De røde digitale tal på lystavlen har passeret de 16. Endnu en torsdagstræning er overstået for Maria Fisker fra Randers HK.
Egentlig en dag som mange andre, hvor menuen står på skole, kørsel til Randers, håndboldtræning, kørsel hjem til Viborg og lektier.
En hverdag, som kunne tage pusten fra de fleste unge mennesker.
»Det kan være hårdt, men man skal nogle gange tænke på, at det er det her, jeg allerhelst vil. Jeg er så privilegeret, at jeg kan leve af det, som jeg synes er det sjoveste i hele verden. Og er man ikke glad for det, så skal man overveje om det er det, man vil,« lyder det fra 19-årige Maria Fisker, da vi har sat os ved et bord i Elro Arenas café, mens en håndboldkamp kører på fladskærmen bagerst i lokalet og kommende talenter er i gang med træningen i hallen.
Håndbold i modermælken
Og netop håndbold blev hurtigt en del af Marias liv. Med forældre og to storebrødre, som alle har været i berøring med sporten, lå det i kortene, at harpiks og håndboldhaller skulle blive en del af livet.
»Jeg prøvede i et kort periode ridning, men håndbold var sjovest. Men jeg har aldrig oplevet pres hjemmefra. De har altid støttet mig og ser i dag de fleste af mine kampe. Bagefter analyserer vi kampen sammen. Det er en god form for sparring,« siger Maria Fisker, som hurtigt i håndboldlivet trak sig ud på venstrefløjen.
»Jeg endte derude, fordi jeg kun er 1,68 høj. Men jeg synes nu, at der fedt. Der får jeg lov til at lave mange tekniske ting. Det kan jeg godt lide.«
Glæden skal være der
Hvordan fremtiden ser ud, når læretiden er slut i Randers HK, ved Maria Fisker ikke.
»Min kontrakt udløber næste sommer, hvor jeg også er færdig på gymnasiet. Så må vi se, hvad der skal ske. Der er jo ikke noget, som binder mig på det tidspunkt,« siger Maria Fisker, som på et tidspunkt i slutningen af karrieren godt kan se sig selv prøve kræfter med en udenlandsk klub.
Uanset, hvor vejen går hen for fløjspilleren, og hvilke mål hun sætter, skal glæden til sporten følge med.
»Selv om det er seriøs, så skal håndbold stadig være en leg. Det må ikke bare blive et arbejde.«
seneste kommentarer