Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fårup vil have sin togstation igen

Remi Carsten Lindby står her med det hegn, der adskiller gangstien og togene, der hører 180 km/t. "Selvfølgelig er det fair, at banen skal elektrificeres, og selvfølgelig skal togene køre stærkt. Men hvis de bare kunne slække lidt på speederen, når de kører igennem vores landsby," siger han. Foto: Ole Jakobsen

Fårup vil have sin togstation igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerne i Fårup vil gerne nyde godt af de tog, der suser igennem byen uden at standse. Planen er, at toget efter elektrificeringen skal køre 200 km/t gennem byen. Det er for voldsomt, mener en beboer, der opfordrer Banedanmark til at slække speede

Fårup: Det kan være lidt af en udfordring for borgerne i Fårup at komme rundt i landet med offentlig transport. Selv om jernbanen kører lige igennem byen mindst to gange i timen, kan borgerne ikke gøre brug af den. Der er nemlig ingen station og intet stoppested for toget.

- Det er træls først at skulle tage en bus til Hobro for at stå på toget der. Når man så endelig sidder i toget mod Aarhus, kan man kigge ud på busstoppestedet, som man en time forinden stod ved, siger Remi Carsten Lindby, der bor lige ved siden af jernbanen.

Han peger på de øde skinner, der strækker sig mod nord og mod syd så langt, som blikket tillader det. Det er en kølig eftermiddag, og i dagens sidste lys fortæller Remi Carsten Lindby passioneret om visionen med at gøre Fårup til en stationsby. Ligesom den sidst var det i 1973.

- Derovre var der en perron engang. Og den bygning der var station, fortæller han og peger.

Nu er stationsbygningen lavet om til beboelse, og det eneste, der vidner om den gamle perron på den anden side af skinnerne, er en lysning i det visne græs.

Remi Carsten Lindby har på vegne af borgerforeningen sendt et høringssvar til Banedanmark. I brevet argumenterer han for, hvorfor Fårup skal have en station.

- Det vil løfte hele byen og gøre den mere attraktiv for nye tilflyttere, hvis vi kunne stige på toget. Det er strengt nødvendigt at have bil, når man bor herude, som det ser ud i dag, siger han.

Fakta
Elektrificeringen skal give: - Mulighed for at købe/køre med El-tog- Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger- Bedre samfundsøkonomi- Mere stabil drift- Mindre CO2 udledning og partikelforurening samt mulighed for at køre på vedvarende energiElektrificeringen sker efter, at politikerne har besluttet, at rejsetiden skal være kortere. På strækningen mellem Aarhus og Aalborg kører man i dag 160 - 180 km/t. Det skal sættes op til 200 km/t nogle steder. Rejsetiden mellem de to byer bliver reduceret fra 1 time og 21 minutter til 1 time. For at toget kan køre hurtigere, skal de nuværende kurver i banen rettes mest muligt ud.

Fra 160 til 200 km/t

I dag kører togene op imod 180 kilometer i timen gennem byen. Det er lyntogene, der kun stopper ved de store byer.

- Det er selvfølgelig ikke dem, vi ønsker skal stoppe her. Derimod ønsker vi, at regionaltogene, bumletogene, skal standse her. Lige nu standser et regionaltog ved alle byerne mellem Hobro og Aalborg. Det må gerne fortsætte, så det standser her, siger han.

I det samme kommer et tog i horisonten. Da det nærmer sig og suser hurtigt forbi, tager det fire sekunder, før den sidste vogn har passeret. I de fire sekunder er man ikke i tvivl om, at farten på toget er meget høj, når man står få meter derfra på cykelstien.

Når togene kører 160 kilometer i timen, er hverken støj eller vibrationer så slemme. Men når farten ligger på 180, kan det mærkes.

- Hegnet er simpelthen ikke bygget til, at togene skal køre så hurtigt, siger Remi Carsten Lindby og løfter i nogle gamle, rustne hegnstråde, der hænger dovent henover jorden.

Det er Banedanmarks ambition, at toget skal kunne køre 200 kilometer igennem byen, når banen er elektrificeret. Det vil spare tid for passagererne.

