne, hvor kunderne selv laver meget af det, der tidligere skulle personale til at klare, er udviklingen vendt. Nye filialer er åbnet og der er flere ansatte end for et år siden.