Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Avis i 200 år: Byen, hvor det altid brænder

Kristrup. Foto: Randers Lokalhistoriske Arkiv

Avis i 200 år: Byen, hvor det altid brænder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kristrup blev hærget af brande gentagne gange

Det er ikke uden grund, at Kristrup er blevet kaldt ”byen, hvor det altid brænder”.

Både i 1869, 1873 og 1907 blev byen hærget af brande.

Kristrup var dengang en stor landsby, der strakte sig fra omkring hvor Kristrup Torv er i dag og ud til kirken.

Branden i 1869
Den 29. april 1869 skrev Randers Amtsavis:

»En skrækkelig Ildsvaade har i sidste Nat hjemsøgt den tæt Syd for Randers liggende Landsby Kristrup. Vi indskrænkede os for i Dag til følgende Meddelelse om hvad vi hidtil har bragt i sikker Erfaring. Ilden opstod ved Midnat, det antages i Gaardeier P. Kornings Stald eller Lade, og snart stod hele det nærmeste Kvarteer af Byen i Flammer. 5 Gaarde og paa det nærmeste 50 Huse lagdes i Aske i Løbet af omtrent en Times Tid. Beboerne maatte see at frelse Livet ud af de brændende Vaaninger; paa at redde Andet var der ikke at tænke. Tvende Børn blev endeel forbrændte, dog ikke livsfarligt. For P. Korning indebrændte 17 Fækreaturer og 7 Heste; hos Husmand P. Madsen 1 Hest, 2 Køer og 1 Hund. Nogle og 70 Familier ere ved Branden blevne Huusvilde og hvad der forøger det Sørgelige er, at den allerstørste Part var smaa Huusmænd, Indsiddere og Folk af Arbeidsklassen, der ikke havde forsikret deres Eiendom. Over en Trediedeel af den store By ligger i sørgelige Ruiner og Nøden stiller et bydende Krav til hurtig og virksom Hjælp«.

Under branden blev en tredjedel af Kristrup lagt i aske, og de husvilde blev midlertidigt indlogeret hos de folk, der havde undgået branden. Der blev iværksat indsamlinger af tøj og penge til de ramte. Der gik rygter i byen om, at branden var påsat, men det lykkedes aldrig at opklare brandårsagen

Knap fire år senere blev Kristrup igen udsat for ildens hærgen!

Brandene i 1873
Den 8. juli 1873 skrev Randers Amtsavis:

»Atter har den tæt ved Randers liggende Landsby Kristrup været hjemsøgt af en stærk Ildebrand. Igaar Eftermiddags Kl. 7 udbrød Ilden i Jens Skipper Rasmussens Lade; hans to Længer brændte, men Stuehuset lykkedes det at frelse. Fra hans Gaard forplantede Ilden sig til Præstegaarden, som aldeles nedbrændte med største Delen af Indboet. Kirkebøgerne reddedes, hvorimod Kirkens Sølvtøi, som henstod i Præstegaarden, gik tabt. Fremdeles nedbrændte Sognefoged Therkild Nielsens, Anders Olsens og Jens Olsens Gaarde. Af Huse nedbrændte 7, som var beboede af mange Smaafamilier. De fleste af dem skulle have halvt forsikret, men temmelig lavt, saa Tabet for dem er beklageligt nok. En stakkels Kone blev under Forsøget paa at redde sine Eiendele slemt forbrændt. Efter et Par timer var man Herre over Ilden. Sidste Gang en lignende Skæbne overgik Byen var 1869, da brændte 5 Gaarde og 41 Huse«.

Der gik kun et par dage, før ilden atter buldrede i Kristrup.

Amtsavisen skrev den 10. juli 1873:

»Næppe har det uhyggelige Indtryk af Branden i Kristrup i Mandags begyndt at lægge sig, før en ny forfærdelig Ildløs i samme By fremkalder det paany i forstærket Grad. Igaar Eftermiddag omtrent ved samme tid som forrige Gang opkom der pludselig Ild, saavidt vides, i Gaardmand Peder Hougaards Lade og i utrolig kort Tid havde Ilden omspændt et stort Kvarter af den vestre Del af Byen. Der nedbrændte i Løbet af 2-3 Timer, fra omtrent Kl. 7 til 10, 3 Gaarde, nemlig foruden den nævnte Peder Lais og Ole Bachs; men desforuden 31 Huse, beboede af 47 tildels Smaafamilier, hvoraf nogle slet ikke havde forsikret. Sprøiterne fra Randers og to Miles Omkreds mødte hurtigt og ydede virksom Hjælp. Det lykkedes at standse Ildens Udbredelse ved Jens Brødsteds Gaard. Den Brandkasse, der saavel ved denne som forrige Brand bliver haardest medtagen, er Geert Winthers, hvori det meste af det fortærede Indbo var forsikret. Hvad der forøger det sørgelige Indtryk af en Ulykke, der har ramt saa mange af dem, der mindst kunne bære Tabet, er, at man ikke kan vise Tanken fra sig, at her foreligger en sort Forbrydelse. De sammen stødende Omstændigheder ere for paafaldende. Det følger af sig selv, at her er en stærk Opfordring til at hjælpe, og vor Bys bekjendte Offervillighed vil heller ikke ved denne Leilighed fornægte sig. Ikke mindre end 75 smaafamilier skulle ved denne Uges to Ildebrande være blevne husvilde og mange af dem maaske til Betlestaven.«

Men ulykkerne var endnu ikke forbi for de stakkels Kristrup-borgere.

Den 16. juli 1873 skrev Randers Amtsavis:

»Vor lille Naboby Kristrup erhverver sig en sørgelig Berømmelse ved sine Ildebrande: i aftes brændte det igjen, tredje Gang i Løbet af 9 Dage. Heldigvis indskrænkede Branden sig denne Gang til et større Sted, hvori der boede nogle faa Familier, der siges 3. Det lykkedes at redde en Del af Indboet; det Tabte var forsikret. Branden udbrød paa selv samme Maade, i en Lo. Byens øvrighed har udlovet en Belønning for Oplysninger, der kunne lede til Opdagelse af Anstifteren«.

Kristrups borgere var selvfølgelig opskræmte efter de tre brande, og de der ikke havde forsikret, opsøgte forsikringsselskaberne for at få deres ejendomme forsikrede, men hverken inden- eller udenlandske forsikringsselskaber ville forsikre dem. Bogtrykker Elmenhoff, Johan Ankerstjerne m. fl. iværksatte en indsamling til fordel for fortrinsvis tjenestefolk og fattige i Kristrup.

En otte-årig pige tilstod de to første brande. Hun have taget tændstikker i køkkenet og antændt halmen i hhv. Niels Skipper Rasmussens og P. Hougaards lader.

Branden i 1908
Den 11. maj 1907 blev Kristrup atter ramt af en voldsom brand.

Tre gårde og 29 huse blev ofre for branden, og omkring 50 familier – alt i alt mellem 200 til 250 personer - blev husvilde.

Brandårsagen var en 5-årig drengs leg med tændstikker i noget halm.