Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Der fødes for få randrusianere

Uden tilflyttere og indvandring ville indbyggertallet i Randers Kommune falde. I 2014 blev der nemlig kun født 9,4 børn per 1000 indbyggere i kommunen, og det betyder, at for at holde befolkningstallet stabilt, skal de blive 107 år gamle. Arkivfoto


Der fødes for få randrusianere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den indfødte randrusianer kan være på vej til at uddø, hvis man skal tro på en ny undersøgelse foretaget for Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum.

Der fødes omkring 2000 børn på Regionshospitalet i Randers hvert år. Men ifølge en analyse foretaget af Kommunernes Landsforening, er det ikke nok til at øge eller for den sags skyld opretholde befolkningstallet i Randers.

Tallene viser, at der i 2014 blev født 9,4 børn per 1000 indbyggere i Randers Kommune, og sammenholdes fødselstallet med middellevetiden, viser det, at de randrusianske babyer skal blive minimum 107 år gamle for bare at holde befolkningstallet i kommunen stabilt. Ifølge undersøgelsen ses samme tendens i ni ud af ti kommuner.

Tallene er hovedsageligt et udtryk for, hvor mange i den fødedygtige alder, der bor i Randers Kommune, og hvor stort behovet for tilflytning er, og analysen tager ikke højde for fraflytning, tilflytning eller indvandring.

Ser man på Danmarks Statistiks generelle fremskrivning af befolkningstallet i Randers Kommune i år 2040, vokser tallet fra 96.800 i 2015 til 107.616 i 2040. Det svarer til en befolkningstilvækst på 11,2 procent. Men fremskrivningen viser også, at væksten er størst i de ældre befolkningsgrupper i Randers, og at der i gruppen af 20-29-årige sker et fald på 4,9 procent frem mod år 2040.

Tendensen i Randers er dermed den samme som i resten af landet, hvor unge søger mod de store uddannelsesbyer som Aalborg, Aarhus, Odense og København.

Og en udvikling med færre i den fødedygtige alder kan, ifølge professor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, Bent Greve, blive et problem på længere sigt, hvor for eksempel lukninger af skoler og institutioner kan vise sig at medføre en negativ spiral.

»Det er en gradvis udhuling af en række kommuners mulighed for at have en bred og varieret offentlig sektor. Når der er færre børn, er der ikke brug for så mange til at undervise og passe børn, og det betyder, at det på sigt yderligere udhuler indkomstgrundlaget i de her kommuner,« siger Bent Greve til Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum.

Men helt så slemt behøver det ikke at gå i Randers, da en del udflyttere fra Randers vender hjem igen senere. En analyse fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum i februar viste nemlig, at op mod hver femte randrusianer fra 1981, som har boet minimum to år udenfor kommunen, var vendt hjem igen.