Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Folkeskoler skal tættere på erhvervslivet

Arkivfoto: Morten Lund.

Folkeskoler skal tættere på erhvervslivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdag holdt Kommunernes Landsforening uddannelsestræf på Tradium i Randers. Emnet for træffet var, hvordan man får flere til at tage en erhvervsuddannelse, hvilket der kom flere bud på.

Randers: Der er brug for, at flere i fremtiden tager en erhvervsuddannelse. Men hvordan får man unge til at søge ind på disse uddannelser istedet for per automatik at søge ind på gymnasierne. Dette problem var emnet, da Kommunernes Landsforening hold Udannelsestræf 2016 i Tradiums kantine.

Træffet bød blandt andet på en paneldebat, hvor borgmester Claus Omann Jensen (V) og direktør for Tradium Lars Michael Madsen udgjorde de lokale islæt. Udover de to, deltog landsformand i Skole og Forældre Mette Witt Hagensen, Uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv Claus Rosenkrands Olsen, næstformand for skolelederforeningen Dorte Andreas og næstformand i UU Danmark Anders Ladegaard. Ordstyrer var journalist Cecilie Beck.

Hun startede debatten med at spørge, om unge overhovedet er klar til at vælge uddannelse, når de er 15 år.

Der var bred enighed om, at det var man ikke.

- Jeg mener ikke, man er klar til at tage valget som 15-årig. Jeg tror, mange vælger gymnasiet, fordi de på den måde udskyder valget nogle år. En erhvervsuddannelse, ser de som et valg for resten af livet, lød det fra Claus Rosenkrands Olsen.

International prisvinder: Basen vil altid være Randers

Erhverv i skolebestyrelser

Lars Michael Madsen drejede hurtigt debatten ind på, at det handler om, hvad vi i Danmark tillægger værdi. Alt for længe har det, ifølge direktøren, været sådan, at man har set ned på håndens arbejde, mens de akademiske uddannelser er blevet talt op.

Han blev bakket op af Mette Witt Hagensen.

- Erhvervsuddannelserne tænkes som et sted, hvor man placerer de urolige elever. Den tankegang skal vi væk fra. Istedet skal vi lægge vægt på, at det er erhvervsuddannelserne, vi bygger Danmark på, lød det bombastisk fra landsformanden.

Generelt var der bred enighed i panelet, hvorfor der aldrig blev nogen egentlig debat, og mest opsigtsvækkende var det, at Mette Witt Hagensen stik imod, hvad hun tidligere har sagt og ment, åbnede for, at man skulle have erhvervsfolk i skolebestyrelserne.

- Vi har brug for et tæt samarbejde mellem folkeskolerne og erhvervslivet. Vi har brug for, at eleverne ved, hvad der foregår inde bag de grå kasser, for det ved de ikke i dag. Flere skoler etablerer samarbejder med lokale virksomheder, hvor elever og virksomhederne hjælper hinanden, men det kræver lokale ildsjæle. Derfor mener jeg, at man skal overveje om ikke det var på tide, at man fik erhvervsfolk ind i skolebestyrelserne, sagde hun og fortsatte:

- Jeg ved godt, at jeg tidligere har sagt noget andet, men jeg troede faktisk erhvervslivet var repræsenteret via forældrene. Det viser sig bare, at når vi sidder i skolebestyrelser, er vi først og fremmest forældre, og så tager vi erhvervslivskasketten af. Måske kunne det gavne, at der kom nogen ind fra erhvervslivet, der sad med de gode ideer.

Udover paneldebatten bød dagen også på et oplæg fra Peter Koudahl fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik og en række workshops, hvor de fremmødte, som kom fra hele landet, kunne blive inspireret til, hvordan de kunne fiske flere unge til erhvervsuddannelserne.