Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hein er Storegades vogter

Hein (th) havde svært ved ikke at hoppe af glæde, da han fik overrakt ugens buket, efter Michael Horsmark (tv) havde indstillet ham. Foto: Lars Rasborg


Hein er Storegades vogter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hein er udviklingshæmmet og har intet sprog. Igennem de sidste årtier er han kommet fast fire nætter om ugen for at rydde op i Storegade helt frivilligt. Hein er et klenodie i Randers? historie.

De fleste mennesker i Randers kender nok Hein uden at vide det. Måske bare som en skygge, der forsvinder ind og ud i menneskemængden. Eller også som et genkendeligt ansigt, der altid er at finde i Storegades natteliv. Og kender man ham ikke direkte, har man alligevel på den ene eller anden måde kunnet nyde det stykke arbejde, han gør for os alle sammen. Ganske frivilligt og helt uden fortjeneste.
Nekrolog: En ildsjæl af de sjældne er død

Igennem de sidste 20 eller måske endda 30 år har 73-årige Hein haft sin faste gang i Storegade. Hver eneste onsdag, torsdag, fredag og lørdag nat omkring klokken halv fire møder han trofast op i Storegade for at rydde op. Han samler flasker, hele som knuste, glas og glasskår. Han besøger barer og restauranter og skifter deres skraldespande, tjekker om der er toiletpapir på WC'erne, peger på pærer, der skal skiftes. Han er udviklingshæmmet og har næsten ikke noget sprog. Storegade er blevet hans livsmission og hans livstykke.

»På eget initiativ er Hein blevet Storegades selvbestaltede vicevært. Han har virkelig gjort sig fortjent til, at nogen siger tak for hans indsats igennem alle de år, han har hjulpet folk. Også i detailbutikker kender de ham som en, der kommer ind og straks begynder at tømme skraldespande eller tjekker, om pærer skal skiftes. Og han gør det slet ikke for egen vindings skyld,« siger Michael Horsmark, der ejer Café 38 i Storegade.

Det er Michael Horsmark, der har indstillet Hein til ugens buket for godt medborgerskab. Igennem de sidste 12 år har Hein været en fast og uundværlig del af Café 38.

En dans på flasker

Ved første øjekast virker Hein som en original, som en original er bedst. Et tandløst smil, som man ikke kan andet end at blive varm om hjertet over. Ru hænder, der vidner om mange års slitage. Bag fuldskægget på den høje, slanke mand gemmer der sig store brune øjne, der opmærksomt følger med i alt. Som han ser blomsterbuketten, bliver han ellevild. Han hopper op og ned, peger glad, åbner munden på vid gab og siger mange høje lyde.

»Ah, ah, ah,« siger han begejstret.

Han tager fat i blomsterne, fat i kurven, slipper igen, går rundt om bordet og starter forfra. Ivrigheden får kaffen i koppen til at skvulpe over, men det er intet problem. Hein tørrer hurtigt bordet af. Og alle andre borde i nærheden.

Michael Horsmark har købt en kurv med chokolade og guf til Hein og en sodavand. Hein drikker nemlig aldrig alkohol, men nyder gerne en kop kaffe til at lune sig med.

»Så sidder han ovre i hjørnet ved radiatoren og bevæger sig til musikken. Er det en sang, han godt kan lide, står han og danser for sig selv,« forklarer Michael Horsmark, mens Hein går hen og skænker sig selv den tredje kop kaffe.

Alle flaskerne, glassene og skårene, Hein samler i løbet af en nat, tager han med til Café 38. Han sorterer selv flaskerne og smider affaldet ud. Pantflaskerne får cafeen.

»Når han så har fundet nok hele glas, som folk har taget med ud på gaden fra barerne, går vi rundt og giver dem tilbage til de andre barer,« siger Michael Horsmark.

Det er også Michael Horsmark, der ved mest om Heins baggrund.

Klarer sig selv

Efter 12 år sammen har de to mænd udviklet et fælles sprog. Michael Horsmark forstår alt, hvad Hein forsøger at sige. Eller næsten i hvert fald.

Stryger Hein sig selv på kinden, betyder det »sød«. Rører han først ringfingeren og dernæst kinden, hentyder han til Michael Horsmarks kæreste. Siger han »bababa« og laver snakkefagter med hånden, henviser han til Høvejen, som er et bosted for udviklingshæmmede, forklarer Michael Horsmark.

I det samme tager Hein sig til maven og kører håndfladen rundt i cirkler.

»Ja, du spiser på Høvejen, det er rigtigt Hein,« siger Michael Horsmark og fortsætter ufortrødent sin oversættelse af Heins kropssprog.

Samler Hein hænderne og rækker dem frem, betyder det »politi«. Netop politiet har den ellers fredelige Hein haft en enkelt episode med.

»Nogle andre mennesker begyndte at samle flasker på gaden. Det var Hein ikke helt tilfreds med, for det er jo hans job. Han kom til at skubbe den ene lidt hårdt, og det så politiet. Så kom politiet ind til mig, og sagde, at jeg gerne lige måtte snakke med Hein. »Han lytter mere til dig end til os« sagde betjentene. Jeg fortalte Hein, at man ikke må skubbe, og så var alt godt igen,« forklarer Michael Horsmark.

Hein klarer sig selv og bor alene i eget hus. Kun en gang imellem går han over til bostedet Høvejen for at hilse på og spise med.

»En dag gik Hein ind til en ejendomsmægler og pegede på et hus. Så købte han huset, og der har han boet lige siden,« siger Michael Horsmark om Heins hus, der ligger et godt stykke ude i Kristrup.

Det hele foregår på gåben, når den 73-årige mand stiler ind mod byen for at hjælpe til.

Venskab på tværs

Venskabet mellem de to begyndte ved en tilfældighed for 12 år siden. Michael Horsmark havde pågrebet en person, der havde smadret en rude. Det så Hein, og lige siden har han hjulpet til på cafeen.

»Jeg tror måske, at Hein så mig som en person, der beskytter Storegade, ligesom han gør. Derfor valgte han at begynde at hjælpe mig,« vurderer Michael Horsmark.

Han passer også på Hein, for eksempel ved at give ham tøj i ny og næ. Da Michael Horsmark kunne fejre sit 25 års jubilæum, var Hein der for at fejre det med ham.

»Selv om receptionen først var om aftenen, kom Hein mange timer før. Han kiggede ind hver halve time med en flaske vin, indtil receptionen officielt startede,« forklarer Michael Horsmark med et grin.

Nu håber han på, at historien om Hein vil nå ud til folk, så folk kan sætte pris på den lidt skæve eksistens, der altid hjælper andre.

»Ellers forsvinder han i uvisheden og glemslen,« siger Michael Horsmark.

Indtil da vil Hein være at finde i Storegades natteliv. Hver evig eneste onsdag, torsdag, fredag og lørdag nat, året rundt.