Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Et gods er også en arbejdsplads

Peter greve Bernstorff har ejet godset siden 1977. Foto: Annelene Petersen.
Foto: Annelene Petersen

Et gods er også en arbejdsplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som godsejer er man arbejdsgiver, men Peter greve Bernstorff har valgt at lægge sine kræfter i arbejde udenfor godset.

Den lange grusallé fra Udbyhøjvej til Gjessinggaard Gods er næsten som en aflang tidsmaskine. Når man lander midt i gårdspladsen, omringet af længerne, er det som at være tilbage i en svunden tid. I hver af de tre længer, der udgør hovedbygningen, er der to døre, som alle kunne være velfungerende indgangspartier, men det kræver et par ubesvarede bank at finde døren, hvor godsejer Peter greve Bernstorff åbner.
Tilbud fra godsejer: Pluk en gratis blomsterbuket

Han er på arbejde. Sidder på sit kontor, som er på størrelse med en dagligstue i et almindeligt parcelhus. Møblerne er i brunt læder. Kaffekopperne er megamusel.

Fire grene

Fra kontoret har han udsigt over voldgraven, gårdspladsen og en stor grøn græsplæne. Rundt om bygningen ligger 1100 ha jord, som hører til godset. Disse mange arealer bruges til fire forskellige ting. Der er planteavl, jagt, skovbrug og juletræer. Skovene fylder omtrent 200 ha, mens der er 50 ha juletræer, og resten er landbrug i den ene eller anden form.

Til driften af områderne er der to fastansatte medarbejdere, en driftleder og en skytte. Derudover får Peter greve Bernstorff hjælp af en semipensioneret landmand og en yngre medarbejder, som begge er løst ansat.

»Derudover bruger vi maskinstationer, men vi har lige købt 300 ha jord, hvorfor vi også har investeret i nye maskiner. Vi har blandt andet købt en stor ny traktor på 450 hk, et såmaskinesæt, en sprøjte og en gødningspreder. Det har været en investering på små tre millioner kroner,« fortæller Peter greve Bernstorff og forklarer, hvad det vil betyde for fremtiden.

»Det kommer jo til at betyde, at vi selv kommer til at stå for alle de vigtigste funktioner i markbruget: jordbearbejdning, såning, sprøjtning, gødskning og høst og vil gøre mindre brug af maskinstation.«

Det er et stort landbrug at passe, og godsejeren indrømmer da også, at dagene kan være travle for driftlederen.

»Driftlederen har nok at se til, men heldigvis har jeg været heldig med at have en dygtig driftleder, som har holdt ved de sidste 25 år. Det er jeg rigtig glad for,« fortæller han.

I skoven hjælper Hedeselskabet med tilsyn og tilpasning. Skovbrugsopgaver som skovning, udslæbning, flisning etc. er udliciterede, og det samme gælder fældning og netning af juletræerne. Der sælges ca 20.000 juletræer årligt.

Jagtdelen står godsets skytte for. Han har været på godset i to år.

»Vi udarbejder hvert år i fællesskab en biotopplan og en udsætningsplan. Biotopplanen beskriver alle årets tiltag indenfor naturpleje såsom plantning af markhjørner, etablering af vildtagre, pasning af levende hegn, vedligeholdelse af søer og vandhuller, pasning af remiser m. m., og udsætningsplanen beskriver, hvorledes vi udsætter og passer ænder og fasaner. Skyttens opgave er at føre planerne ud i livet, og vi har en tæt dialog om alle tiltag og glæder os samtidig over at se forbedringerne for vildt og natur. Derudover planlægger og afholder skytten jagterne«.

Godset har typisk 10-15 udlejningsjagter om året, hvor private, virksomheder eller jagtforeninger lejer sig ind og får en god jagt i de smukke omgivelser.

»Vi har nogle helt specielle gode forhold. Terrænet er meget afvekslende med enge, marker, skov og områder ned til fjorden. Man kan både skyde fasaner, ænder samt rå- og dåvildt,« fortæller han og tilføjer, at jagterne gerne slutter med en frokost i de flotte jagtstuer i de tidligere hestestalde.

»På den måde er vi en del af turisterhvervet, selv om det hovedsageligt er lokale, der kommer her, men vi har da også hold fra København, der går på jagt her,« lyder det fra ejeren af Gjessinggaard.