Huset ryster

Rystelserne kan mærkes i de huse, der ligger op ad banen. Det mener Remi Carsten Lindby, mens han viser rundt om sit udhus hjemme i privaten. Flere steder er der markante revner i muren i det 68 år gamle hus. Da familien flyttede ind for otte år siden, var der ikke nogen revner. Han mener selv, at det skyldes rystelserne fra togene. Det kan også være, fordi udbygningen tidligere har været brugt som tømrerværksted, der var opvarmet. Rystelserne er dog ikke til at tage fejl af, mener Remi Carsten Lindby.

- Vi har et skab med stel inde i stuen, som nogle gange klirrer, når toget kommer forbi. En af radiatorerne, der sidder løst, banker ind i væggen. Og om aftenen, når jeg ligger i sofaen, kan jeg mærke det, fortæller han.

Huset ligger omkring 40 meter fra banen. Ovenpå har børnene værelse. Remi Carsten Lindby peger på en lille papfigur, som den yngste har lavet i børnehaven. Noget pynt derpå ryster, når toget kommer forbi, forklarer han. I videoen her har han optaget det, samtidig med at han har hængt en mikrofon ud af vinduet, så man kan høre toget:

Han opfordrer til, at Banedanmark vil slække på speederen, når toget kører igennem byen, så hastigheden ikke overstiger 160 kilometer i timen.

- Vi føler os dårligt behandlet herude i Fårup. Det lyder måske banalt, men havde Fårup været Hellerup, Holte, Nærum og så videre, var det aldrig gået, at de bare sådan uden videre sætter farten op til 200 km/t igennem folks baghaver, siger han.

Pointen går af

Hos Banedanmark er det ikke med i planen, at farten skal slækkes på de lange, lige strækninger. Pointen med hele omlægningen af banen, hvor også kurver rettes ud, er at gøre rejsetiden hurtigere.

- Fokus på især strækningen mellem Randers og Hobro, hvor togene i forvejen kører 160-180 km/t i dag, var tilvalget, hvor togene kan køre helt op til 200 km/t. Vil man det, kræver det, at man gør det over en længere strækning ad gangen. Hvis toget skal accelerere op og ned, får man nemlig ikke lige så meget køretid ud af det, sagde projektleder ved Banedanmark, Magnus Bros Rasmussen, til et borgerspørgsmål til et informationsmøde i Assentofthallen den 10. oktober sidste år.

Det fremgår af referatet fra mødet. Svaret kom til et spørgsmål om, om man kunne undgå at rette en kurve på banen ud, så det ikke ville gå ud over vejene.

Carsten Remi Lindby var med til mødet, hvor han netop ytrede sit ønske om den maksimale hastighed på 160 kilometer i timen igennem Fårup.

- I Danmark har vi i dag ikke togmateriel, der kører 200 km/t. Men Banedanmark er opmærksom på, at støj- og vibrationsbilledet kan ændre sig ved højere hastigheder fremover. Derfor indgår de elementer også i vores undersøgelser. Lokale hastighedsnedsættelser tager meget af farten og er tidskrævende. Så lange stræk som muligt med høje hastigheder er godt for togdriften, sagde chefkonsulent ved Banedanmark, Lars Deigaard, til informationsmødet.

Banedanmark ved endnu ikke, hvilken type tog der kommer til at køre på strækningen.

Station ikke en del af pakken

I et tidligere interview med Amtavisen kommenterede projektleder Magnus Bros Rasmussen Fårups mulighed for at blive en stationsby igen.

- Jeg vil ikke afvise, at det er en god ide med en station i Fårup. Men vi er blevet bedt om at undersøge elektrificeringen og muligheden for hastighedsforøgelse. Vi har ikke politisk mandat til at undersøge mulighederne for en station. Det skal først politisk besluttes, om det skal undersøges, sagde han.

Det vil typisk være politikerne på Christiansborg, der skal give mandat til det, i og med at der er tale om statsbanerne.

I løbet af 2017 vil der blive udarbejdet et høringsnotat, der behandler høringssvarene til projektet. Et mere præcis tidspunkt kan Banedanmark ikke give. De kan heller ikke sige, hvornår det bliver sendt til politisk behandling, andet end at det bliver i løbet af i år. Anlægsarbejdet forventes tidligst at gå i gang i 2018.