Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ambulance-jonglørerne skal hele tiden være foran

Bjørn Bisgaard har mange års erfaring som teknisk kørselsdisponent. Fra AMK-vagtcentralen i det nordlige Aarhus dirigerer han og hans kolleger ambulancer rundt over hele Region Midtjylland. Foto: Flemming Krogh

Ambulance-jonglørerne skal hele tiden være foran

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På AMK-vagtcentralen i Aarhus sørger de tekniske kørselsdisponenter for, at der aldrig mangler ambulancer noget sted i regionen. Det er et job, hvor man konstant skal være forudseende. Ellers koster det liv. Avisen fik lov at kigge Bjørn Bisgaard

Sådan er Region Midtjyllands akutberedskab
  • 66 ambulancer (heraf to på Samsø)
  • 9 akutlægebiler
  • 3 akutbiler med sygeplejerske
  • 3 landsdækkende akutlægehelikoptere
  • 1 babyambulance
  • 2 XL-ambulancer til patienter over 160 kg.
  • 26 ST-biler (liggende sygetransport)
  • 25 frivillige 112-førstehjælperkorps


Det er AMK-vagtcentralen, der disponerer over ovenstående ressourcer. Vagtcentralen er en central funktion i Region Midtjyllands Præhospital, som kort fortalt står for hele den sundhedsfaglige indsats, fra ulykken sker, til patienten er på hospitalet.

Læs mere på www.ph.rm.dk

REGIONEN: Det ser ikke helt så kaotisk ud som en myretue, men det er tæt på.

På skærmen bevæger over 50 små ikoner sig rundt mellem hinanden. Hver især repræsenterer en ambulance ude i virkeligheden, og med et museklik kan Bjørn Bisgaard og hans kolleger på AMK-vagtcentralen i Aarhus sende dem hvorhen i Region Midtjylland, det skal være.

De er tekniske kørselsdisponenter, og når der bliver ringet 112, så er det dem, der rent praktisk sørger for at udvælge en ambulance og sende den hen til den syge eller tilskadekomne.

Det vil som regel være den nærmeste ambulance, men jobbet går i høj grad også ud på at prioritere, så der altid er ledige ambulancer at trække på, forklarer Bjørn Bisgaard:

- Se her, nu har vi eksempelvis en ældre kvinde, som er faldet i Aarhus. Der er nogen hos hende, og det er ikke livstruende, så jeg kan godt lige vente et par minutter på, at der bliver en ambulance ledig oppe ved hospitalet. Du kan se her, der holder fire ambulancer lige nu og sætter patienter af, og en af dem vil melde sig klar inden længe, siger Bjørn Bisgaard og zoomer ind på den ene af sine fem computerskærme.

Decembernatten hvor døden bankede på
ABCDE - Sådan prioriteres opgaverne
Når AMK-vagtcentralen tager mod et opkald, så bliver opgaven prioriteret som enten A, B, C, D eller E for at sikre, at det er de sværest tilskadekomne, der får hjælp først.
  • A-kørsler er de mest alvorlige. Her er der tale om livstruende eller potentielt livstruende situationer. Eksempelvis hjertestop eller trafikulykker.
  • B-kørsler er også hastesager, men ikke umiddelbart livstruende.
  • C-kørsler er ikke-hastende opgaver. Det kan eksempelvis være en patient, der skal flyttes fra ét sygehus til et andet, men hvor der er behov for monitorering og evt. behandling undervejs.
  • D-kørsler er til patienter, der har brug for at ligge ned, men som ikke har behov for overvågning eller behandling undervejs.
  • E er slet ikke en kørsel, men derimod den kode, der bruges, når et opkald afsluttes med, at indringeren får anden hjælp end en ambulance. Eksempelvis ved at man afhjælper problemet med rådgivning i telefonen eller finder frem til, at man kan tage til egen læge eller vagtlægen med det.

A-opgaver er livstruende

På en gennemsnitlig dag er der omkring 450 opgaver. De bliver fordelt som enten A, B, C eller D-kørsler, hvor A er de alvorligste.

Kvinden, som er faldet, er en B-opgave. Det vil sige, at det haster, men ikke er livstruende. Havde det derimod været en A-opgave, så havde Bjørn Bisgaard straks sendt en ambulance af sted med udrykning.

C og D opgaver er typisk patienttransporter mellem hospitaler, og de udgør størstedelen af de opgaver, som hele tiden løber ind på Bjørn Bisgaard skærm. Til gengæld er de ikke så akutte, og de kan afvikles, når der er tid og overskud til det.