Det er først og fremmest landbruget, der tjener pengene hjem, selvom der også har været godt salg i juletræerne de sidste år. Jagten giver først og fremmest penge til en skytteløn.

Penge til godset

Som godsejer er det ens fineste opgave at tjene penge, så der er råd til at bevare ikke mindst godsets kulturværdier. Nogle godsejere går ind i den daglige drift, men sådan er det ikke på Gjessinggaard, selvom Peter greve Bernstorff selvfølgelig fungerer som arbejdsgiver for de ansatte og er tæt involveret i alt, hvad der har at gøre med med årsplanlægning i mark og skovbruget, køb og salg, budgettering m.m.

Siden han købte godset af sin onkel i 1977, har han dog altid haft aktiviteter ved siden af godsdriften.

I mange år var han ansat i korn- og foderstofbranchen. Desuden har han været markedschef hos Gasa og direktør i et markedsanalysebureau indenfor gartneriet.

Gennem de sidste ti år har han drevet landbrug i Afrika i syv år, og han undersøger stadig markedet for mulige landbrug i den sydlige del af Afrika i håb om endnu et eventyr på den sydlige halvkugle.

Grunden til, han er gået en anden vej end at bruge al sin tid på godset, er ganske enkel.

»Jeg valgte at gå den vej ud fra en idé om, at det gav flere penge. Alternativt skulle jeg have været driftleder her, og det tror jeg ikke havde været lige så givtigt rent økonomisk, hvilket i sidste ende ville have gået ud over godset,« siger han.

Da Peter greve Bernstorff var farmer i Zambia, var det også en meget god forretning. Farmen, som han ejede sammen med to partnere fra 2006 til 2013, stod for 15-20 procent af hvedeproduktionen i Zambia.

»Det var jo kæmpestort. Dernede havde vi 13.000 hektar, hvilket er over ti gange så stort som det her. Vi havde op til 400 ansatte, vores egen skole og to klinikker i byen. Det er langt det største landbrug, jeg nogensinde har været med til,« fortæller han.

Det var ikke kun en produktionsmæssig succes i Zambia. Skolen blev en af de bedste i distriktet, og på seks år fik sundhedsklinikkerne nedsat malariatilfældene til under halvdelen.

»Det er uden tvivl den bedste form for ulandshjælp, der findes, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi også gjorde det, fordi man får de bedste medarbejdere, hvis man gør en ekstra indsats for området,« siger han.

Et særligt liv

Når Peter greve Bernstorff viser rundt på godset, er det som at blive inviteret indenfor på Amalienborg. Godset emmer af historie, elegance og overklasse, uden at man på nogen måde føler sig uvelkommen.

Møblerne er de originale, som har fået nyt betræk. På væggene hænger malerier og minder fra familien og barndomshjemmet, som var et gods på Nordfyn.

»For mig er det her jo et normalt hjem. Sådan har jeg jo altid boet, men da jeg havde en opvækst som søn nummer to, lå det ikke i kortene, at jeg skulle være godsejer,« fortæller han.

Egentlig var han i gang med at tage en uddannelse som havbiolog i USA, da det pludselig kom på tale, at han kunne købe sin onkels gods i Tvede. På det tidspunkt var han kun 22 år.

»Det var selvfølgelig et stort ansvar for en 22-årig knægt, men det har haft den fordel, at godset er sprunget et generationsskifte over, så der er kommet lidt mere kontinuitet i udviklingen af godset. Derudover var det meget udviklende for mig at få så stort et ansvar på så tidligt et tidspunkt, hvilket nok har været sundt for mig,« fortæller han.

Når man er godsejer, er det vigtigt, at man vedligeholder godset og afleverer det i en bedre stand, end det havde, da man overtog det. Grundideen er, at man kun har ejendommen til låns. Derfor er fremtidsplanerne for Gjessinggaard Gods også ret klare.

»Vi skal blive ved med at udvikle godset rent produktionsmæssigt, og jeg ser meget gerne, at det sker i samarbejde med andre af områdets landmænd,« siger han. Når tiden er inde, skal hans egen søn overtage godset, som det sig hør og bør i de kredse. Men da Peter greve Bernstorff blev far i en sen alder, har det stadig relativt lange udsigter.

»Min søn er kun 12 år, så hvis vi skal vente til han er 30, før han kan overtage, nærmer jeg mig de 80. Heldigvis er han helt med på at overtage stedet,« afslører han.