Tænk sig at arbejde som jobkonsulent i en A-kasse. Et sted, hvor alle de medlemmer, der træder ind ad døren, kun kommer, fordi de er i en rigtig træls situation, og fordi de - groft - sagt, er blevet pålagt at møde op og tale med dig.
Og for slet ikke at tale om alle de cv-skrivningskurser, man som medlem skal trækkes igennem - om man vil det eller ej. Tak for kaffe.
Ærligt talt var det den forestilling, jeg havde om A-kasser. Indtil for et par dage siden.
Jeg møder op i Kristelig Fagbevægelses (Krifa) afdeling i Randers. Det er afdelingschef Anders Madsen, der tager imod mig.
Jeg skal i dag prøve at sidde på begge sider af bordet. Først som deltager på et forløb for ledige og derefter som jobkonsulent.
På hold med en blandet flok
Konsulent Mariann Salskov fra kursuscentret Learnmark Horsens Business Center har i dag ansvaret for et hold på 17 ledige.
Forløbet, jeg skal følge i dag, hedder »individuel kompetencevurdering«.
»Det går ud på, at deltagerne skal finde ud af noget om sig selv. Herefter vurderer vi, om de har de nødvendige ressourcer, der skal til, for at gå ud og få et job. Hvis ikke, kan vi eksempelvis anbefale dem et kursus,« forklarer hun.
Jeg bliver med det samme positivt overrasket, da vi går i gang. Emnet for dagens program er »kommunikation«. Fedt, tænker jeg. Det er da noget, jeg ved lidt om.
Mariann er fantastisk til at få holdet til at deltage aktivt. Hun er meget engageret og fortæller på en levende måde, og der opstår straks interessante diskussioner.
Jeg må indrømme, at hun har gjort mine forventninger til skamme. Det er faktisk yderst spændende det her.
Vil gerne gøre en forskel
Efter frokost er det tid til at tage den anden kasket på. Nu skal jeg følge Lilli Munk og Karina Løvendahl, to af jobkonsulenterne i Krifa, og få et indblik i, hvad deres arbejde går ud på.
»Vi skal selvfølgelig kontrollere, men først og fremmest har vi et stort ønske om virkelig at hjælpe og være med til at gøre en forskel, for de her mennesker. For eksempel gør vi alt, hvad vi kan, indenfor lovens rammer selvfølgelig, for at der ikke bliver stoppet for pengene,« forklarer Karina.
Går hjem en smule klogere
En ung fyr, der har været arbejdsløs siden januar, træder ind i lokalet. Han skal have en snak med Lilli om, hvordan det er gået for ham de seneste tre måneder.
»Jeg synes, det er håbløst. Det er begrænset, hvor meget man kan skille sig ud, når der også er 300 andre, der har søgt jobbet,« siger han.
Lilli foreslår, at de sammen laver en jobsøgningsplan, så han har et overblik over de fagområder, han er interesseret i.
Efter samtalen siger Lilli:
»Jeg kan ikke fremtrylle et job til ham, men i et mindste går han herfra lidt klogere og med nogle nye muligheder i bagagen.«
seneste kommentarer