Pludselig popper en A-opgave op på skærmen. Bjørn Bisgaard er allerede klar, for han har med et halvt øre lyttet til den 112-samtale, som en af hans kolleger har i telefonen.

Der er sket en trafikulykke mellem Aarhus og Randers, og et klik på skærmen senere er både ambulance og akutlægebil på vej til stedet fra Randers.

- Vi sender som udgangspunkt altid en akutlægebil ved trafikulykker. Så kan det godt være, den bliver aflyst igen, når vi får flere informationer, men til at starte med, kan vi ikke vide, hvor galt det er gået, fortæller Bjørn Bisgaard. 

Akutlægebilens ekspertise

Der er i alt ni akutlægebiler fordelt ud over Region Midtjylland.

De har ekstra udstyr og medicin med, som ikke findes i en ambulance. Samt en læge som forstår at bruge det, forklarer Stefan Joachim Schousboe, der er overlæge på AMK-vagtcentralen:

- Ved en trafikulykke kan patienten eksempelvis have fået indre blødninger. Det har ambulancereddere ikke en chance for at vurdere, men det kan vores læger ved hjælp af en ultralydsscanner. Når akutlægebilen er fremme, så har vi sådan set flyttet intensivafdelingen ud til patienten. Du har lægen, du har grejet, og du har medicinen, siger Stefan Joachim Schousboe. 

Ud over trafikulykker er det også standard at sende en akutlægebil, når der er mistanke om blodpropper, hjertestop og personer som har svært ved at trække vejret. Som tommelfingerregel er der en akutlægebil med ved 70 procent af alle A-kørsler.

Helst inden 10 minutter

Regionsrådspolitikerne har besluttet, at 75 procent af alle A-kørsler skal være fremme inden 10 minutter.

Det kan ikke altid lade sig gøre, men overordnet set overholder Præhospitalet servicemålet. Så godt og vel endda. I den seneste opgørelse var ambulancen fremme inden 10 minutter i 81 procent af tilfældene.

Men det er et gennemsnit af alle kørsler. Dykker man ned på kommune-niveau, bliver det tydeligt, at visse områder er mere udfordrede end andre. Særligt i Lemvig og Hedensted Kommune er der i den seneste opgørelse et stykke op til de 75 procent.

Her lykkedes det i første halvår af 2016 kun at få ambulancen frem i løbet af 10 minutter i 57-58 procent af tilfældene.

- Vi er udmærket klar over, at der er områder, hvor vi er lidt tynde. Derfor arbejder vi meget med det, vi kalder forkantsdisponering. Det handler om at forskyde beredskabet og sende ambulancer derhen, hvor hullerne opstår. Man skal hele tiden tænke to-tre skridt frem. Men uanset hvad vi gør, kan vi ikke komme uden om, at vi nogle gange bliver pressede alligevel, forklarer vagtcentralleder, Kurt Kongerslev.

Klar til at være klar

Tilbage hos Bjørn Bisgaard er der netop opstået et hul på kortet syd for Silkeborg. Det skal lukkes.

- Se, nu skal vi til at tænke os om. Baserne i Nørre Snede og Brædstrup er begge tømt for ambulancer. Så nu sender jeg en fra Skanderborg... Hmm, nej, jeg kan se, at de sidder og spiser deres madpakker lige nu. Men der er lige blevet en fri i Horsens, så jeg tager den i stedet og sender til Brædstrup, forklarer han.

At der er overskud til at tænke på noget så trivielt som reddernes frokostpauser i et puslespil, der dybest set handler om liv og død, siger lidt om det overblik, Bjørn Bisgaard og hans kolleger har.

- Man skal også kunne overskue de små ting, og vi prøver at tage hensyn til ambulancepersonalet. Alle har jo brug for en pause og noget at spise, ellers kan de ikke fungere, siger han.

Bjørn Bisgaard har arbejdet på AMK-vagtcentralen i syv år, og han har for længst udviklet en sjette sans for, hvilke geografiske områder, der snart skal have tilført ressourcer.

- Hvis en ambulance fra Tarm skal køre en patient til Skejby, så forskyder vi simpelthen hele beredskabet vestpå, så vi er dækket ind i mellemtiden. Det er faktisk det halve af arbejdet. Hele tiden at sørge for, at vi er klar til det næste.