Vi bruger cookies!

amtsavisen.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.amtsavisen.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Helena om Emilie-sagen: Jeg tænker på det hele tiden

Helena S. Bach var 1. august ude for at sætte plakater op af Emilie Meng sammen med sin mor og lillesøster. Privatfoto

Helena om Emilie-sagen: Jeg tænker på det hele tiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I august var hun med til at sætte plakater op i Randers af Emilie Meng for at skabe opmærksomhed om eftersøgningen af den 17-årige pige, og i dag sidder Helena Bach med en fortvivlet følelse i kroppen.

Tre uger efter Emilie Mengs sidste livstegn den 10. juli på Korsør Station, var Helena Bach i aktion i Randers, hvor hun sammen med sin mor og søster var rundt i byen for at sætte plakater op af den forsvundne, sjællandske teenager.

Dengang fortalte hun til Amtsavisen, at hun havde valgt at hjælpe til med eftersøgningen, fordi sagen om Emilie Mengs pludselige forsvinden havde berørt hende dybt.

Den 17-årige pige blev juleaftensdag fundet død i et vandhul i Borup, og Randers Amtsavis har i den anledning igen taget kontakt til Helena Bach, der fortæller, at hun er meget følelsesmæssigt påvirket af udviklingen i sagen.

- Det er simpelthen så frygteligt, og jeg tænker på det hele tiden. Tænker på de følelser, familien og vennerne må sidde tilbage med, og frustrationen over, at de ikke med sikkerhed ved, hvad der er sket med deres datter og veninde, siger den 27-årige sygeplejerskestuderende, der selv er mor.

- Nu er det jo ikke fordi, mødre har eneret på forståelsen af den her sag, men det må være så hjerteskærende, og der sidder mange mennesker, der nu er fuldstændig sønderknuste. Den gerningsmand, der render rundt derude, har ikke bare ødelagt ét liv, men rigtig mange liv, og jeg håber inderligt, at vedkommende bliver fundet, så han kan få sin straf. Selvom ingen straf nogensinde ville være hård nok, siger Helena Bach.

Julie stjal billedet på Langvang

Mørke tanker

At Emilie Meng i sidste ende blev fundet død var noget, som eftersøgningsindsatsen hele tiden vidste var en grum mulighed, men alligevel blev randrusianeren hårdt ramt af nyheden om, at der lå en forbrydelse bag teenagerens død.

- Jeg tror, at tanken havde strejfet os alle, især fordi der netop var gået så lang tid, men det var bare så vigtigt, føler jeg, at holde gejsten oppe for familien og vennernes skyld. Alligevel kom det også som et chok for mig. Håbet om, at hun ville blive fundet i live, levede jo lige til det sidste, siger Helena Bach.

Et blodigt 2016, der kulminerede med terror i Berlin i julemåneden og herhjemme med fundet af Emilie Meng på selve juleaftensdag, har gjort Helena Bach mere tænksom i den mørke tid, og her, hvor året snart går på hæld, kan hun ikke undgå at koble de mange tanker til hendes eget liv:

- Nogle gange tænker jeg på, hvad pokker der sker med den her verden. Tør man næsten få flere børn, hvis udviklingen er på den her måde, for skal de virkelig opleve så kynisk og ond en verden? Julen skulle være den tid på året, hvor man især hyggede sig med sin familie og sine nærmeste, og hvor man mærker kærligheden og nærværet. Den følelse må være bristet fuldstændig for Emilies familie. Jeg spekulerer på, om de mon nogensinde vil forbinde julen og juledagene med det igen.

Hvordan mon hun har det?

Tænk, hvis det var dit eget barn, lød det indre mantra hos Helena Bach, da hun i juli meldte sig frivilligt til at sætte plakater op af Emilie Meng i Randers. Ville du så ikke ønske, at nogen ville gøre det samme for dig?

I løbet af næsten fem måneder er hun blevet følelsesmæssigt forbundet med Emilie Meng på et niveau, som det er svært at forklare til udenforstående.

- Det har været en ret speciel følelse. Det er første gang, jeg er blevet så berørt af en sag, hvor jeg ikke engang kender personen, og jeg har haft en stærk følelse af, at det var min pligt at hjælpe og på min egen måde gøre en lille forskel. Jeg er blevet meget overvældet over, hvilket følelsesmæssigt bånd, man kan få til et menneske, som man ikke kender. En tanke, der ofte er kommet til mig i den periode, har kredset om, hvordan hun mon havde det, hvis hun var i live, og hvad pokker der kunne være sket. Dét og så tanken om hendes families ve og vel, fortæller Helena Bach.

- Men jeg tror også, at jeg måske har kunnet spejle mig i mange ting i Emilie. Min egen søster er kun et par år yngre end hende, og det er trods alt kun 10 år siden, jeg selv var på Emilies alder, så dét, at man kan relatere sig til hende aldersmæssigt, gør nok også, at man bliver mere opmærksom på sådan en sag, forklarer hun.

Ansigter på overskuddet

I hjemmet i Vorup får de negative tanker ikke lov til at styre Helenas liv, for sagen har også åbnet hendes øjne for den hjælpsomhed, der har været hos folk på tværs af hele landet i den fælles mission om at finde den forsvundne Emilie Meng.

- Jeg er helt sikker på, at der sidder en familie i Korsør, der er yderst taknemmelige for al den hjælp, de har modtaget i forbindelse med den her sag. Jeg synes, det har været intet mindre end fantastisk at opleve, hvor mange dejlige mennesker, der bor i lille Danmark, og at der kan blive skabt et sådant sammenhold og overskud til at hjælpe hinanden, siger Helena Bach.

- Stort set lige meget, hvilken by, du kom til, blev du mødt af plakater med Emilie, fordi så utroligt mange mennesker uafhængigt af hinanden har gjort deres ypperste for at gøre en lille forskel. Og jeg er stolt af at være en af dem.